Title

Disciplene skjulte sig frygtsomt bag lukkede døre, indtil pludselig den opstandne var hos dem med en fred og en styrke, som gav dem mod til at gå ud i livet. Den fraværende Thomas barrikaderede sig ikke blot bag lås og slå, men bag sin egen skepsis; men også han blev opsøgt og fik syn for sagn: Jesus lever - ikke bare som et spøgelse, men identisk med det korsfæstede menneske, man langfredag slog søm i. Evangeliet om Guds omsorgsfulde nærvær rummer og favner altså også os skeptikere, tvivlere og vantro. - Den tvivlende Thomas er en side af os alle.
Med maleren Carl Bloch (1834-1890) er vi en generation længere fremme end de før omtalte guldalderkunstnere. Carl Bloch var den engang så feterede og siden forkætrede 'glansbilledmaler', der med største tekniske dygtighed malede velkomponerede og fængende billeder. Hans værker var såvel underholdende, anekdotiske genrestykker som billedskønne, forkyndende scener på bibeltro grund. Blochs hovedværk inden for kristen kunst er den smukke billedrække på Kongens bedestol på 1. sal i Frederiksborg Slotskirke - desværre ikke let tilgængelig uden for gudstjenestetid. I vækkelsernes sammenhæng omtales Bloch ofte som I M s foretrukne maler. Endnu i det 20. årh. kopieredes Blochs bibelske scener i utallige små andagtsbilleder til hjemmene. Personligt var han en svært selvkritisk og blufærdig kunstner med et samvittighedsfuldt forhold til kristendommen. I Rikard Magnussens bog om Carl Bloch fortælles, at den danske maler Habbe spurgte Bloch: "Tror De på Kristus?", hvortil Carl Bloch svarede: "Ja, Gu tror jeg på Kristus!"
I 1881 malede Carl Bloch sin fortolkning af den tvivlende Thomas til Ugerløse Kirke. Kompositionen viser på dramatisk vis den rystede Thomas, der falder på knæ for den opstandne Kristus med bekendelsen "Min Herre og min Gud!" Det er ikke nødvendigt for Thomas at stikke sin fingre i sårene; mødet er alt nok. Kristus har netop med et rask greb trukket klædningen til side, så sidesåret ses - af Thomas og af menigheden. Carl Blochs malerier har ofte det forstyrrende træk, at figurerne ser ud til at være bevidste om at positionere sig og blive set af billedets iagttagere, men her er billedets personer opslugt af den ubegribelige begivenhed: at den korsfæstede selv åbenbarer sig for verden som opstanden fra de døde.