Oversigt kirkeåret - Forsiden af kristendomsundervisning.dk - Teksten denne uge - hver uge i egen indbakke - Afmeld
KONTEKSTER

Denne oversigt over mulige måder at se kontekst for prædiketeksten [Om kontekster, se her]. opdateres efterhånden.
NB. Der er langt fra kontekstredegørelser for alle søndage endnu. Der linkes direkte fra den aktuelle søndag, når der er er kontekst-redegørelse. Oversigten her med link til alle søndage er med henblik på fremtiden. Gå til Oversigt i menuen og arbejd udfra en bestemt søndag.


Kirkeårets søn- og helligdage:

1. s. i advent A | 2. s. i advent A | 3. s. i advent A | 4. s. i advent A | Juleaften A | Juledag A | 2. juledag A | Julesøndag A | Nytårsdag A | Søndag efter nytår A | Helligtrekonger A | 1. s. e. helligtrekonger A | 2. s. e. helligtrekonger A | 3. s. e. helligtrekonger A | 4. s. e. helligtrekonger A | 5. s. e. helligtrekonger A | Sidste søndag i Hll. 3 kgr A |lSeptuagesima A | Seksagesima A | Fastelavn A | 1. s. i fasten A | 2. s. i fasten A | 3. s. i fasten A | Midfaste A | Mariæ bebudelse A | Palmesøndag A | Skærtorsdag A | Langfredag A | Påskedag A | 2. påskedag A | 1. s. e. påske A | 2. s. e. påske A | 3. s. e. påske A | Bededag A | 4. s. e. påske A | 5. s. e. påske A | Kristi Himmelfartsdag A | 6. s. e. påske A | Pinsedag A | 2. pinsedag A | Trinitatis A | 1. s. e. trinitatis A | 2. s. e. trinitatis A | 3. s. e. trinitatis A | 4. s. e. trinitatis A | 5. s. e. trinitatis A | 6. s. e. trinitatis A | 7. s. e. trinitatis A | 8. s. e. trinitatis A | 9. s. e. trinitatis A | 10. s. e. trinitatis A | 11. s. e. trinitatis A | 12. s. e. trinitatis A | 13. s. e. trinitatis A | 14. s. e. trinitatis A | 15. s. e. trinitatis A | 16. s. e. trinitatis A | 17. s. e. trinitatis A | 18. s. e. trinitatis A | 19. s. e. trinitatis A | 20. s. e. trinitatis A | 21. s. e. trinitatis A | 22. s. e. trinitatis A | 23. s. e. trinitatis A | Allehelgen A | 24. s. e. trinitatis A | 25. s. e. trinitatis A | 26. s. e. trinitatis A | Sidste søndag i kirkeåret A | 1. s. i advent B | 2. s. i advent B |l3. s. i advent B | 4. s. i advent B | Juleaften B | Juledag B | 2. juledag B | S m jul & nytår B | Nytårsdag B | Søndag efter nytår B | Helligtrekonger B | 1. s. e. helligtrekonger B | 2. s. e. helligtrekonger B | 3. s. e. helligtrekonger B | 4. s. e. helligtrekonger B | 5. s. e. helligtrekonger B | Sidste søndag i Hll. 3 kgr B | Septuagesima B | Seksagesima B | Fastelavn B | 1. s. i fasten B | 2. s. i fasten B | 3. s. i fasten B | Midfaste B | Mariæ bebudelse B | Palmesøndag B | Skærtorsdag B | Langfredag B | Påskedag B | 2. påskedag B | 1. s. e. påske B | 2. s. e. påske B | 3. s. e. påske B | Bededag B | 4. s. e. påske B | 5. s. e. påske B | Kristi Himmelfartsdag B | 6. s. e. påske B | Pinsedag B | 2. pinsedag B |

Trinitatis B | 1. s. e. trinitatis B | 2. s. e. trinitatis B | 3. s. e. trinitatis B | 4. s. e. trinitatis B | 5. s. e. trinitatis B | 6. s. e. trinitatis B | 7. s. e. trinitatis B | 8. s. e. trinitatis B | 9. s. e. trinitatis B | 9. s. e. trinitatis C | 10. s. e. trinitatis B | 11. s. e. trinitatis B | 12. s. e. trinitatis B | 13. s. e. trinitatis B | 14. s. e. trinitatis B |l15. s. e. trinitatis B | 16. s. e. trinitatis B | 17. s. e. trinitatis B | 18. s. e. trinitatis B | 19. s. e. trinitatis B | 20. s. e. trinitatis B | 21. s. e. trinitatis B | 22. s. e. trinitatis B | 23. s. e. trinitatis B | Allehelgen B | 24. s. e. trinitatis B | 25. s. e. trinitatis B | 26. s. e. trinitatis B | 27. s. e. trinitatis B | Sidste søndag i kirkeåret B


1. s. i advent Kontekster (100) Om... - Til top
Kontekster: 1: Mellem forudsigelse af lidelse og tempelresningen. I v 17 i kapitlet før forudsiger Jesus lidelsen. Derefter hører vi om Zebedæus-sønnernes ønske, og han får lige tid til at helbrede to blinde på deres "Forbarm dig over os, Davids Søn!". Straks efter indtoget tager han ind på tempelpladsen og renser den for handlende mm.

2. at adventstiden begynder med en markant påsketekst kan man ikk e overse - og af hensyn til nye "seere" må det nok nævnes.


2. s. i advent Kontekster (101) Om... - Til top
Kontekster: 1: Fasen efter indtoget med belæring/doms- forkyndelse på tempelpladsen - derefte følger Judas' forræderi, nadver..

2:December er blevet julefest hele vejen igennem, derfor er den voldsomme domstekst mere påfaldende end den var i en tid, hvor advent var en spægelses- og forberedelsestid - jfr den liturgiske farve, lilla, den samme som fastens.

3:GT er dommedags positive side: Den nye verden(sorden) - epistlen har især pointen at lære os udholdenhed.


3. s. i advent Kontekster (102) Om... - Til top


4. s. i advent Kontekster (103) Om... - Til top


Juleaften Kontekster (104) Om... - Til top


Juledag Kontekster (105) Om... - Til top


2. juledag Kontekster (106) Om... - Til top
Kontekster: 1: Jesu ord kommer i forlængelse af en række.. ve-råb mod farisæerne og skriftkloge, også deres hykleriske påstand, at hvis de havde levet, da profeter blev forfulgt, ville de have hindret at deres blod var blevet udgydt (derfor "blodet, der skal komme over deres hoveder".) Vi er i afsnittet med Jesu lange domsprædiken mellem indtoget og nadverindstiftelsen.

2: Kontrasten mellem Sankt Stefanusdagens præg i tekst.. og indhold og så fejringen af jul må som regel italesættes.

3: Sankt Stefanus teksten står så stærkt, at det vil.. være underligt ikke at drage den ind i prædikenen.

4: Aktuelle martyrofre kan være en del af forståelses.. baggrunden, vi hører på. Her er det nok klogt at prøve at skelne mellem kristenforfølgelse, som udspringer af konflikter med meget komplekse baggrunde, som langt fra altid har med tro at gøre, men også med økonomi, kultur og politik at gøre, og så det at blive martyroffer, fordi man forkynder retfærdighed, fred, sandhed mødt i Jesus Kristus.

Julesøndag Kontekster (107) Om... - Til top


Nytårsdag Kontekster (108) Om... - Til top


Søndag efter nytår Kontekster (109) Om... - Til top


Helligtrekonger Kontekster (110) Om... - Til top


1. s. e. helligtrekonger Kontekster (111) Om... - Til top
1: Sidste af barndomsfortællingerne. Vi har hørt.. dramatisk om hvordan lyset blev født i mørket. Hvordan både de nære og de fjerne, så hvem han var. De gamle ser det (Anna og Simeon), Hvordan han er blevet initieret i sit folk (omskærerelsen) og nu hans "konfirmation". Derefter -kap. 3 - er der sceneskift til Johannes Døber i ørkenen.

2: Epifanitid - men teksten er i påfaldende grad ikke.. i sig selv en epifanitekst, den er typologisk. Den kan forstås i lyset af og pegende frem mod påsken, (og det er den definitive epifani, som så på den måde også bliver synlig her). Men fortællingen er en afslutning på inkarnationsoverturen - som måske endda skal have brylluppet i Kana med (nemlig så fødsel, spædbarnsinitiering, ungdomsinitiering og bryllup - ikke Jesu eget, men det fuldkommer rækken af begivenheder, der hører med til at et menneske bliver helt voksen). Naturåret - det bliver lysere men også koldere, måske ikke megen pointe at hente. Vi skal frem til før-fasten, septuagesima og seksagesima, før vi ser forsommers minde..

3: GT skal jo næsten følges op af "Hyggelig, rolig" .. Sammen med en vigtig pointe i teksten understreger det, at der findes et "hus" større end vore "huse", og kun dér er i sidste ende den egentlige ro. I det perspeketiv er det formaningen i epistelen "tilpas jer ikke verden" der er hovedpointe i den tekst - og den kan fint inddrages også i prædikenen.

4: Konfirmation som forståelsesansats vil det ofte.. være relevant at inddrage. Traditionen - især billedtraditionen - har gjort Jesus til den egentlige lærer. Det står næppe i teksten selv. Det kan blive en forståelsesforbistring at vores kultur ofte glorificerer den unge - som også billedfremstillingerne gør. Det er lige så rimeligt at se den Jesus som 12 årig i templet som umiddelbar forlængelse af omskærelsen - hans bar mitzva. Han opfylder den gode jødes vej - bliver helt menneske, men sprænger jo så også denne vej med sin adfærd i forhold til forældrene og peger derved netop frem på sin egentlige mission i verden.

2. s. e. helligtrekonger Kontekster (112) Om... - Til top
Kontekster: 1: Du skal få større ting at se .. Disse ord til Nathanael i slutningen af kapitel 1 følges straks op her i kap. 2. Og forvandlingsunderet kaldes v. 11 begyndelsen på hans tegn - en tegnrække, der først hører op i kap. 11 med Lazarus' opvækkelse. Den umiddelbare fortsættelse er tempelrensningen [Sådan påfaldende jo hos Johannes] - også i forbindelse med den tales der om tegn (v23).

2: Epifani tid - og forvandlingen af vand til vin .. er klart epifani. Jesus har skabermagt.

3: GT taler om Guds herlighed, som ikke kan ses direkte.. -pointen med valget er vel baseret på en modstilling, Gud herlighed ses hos Jesus gennem tegnene. Formaningerne hos Paulus er lidt sværere at passe ind.

4. Historisk har denne søndag været viet ægteskabet.. og dets lovprisning. Søgt i forhold til tekstens pointen, men altså tradition - og denne ene af kollekterne kan bruges, hvis man går ind i traditionen.

3. s. e. helligtrekonger Kontekster (113) Om... - Til top
Kontekster: 1: Første begivenheder efter bjergprd.. De to begivenheder får stærk epifanikarakter bare af at være de første helbredelser. De følges af flere helbredelsesberetninger, men stormen på søen som et lille indskud i strømmen.

2:: Velvalgt perikope til at understrege at vi befinder... os i epifanitiden.

3:: "Politisk korrekthed" vil nogle måske mene.. om at en tekst, der handler om at elske den fremmede, er sat her - vel foranlediget af den romerske officer og den udtalte dom over "rigets egne børn". Det er dog en prominent del af teksten, ved siden af epifani-karakteren.


4. s. e. helligtrekonger Kontekster (114) Om... - Til top


5. s. e. helligtrekonger Kontekster (115) Om... - Til top


Sidste søndag i Hll. 3 kgr Kontekster (116) Om... - Til top
Kontekster: 1: Forklarelsen på bjerget følger ret tæt.. på Peters bekendelse af Jesus som Kristus, den levende Guds søn. Peter siger sit i forhold til hvad Jesus siger andre har sagt om ham, hvem han er. Og nu får han syn for sagn, og mere end syn (se eksegesen). I mellem ligger en lidelsesforudsigelse, som Peter modsiger, og som Jesus reagerer meget hårdt tilbagevisende: "Vig bag mig Satan" - og så Jesuord om efterfølgelse. Inde i teksten vises der naturligvis også tilbage til Jesu dåb. (3,13-17)
Efter forklarelsen fortælles om det, der nu bliver hverdag, stadig helbredelser, lidelses- og opstandelsesforudsigelse, stridssamtaler.

2: Ret bogstaveligt en tekst, der fortæller "the peak"... i rækken af epifanier, og som slutter på flotteste vis epifanitiden

3: GT: fortæller hvor stærk Guds stråleglans er.. Epistelen fra 2. Peters bred "dokumenterer2 oplevelsen


Septuagesima Kontekster (117) Om... - Til top
Kontekster: 1: Den sidste lignelse inden indtoget i Jerusalem fortalt i en sammenhæng med fokus på discipleforholdets konsekvenser og forholdet til Guds rige. Den rige unge mand kan ikke komme ind (dog intet er umuligt for Gud), men de, der har forladt alting, skal ikke bare arve evigt liv, men have dommersæder sammen med Menneskesønnen. Så fortæller Jesus vingårdslignelsen. Umiddelbart derefter tager han dem til side og fortæller han dem, at han skal lide og dø - og opstå. Dernæst Zebedeussønnernes (mors) ønske om magt som med den opstandne, det giver kun Gud, og i øvrigt skal den, der vil være stor, skal være tjener.

2. Septuagesima, den 70nde dag før påske - ikke ret præcist talt! - forklaring: Fastelavns søndag er den 50. (inklusivt talt), og så blev de to forudgående hhv. d. 60. og den 70. Septuagesimateksten har fastepræg allerede (især synligt via konteksten).


Seksagesima Kontekster (118) Om... - Til top


Fastelavn Kontekster (120) Om... - Til top
Kontekster: 1: Følger umiddelbart efter fortælling om.. Johannes Døbers virksomhed, hvor folk myldrer ud og bliver døbt idet de bekender deres synder, og så Døberens konfrontation med farisæere og saddukæere. Øksen ligger ved træets rod - og der skal komme én der er stærkere.. Efter perikopen fortælles om Jesu faste i ørkenen - teksten til næste søndag.

2:Indledning af fastetiden. Næste søndag faster Jesus.. og fristes af Djævelen. De følgende søndage er forskellige vinkler på Jesu fristelser. Så en tænkt udvidelse af vores trosbekendelse fx "født af Jomfru Maria, døbt af Johannes, fristet af Djævel og mennesker, pint.." kan ses udfoldet i fastetiden. Det ville ikke have været urimeligt at have bekendt Kristus som døbt, så betydningsbærende det nu er. Og fastetiden i første tekstrække udfolder temaet "fristet" de følgende søndage: At Kristus blev fristet handler ikke bare fristelsen i ørkenen om, men i grunden også helbredelsen af den kananæiske kvindes børn. Kristus er fristet af den overkommeligere begrænsning af sit virke til eget folk - den traditionelle forståelse af, hvad Gud folk er. Bespisningen hos Johannes handler om fristelsen til at frelse gennem magt udefra eller ovenfra.jfr. også religionspædagogiske noter.

3:Salme 2 Den almægtige som delegerer sin magt til sin.. søn. Jesu måde udfylde magten er så ikke med det knusende jernscepter, men den solidariske gåen med i synden og døden. Epistelen er så en typologisk tolkning (Noa i arken) af "frelse gennem vand"

4. Så er det jo ofte børnefastelavnsgudstjeneste! Snak om maske er fristende. Vi er nødt til at se Gud under dække. Vi kan tåle at se og møde Gud med den maske, som Jesus er for Gud. (Måske! - det bliver måske for bagvendt og abstrakt. Jeg vil hellere tage udgangspunkt i nogle udklædninger, dem der udtrykker drømme om noget - og hvilke gør ikke det, i den "dygtige" præsts udlægning, og så applicere det på "det nye liv", som bliver os til del gennem dåben. Rom 6.

1. s. i fasten Kontekster (121) Om... - Til top
Kontekster: 1: Efter Jesu dåb, følges af Jesu tilbagekomst til Galilæa og begyndende forkyndelse: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!"

2: Fastetid - men om fokus skal være på faste/ikkefaste.. eller grundkampen mellem det onde og Guds magt må vel stå åbent.Filosoferen over faste kan undertiden synes for småt! (Men altså, Luther gør det i den ene af de citerede prædikener). Om fastetidens beretninger i første tekstrække over "manglende" punkter i trosbekendelsen mellem født og pint, se ovenfor (Fastelavn).

3: Syndefaldsberetningen drager så også fristelses- motivet ind, samtidig med grundkampen er anslået fra menneskets urtid. Såvidt GT. Epistelen er en advarsel mod (at lade sig friste til) at glemme nåden. Denne nådens stand kan fristes til ikke at ville stå i, da den betyder at man ofte må gå under det egentlige og sandes modsatte fortegn. [Man må droppe den sidste lange del, men egentlig vil det være synd at gøre]


2. s. i fasten Kontekster (122) Om... - Til top


3. s. i fasten Kontekster (123) Om... - Til top


Midfaste Kontekster (124) Om... - Til top
Kontekster: 1: Geografisk et andet sted (Jerusalem), men.. kapitlet før (kap. 5), slutter med at Jesus legitimerer sig og sit mandat med Moses. På den måde er bespisningen forberedt, for så vidt at den er en tydelig henvisning til bespisningen i ørkenen. Efter perikopen, som slutter med at Jesus trækker sig tilbage fra at gribe magt, hører vi om vandringen på søen, jo dog en magtdemonstration for disciplene, dernæst om hvordan folk opsøger ham igen, og Jesus udlægger bespisningstegnet - det udvikler sig så til stridssamtale med "jøderne".
Skarens ønske om at gøre ham til konge kan ses som én i rækken af fristelsesepisoder i Jesusfortællingen, men den er ikke niveau med Satans, den er så at sige nedefra, og Jesus afviser den nærmest inden ønsket er formuleret. Jfr. også Fastelavn

2: "Laetare". Fastetid - liturgisk farve violet.. - Det tyske kirkeår: Laetare

3: GT fortæller om bespisningen i ørkenen, og epistelen.. bliver inden for "brøduniverset" billedligt, med vægt på formaning til at give


Mariæ bebudelse Kontekster (125) Om... - Til top
Kontekster: 1: Bebudelsen er den anden i rækken af > de begivenheder, som Lukas har lovet den højtærede Theofilus at nedskrive i rækkefølge. Den første om hvordan Zacharias bebudes at Elisabeth skal føde Johannes, han som skal gå foran frelseren. Efter bebudelsen følger sammensmeltningen af de to tråde i Marias besøg hos Elisabeth, hvor foster Johannes springer i livet på hende, om foster fætter Jesus danser med fortæller teksten ikke, men billedkunsten har altid vidst om den sag.

2:. "Lille jul" er denne dag blevet kaldt - her på > bagkant i fasten. Men rimeligt nok. Efter fastetidens tydelige forløb, Jesu initiering (dåben - fastelavns søndag), den overordede kamp, fristelsen af Satan selv og afvisningen (1. sif), overvindelsen af fristelsen til at begrænse hans mandat til et bestemt folk af en bestemt tro (2. sif - den kananæiske kvinde), kampen med Satan (Beelzebul) nede på jorden, blandt menneskene, med konklusionen, det, jeg kommer med, Guds rige, er og virker i blandt jer (3. sif), erfaringen af noget af Guds rige art, de sultne mættes, det paradisiske, når lidt bliver til meget - og samtidig afvisningen af at være konge, menneskenes magtgarant for det gode, - efter alt dette - så løfter vi blikket, ser og mindes om at Guds Rige kan udfolde sig sådan, fordi det er den højeste selv, der tager bolig i kød og blod - inkarnationen. Så er vi klar til påskens begivenheder.

3: GT er den profeti om den unge kvinde, der skal føde > en søn, som Lukas kunne se udfoldet så smukt i optakten til Jesu fødsel, bebudelsen. Epistelen er en stærk johannæisk bekendelse til at det fysiske og det åndelige hænger sammen: "Det livets ord, vore hænder rørte ved.." .. og som naturligvis også har sprællet i en ung kvindes mave.


Palmesøndag Kontekster (127) Om... - Til top


Skærtorsdag Kontekster (128) Om... - Til top


Langfredag Kontekster (129) Om... - Til top


Kontekster (130) Om... - Til top


Påskedag Kontekster (130) Om... - Til top


2. påskedag Kontekster (131) Om... - Til top


1. s. e. påske Kontekster (132) Om... - Til top


2. s. e. påske Kontekster (133) Om... - Til top


3. s. e. påske Kontekster (134) Om... - Til top


Bededag Kontekster (135) Om... - Til top


4. s. e. påske Kontekster (136) Om... - Til top
Kontekster: 1: "..et stykke af den skønne prædiken".. som den Herre Kristus holdt efter den sidste nadver med sine disciple. Han vil hermed især trøste sine kære disciple ved sin afsked, fordi han nu skulle dø og lade dem alene tilbage i fare og nød, i verdens fjendskab og forfølgelse og i døden for hans skyld." Luthers karakteristik af Afskedssamtalerne i Johannesevangeliet


5. s. e. påske Kontekster (137) Om... - Til top
Kontekster: 1: Ordene "indtil nu har jeg talt i billeder.. markerer et vendepunkt i afskedstalerne (Jfr. eksegesen, at ordene bør forstås eksplicit om situationen netop nu under afskedstalerne). Indholdet bevæger sig fra det gådefulde "endnu forstår de ikke.." til klar tale, nemlig ligefrem direkte bøn for dem (Den ypperstepræstelige bøn) i kap. 17.


Kristi Himmelfartsdag Kontekster (138) Om... - Til top


6. s. e. påske Kontekster (139) Om... - Til top


Pinsedag Kontekster (140) Om... - Til top


2. pinsedag Kontekster (141) Om... - Til top


Trinitatis Kontekster (150) Om... - Til top
Kontekster: 1: Tegnet Brylluppet i Kana og symbolhandling- en, tempelrensningen, går forud, og så de to sidste vers i kap. 2, som handler om at Jesus ikke behøver at nogen skal vidne om mennesket; "for han vidste selv hvad der gemmer sig i mennesket" - og her følger så fortællingen om Nikodemus, som kan ses som en udfoldelse af hvad der kan gemme sig. Perikopen er skåret mærkeligt til. Afslutningen om ophøjelsen af slangen i ørkenen lægger sig til og fanges op af v. 16 "Således elskede Gud verden.." og det var teksten til 2. pinsedag

2:Trinitatis søndag - den festlige indledning til det.. længste stræk i kirkeåret, nogle gange kaldt arbejdshalvåret, modsat festhalvåret.


1. s. e. trinitatis Kontekster (151) Om... - Til top
Kontekster: 1 Efter "I kan ikke tjene både Gud og Mammon og "Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham" v.13-14.

2: Fra festhalvåret virkelig ind i hverdagshalvåret..

3: Profetisk opsang, ikke faste, men hjælpe (Esajas), epistel, Gud er kærlighed, om at elske sin broder (1. Joh.)

4:Den faktiske nød og elendighed uden for vores dørtærskel

2. s. e. trinitatis Kontekster (152) Om... - Til top
Kontekster: 1: Ved farisæermåltider. Om ikke at sætte sig øverst - og ikke at invitere familie eller venner, det er bare med henblik på geninivtation, men invitér de fattige osv, som ikke har noget at gengælde med..


3. s. e. trinitatis Kontekster (153) Om... - Til top


4. s. e. trinitatis Kontekster (154) Om... - Til top


5. s. e. trinitatis Kontekster (155) Om... - Til top


6. s. e. trinitatis Kontekster (156) Om... - Til top
Bjergprædikenen

4. Den teologiske diskussion om bjergprædikenen er altid "baggrundstæppe". Kommentarerne til denne søndag ridser positionerne op.

7. s. e. trinitatis Kontekster (157) Om... - Til top
Kontekster: 1: Følger efter en uforstået lidelsesforudsige lse, helbredelsen af den blinde (med Jesusbønnen "Herre, forbarm dig over mig") - og efterfølges af Lukas version af de betroede talenter og dernæst indtoget i Jeusalem.

2: Ny (efter 1992) på sin plads her. Måske kan sommerens lethed inspirere til at fortællingen ikke tolkes tungt (omvendelsen urgeres), men "let" svarende til glæden (tog glad imod ham).


8. s. e. trinitatis Kontekster (158) Om... - Til top


9. s. e. trinitatis Kontekster (159) Om... - Til top
Kontekster: 1: Perikopen skåret af inden "I kan ikke tjene både Gud og Mammon (v13). Derefter (i kritik af de pengeglade farisæere) om Loven, der havde sin tid indtil Johannes, så Guds Rige.. men stadig: ikke en tøddel af loven skal falde væk .. skærpet forbud mod skilsmisse, så "Den rige mand og Lazarus".

2: Søndagen indledte fejring af Laurentius (d. 10/8 258) som forløb 6 søndage i trinitatistiden; de afløste fejringen af Paulus og Peter de 6 forudgående søndage. I øvrigt er det da tiden, hvor markerne er ved at røbe, hvor stort udbytte der kan være i vente, så man ved hvor meget man kan regne med at afskrive - sådan helt almindeligt som verdens børn.


10. s. e. trinitatis Kontekster (160) Om... - Til top


11. s. e. trinitatis Kontekster (161) Om... - Til top
Kontekster: 1: I kapitlet med alle "de umulige"... forud går lignelsen om den plagsomme enke, den efterfølges af hændelsen med påtrængende folk med de små børn, dernæst en drejning: om den rige rådsherre, som ikke kan give slip på sin rigdom.

3:GT: Jobs fortrøstning, at Gud i sin uudforskelighed.. redder de svage, ophøjer de ydmyge.. Epistel: Af Guds nåde er Paulus, hvad han er, han som ellers var det ringeste misfoster


12. s. e. trinitatis Kontekster (162) Om... - Til top
Kontekster: 1: Ikke meget signifikant: Helbredelse af den syrisk-fønikiske kvindes datter (den med de små hunde) umiddelbart før. Før dette, Jesuord om rent og urent. Efter dagens tekst bespisningen af de 4000.

2: Høsttid - ikke meget relevant. Men skulle man allerede have høstgudstjeneste netop denne søndag, så er tekstens skabelsesperspektiv da til at inddrage. Og vil man relatere til en almen døvstumhed, kunne det være til sansningen af det med høsten givne og til vores stumhed, når det gælder takken.

4: Salme 115 er noget hårtrukkent valgt! Det må være det med de døve og stumme afguder, der har tricket. Men sætningen "Sådan bliver også de, der har lavet dem" kaster næppe det rigtige perspektiv over Jesu helbredelse af den døvstumme. Men selvfølgelig, hvis man tolker døvstumheden åndeligt i dag, som vores nedsatte perception i forhold til hinanden, det sande - what ever -, kan man komme frem til at spørge, hvilke afguder har fået os derhen? Epistlen ligger vel heller ikke meget indlysende i sammenhæng med - men vi kan altid have brug for at slå fast at vores egentlige duelighed kommer ikke fra os selv, men Gud og er Helligåndens værk.


13. s. e. trinitatis Kontekster (163) Om... - Til top
Konteksten: 1:er betydningsfuld. I kap 9 voldsom konfronta ion med samaritansk landsby (som ikke tar imod ham, fordi har vendt ansigtet mod Jerusalem. Disciplene vil lade ild regne ned over byen, men Jesus skælder dem ud, og siger, de glemmer af hvad ånd de er. (9,51-56) Før det har han sat dem på plads, i forhold til gruppesnæverheden i forbindelsen med andres helbredelse i hans navn. Og før det har han fortalt dem at mindste barn er større end dem i himmeriget. Efter al denne sætten på plads får de dog nogen triumf - i sendelsen af 70 disciple.. Der er et næsten Johannæisk klingende vendepunkt "Ingen ved hvem Sønnen er, undtage Faderen... Så træder den lovkyndige frem med sin prøve.

2: Vi er i arbejdstøjet. MEN hvordan arbejder vi? Er det rette Gudsforhold for os, som kan fortvivle, hvis spørgsmålet, hvem er min næste virkelig trænger ind, betingelsen for at næstekærligheden folder sig ud?

3: GT - lovbud om retfærdighed overfor (især) landsmænd - sluttende med næstekærlighedsbudet. (Der er andre steder der utvetydigt på den fremmede - 3. Mos. 19,33-34, som da også er valgt som GT-teksten i den norske kirke. Galaterbrevteksten er den centrale at et menneske ikke retfærdiggøres af lovgerninger. (Her skal trædes varsomt!). Den norske tekstrække har Jak 2,1-9 - først og fremmest en advarsel mod at gøre forskel på folk og foragte de fattige.


14. s. e. trinitatis Kontekster (164) Om... - Til top


15. s. e. trinitatis Kontekster (165) Om... - Til top


16. s. e. trinitatis Kontekster (166) Om... - Til top


17. s. e. trinitatis Kontekster (167) Om... - Til top
Kontekster: 1:Umiddelbart før: Dommen over Jerusalem. Efter: Det store gæstebud og om prisen for efterfølgelse.

2: Vi forbereder os på vinteren. Samler i lade til at stå imod i vinterens mørke. Sår til næste års vækts. Vi nærmer os Mikkelsdag (29. sept.), som står for ærkeenglen Michaels kamp mod det onde.

3:Den universelle, skabelsens enhed. De troendes enhed. Evangeliet: Splittelse i hierakier, sætten grænser og vogten på hinanden


18. s. e. trinitatis Kontekster (168) Om... - Til top


19. s. e. trinitatis Kontekster (169) Om... - Til top
Kontekster: 1: Sidste i række af helbredelser. Prædiken.. er helbredelserne at forstå som: "Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud. Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne. Mk.1,38." Dagens evangelium er den sidste helbredelse i rækken - og i øvrigt den første, som møder menneskelig modstand.


20. s. e. trinitatis Kontekster (170) Om... - Til top


21. s. e. trinitatis Kontekster (171) Om... - Til top


22. s. e. trinitatis Kontekster (172) Om... - Til top
Kontekster: 1: Umiddelbart efter Jesu vejledning i hvornår menighedens tålmodighed skal høre op med angivelse af "processens" enkelte led.

2: Vi er i "domsfasen" i kirkeåret. Her dommen over den enkelte - Eskatologien venter lidt.


23. s. e. trinitatis Kontekster (173) Om... - Til top


Allehelgen Kontekster (174) Om... - Til top


24. s. e. trinitatis Kontekster (175) Om... - Til top


25. s. e. trinitatis Kontekster (176) Om... - Til top


26. s. e. trinitatis Kontekster (177) Om... - Til top


Sidste søndag i kirkeåret Kontekster (179) Om... - Til top


Kontekster (180) Om... - Til top


Kontekster (190) Om... - Til top


1. s. i advent Kontekster (200) Om... - Til top


2. s. i advent Kontekster (201) Om... - Til top


3. s. i advent Kontekster (202) Om... - Til top


4. s. i advent Kontekster (203) Om... - Til top


Juleaften Kontekster (204) Om... - Til top


Juledag Kontekster (205) Om... - Til top


2. juledag Kontekster (206) Om... - Til top


S m jul & nytår Kontekster (207) Om... - Til top


Nytårsdag Kontekster (208) Om... - Til top


Søndag efter nytår Kontekster (209) Om... - Til top


Helligtrekonger Kontekster (210) Om... - Til top


1. s. e. helligtrekonger Kontekster (211) Om... - Til top


2. s. e. helligtrekonger Kontekster (212) Om... - Til top


3. s. e. helligtrekonger Kontekster (213) Om... - Til top


4. s. e. helligtrekonger Kontekster (214) Om... - Til top


5. s. e. helligtrekonger Kontekster (215) Om... - Til top


Sidste søndag i Hll. 3 kgr Kontekster (216) Om... - Til top


Septuagesima Kontekster (217) Om... - Til top


Seksagesima Kontekster (218) Om... - Til top


Fastelavn Kontekster (220) Om... - Til top


1. s. i fasten Kontekster (221) Om... - Til top


2. s. i fasten Kontekster (222) Om... - Til top
Kontekster: 1: Helbredelsen findes sted efter endt.. nedstigning fra Forklarelsens bjerg. Undervejs ned hører vi både om Peters bekendelse, og Jesu forudsigelse af sin lidelse og død. På ret få linjer koncentreres en teologisk peak-experience, men den udelukker så ikke rum for helbredelse - og lidt discipel-kritik!

2: Fastens præg af kamp mod det onde og de onde magter.. er jo helt tilstede. Og så selv 1931 oversættelsens "og faste" af tekstkritiske grunde er forsvundet.

3: Epistelen kan forstås under vinklen, Jesus havde den.. egentlige solidaritet med menneskene (og viser den), fordi han delte kåret at være virkeligt menneske (Ypperstepræsten der selv er et skrøbligt menneske), også Kristus selv undergav sig bønnens vilkår.


3. s. i fasten Kontekster (223) Om... - Til top
Kontekster: 1: Efter talen om at Jesus er Verdens lys - bevidnet af to: ham selv og Faderen, prædiker han for jøderne, om hvem der har sendt ham, så mange kommer til tro på ham, og han lover dem at de skal blive frie - men det opponerer de mod, de er Abrahams børn, men havde de været det, ville de have troet og elsket ham, siger Jesus...

2: Fastetid er opgør med det onde, sataniske.

3: GT-teksten om guldkalven forstår man forbindelsen.. til. Israelitterne dengang glemte den sande åbenbaringsforvalter, Moses, og forvekslede Gud med den hjemmegjorte guldkalv. "Jøderne" forvekslede den sande Gud, som Jesus åbenbarede, med en Gud af køds, blods og mands vilje, hvor det sande forhold var sikret af nedstamningen fra Abraham. Ironisk nok synes Moses her mere forsonlig og solidarisk med sit folk israelitterne, end Jesus med sit folk jøderne. Hvis Gud ikke tilgiver israelitterne, vil Moses ikke have en ny begyndelse, men slettes af Guds bog. Men Jesus vil en ny begyndelse, og den er åben for enhver, der holder fast ved hans ord. Læsningen fra Johannes Åb. er det umiddelbar for redaktøren sværere at se den oplagte sammenhæng til evangelieteksten.

4. Jødehad/jødeforfølgelse i kristenheden med udgangspunkt i ordene her må ikke glemmes - det kan sagtens svinge med for tilhørere. Når antisemitisme stikker hovedet frem i dag har det ikke dog sjældent rødder i denne klassiske, kristne antisemitisme. Mange steder er der snarere tale om antizionisme end racistisk antisemitisme (fra visse, især arabiske grupperinger). Men antisemitismen har en fæl historie i kristenheden, så det er vigtigt at sige at det en bestemt måde at forholde sig til Gud på, Jesus dømmer ned i helvede - og ikke sit eget folks tro som sådan, endnu mindre naturligvis dets biologiske herkomst. Kort oversigtsartikel om antisemitisme - Større artikel.

Midfaste Kontekster (224) Om... - Til top


Mariæ bebudelse Kontekster (225) Om... - Til top


Palmesøndag Kontekster (227) Om... - Til top


Skærtorsdag Kontekster (228) Om... - Til top


Langfredag Kontekster (229) Om... - Til top


Påskedag Kontekster (230) Om... - Til top


2. påskedag Kontekster (231) Om... - Til top


1. s. e. påske Kontekster (232) Om... - Til top
Kontekster: 1: Johannesevangeliets "efterskrift".. Kap 20, v. 30-31 synes at være evangeliets oprindelige afslutning. Men så følger fortællingen om mødet med den opstandne frelser ved Tiberias sø, først noget der ligner en parallel til Peters fiskedræt (Luk. 5) - dog uden sendelsespointe. Den følger jo så i dagens evangelietekst. Efter dagens tekst er der så det korte "opgør" mellem Peter og Johannes, som også bliver evangeliets eksplicitte forfattersignatur.

2: Hele tiden mellem påske og pinse er traditionelt .. samlet omkring forståelsen af opstandelsen - her endnu med en direkte fortælling om mødet med den opstandne. Naturen i Danmark er så venlig sædvanligvis at klinge stærkt med på "en ny begyndelse" - som er et centralt tema i dagens tekst, Peters nye begyndelse. Søndagen kaldes "Hvide søndag" se: Katolsk tradition .

3: NB. Læg mærke til valgfriheden på epistelens plads. .

4. Kirkehistorisk/teologisk: Peters rolle .. Her på vej til reformationsjubilæet kunne man finde anledning til at drøfte om der er nogle, der fx med basis i denne fortælling kan have en særlig autoritet. Der institueres et hyrdeembede. Men reformatorisk må det ikke misforstås: "Das nun an andern Orten stehet: "Weide meine Schafe", item "Peter, hast mich auch lieber denn diese?", folget noch nicht, dass Petrus mehr Gewalt sollt' haben denn andere Apostel, sonder er heisst ihn weiden, das ist das Evangelion predigen oder die Kirchen durchs Evangeli regieren, das gehet je eben sowohl auf andere Apostel als auf Petrum. Melanchtons Tractatus de potestate papae. (Die Bekenntnisschriften der lutherische Kirche, s 480).

2. s. e. påske Kontekster (233) Om... - Til top
Kontekster: 1: Vi er i kapitlet om den gode hyrde .. derfor talen om fårene. Umiddelbart efter det, som i sammenhængen er den store provokation, Jesu erklæring, Jeg og Faderen er ét, og som afslutter perikopen, samler jøderne sten op for at stene ham. Man forstår godt alterbogens redaktører, for fortsættelsen er en noget tricky stridssamtale, hvor Jesus inddrager salme 82. (Hvis vi havde behove for at udråbe noget til "de sataniske vers" i vores sammenhæng, skulle det vel være denne polyteistiske salme). Når den kan tale om "I er guder" - hvor meget mere kan han så ikke sige at han er Guds søn?

2: Dagen er "store hyrdedag" - det er uden tvivl.. begrundelsen for valget af udsnittet (jfr. 1. tekstrække). I kirkeåret er det påsken og opstandelsen, vi "forarbejder". Det er i den sammenhæng "de gerninger, jeg gør i min Faders navn" skal forstås. Det er dem, der peger på den afgørende stadfæstelse af, hvem Jesus er: "stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra den døde" (Rom. 1,4). Gerningerne, der er tale om i teksten. er de tegnhandlinger, som begrunder "Jeg-er" ordene (2. Mos. 3,14), som er Jesu enten forrykte eller sande krav på at være ét med Gud. Der er her ikke så meget tale om efterfølgelsesgerninger, svar på What Would Jesus Do-spørgsmålet. Se 4. s. e. påske om den særlige sammenhæng 2.-4.s.e.påske.

3: Hyrdemotivet i GT-læsning. NB valgmulighed.. i anden læsning: Den ene understreger påske og opstandelse og har et stærkt omvendelsesmotiv (Peters pinseprædiken), teksten fra Hebræerbrevet har både opstandelse- og hyrdemotivet - og i øvrigt tanken at det er Gud, der udvirker det gode i os.


3. s. e. påske Kontekster (234) Om... - Til top
Kontekster 1: Vi er i Jesu afskedssamtale(r) med disciple ne. Ved den sidste nadver, Judas har forrådt ham "Det var nat" (kap 13,30). Jesus giver dem et nyt bud: "Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden". Han forudsiger Peters fornægtelse, og så kommer: Frygt ikke..(dagens tekst). Efter perikopen lover Jesus at Faderen vil sende Talsmanden, når han nu går bort. Og så er det i øvrigt som fortællingen om afskeden egentlig sluttede med kap 14, for det slutter som bekendt med "Rejs jer, lad os gå her fra", men straks efter følger kap 15, 16 og 17 som en storslået videre eksegese af hans afskeds betydning.

2: Påsketid stadig - men se overvejelsen til 4. s. e. påske om 2.-4. søndagenes særlige karakter. [Scroll umiddelbart ned]

3:: GT er Guds åbenbaring for Moses i ørkenen. "Jeg er.. den jeg er" får sin nye tolkning i Jesu selvpræsentation "Jeg er vejen, sandheden og livet" - som sprogligt som bekendt er sært, så der klinger noget dobbelt med: "Jeg er"(Jahve) er Vejen.. etc - underforstået repræsenteret/åbenbaret ved mig Jesus, som siger dette "Jeg er..". Apostlenes Gerninger peger i retning af en eksklusiv frelsesforståelse af Jesu ord om "ingen kommer til Faderen uden ved mig". Der er en alternativ valgmulighed, den tidligere alterbogs tekst, Hebr. 4,14-16. Det er nok eksklulsivitetens hardlinere (den slags findes altid) som har fået Peters Helligåndsbårne forkyndelse ind i stedet. Hebræerbrevets tekst lægger mere op til huset med de mange boliger!

4: Teksten høres let ind i religionsteologisk sammenhæng - også af den ganske læge tilhører. Teksten befinder sig i den religionsteologiske tolkning i et spændingsfelt mellem inklusivitet og eksklusivitet. Se eksempler (Rudolf Arendt, Johannes Nissen, Andrew Wingate m. fl) Erkendelse af sandhed. Derfor er den også meget ofte del af overvejelser om mission: "Som kristen har jeg kun mandat til at sige, at der er frelse i Jesus Kristus; men selvfølgelig kan vi ikke sætte grænser for Gud, så han kan naturligvis frelse, hvem han vil. Missionskonferencen San Antonio 1984, jfr. Viggo Mortensen: Hvad hjertet er fuldt af. 2012

Bededag Kontekster (235) Om... - Til top


4. s. e. påske Kontekster (236) Om... - Til top
Kontekster: 1: Jesus er i færd med at tale til "jøderne".. på tempelpladsen - efter en indledende konfrontation om en kvinde grebet i hor. Han siger "Jeg er verdens lys" og han taler om, hvem han er i modsætning til dem, de er af denne verden, han ikke, og lidt tåget taler han om den sanddru, som har sendt ham. Men de forstår ikke at han taler om "Faderen", og så kommer dagens tekst. Efter teksten går diskussionen om Abraham, om at de i virkeligheden ikke har Abraham til far, men djævelen - mens Abraham har set Jesu dag, og har glædet sig - for "jeg er før Abraham blev født".

2: Efter 1.s.e.påske forlader vi de egentlige opstandelse sberetninger. 2.-4. søndag er om bevidnelsen af ham eller hans identitet. 2. søndag: Gerningerne bevidner, men kun hans egne forstår hans gode hyrderøst. 3. søndag: Jeg er Sandheden, Vejen og livet. Tro mine ord, hvis ikke I kan, tro mine gerninger. Fjerde søndag: Da (efter ophøjelsen) skal I forstå at "jeg er den, jeg er. Den sidste søndag af de tre kommer Jesus her med den ultimative selvbevidnelse. "Jeg er den jeg er" - som Gud i tornebusken overfor Jesus (GT-læsningen til 3. s. e. påske) -og som er anslået i alle "Jeg-er" ordene i Johannesevangeliet.

3:Sl 124 - Paulus omvendelse giver oplagt mulighed for.. at illustrere friheden i Kristus overfor trældommen i lovoverholdelsen eller måske at klynge sin identitet til slægten, Abrahams børn."Til frihed har Krisus frigjort os." "Ikke jeg lever (jeg'et defineret ved slægt), men Kristus lever i mig" . Når Paulus bruger Abraham som forbillede er det ikke som forfader, men som troseksempel.

4.Tidens gudsforståelse som kontekst.Engang var netop denne Jesu selvidentifikation blasfemi, jøderner samler igen og igen sten op - enten i,lige før eller efter perikoperne. Det er stadig blasfemi for muslimer. For det såkaldte moderne menneske? Måske tankeforstyrrende, fordomspirrende eller hvad véd jeg. Teologien taler ofte Gud "ned" - og mener derved at være i overenstemmelse med et inkarnatorisk princip ved at reducere Gud. Gud bliver muligvis til et godt nok den enkeltes bevidsthed transcenderende fænomen, men dog et menneskeligt bevidsthedsfænomen. Hvis man vil være i overestemmelse med de tekster efter påske, vi skal forkynde udfra, er mit bud at vi i vores sammenhæng og tid snarere skal tale Gud op, sådan at det bliver forkyndt at Gud virkelig er Gud, før alle ting, over alle ting, og hvordan man ellers vil udtrykke det. Men konsensus om dette når vi nok ikke.

5. s. e. påske Kontekster (237) Om... - Til top
Kontekster: 1: Det første af den bøn, ofte kaldet den ypperstepræstelige bøn, som slutter den lange afskedssamtale fra kap 13, som finder sted under forvaskningen, (hvor det eneste brød og vin, der er tale om, er det, som Judas får, da han bliver sendt ud for at gøre det, han skal. "Det var nat". Men her fra v 31 begynder den formanende og trøstende afskedssamtale, som mest er Jesu enetale - og som altså slutter med Jesu bøn for sine i verden.

2: Tekstligt før påske, men sagligt fin før Kristi Hrft.. med et lille efterhæng 6. s.e. påske, hvor vi får slutningen af bønnen.

3: GT understreger tilhørsforholdet til Gud. Der er valgfrihed ved den nytest. læsning. Jeg vil absolut altid foretrække Paulus' ord om ånden der går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Pointe: Gud beder stadig for som Helligånd. Selv i vore længselssukke må vi genkende Jesu bøn for os. Teksten fra Apg. skal vel konkretisere livet "i verden", som menighed.


Kristi Himmelfartsdag Kontekster (238) Om... - Til top


6. s. e. påske Kontekster (239) Om... - Til top


Pinsedag Kontekster (240) Om... - Til top
Kontekster: 1: Vi er i Jesu afskedssamtaler med disciplene Umiddelbart inden dagens perikope har han talt om, at han er Vejen, Sandheden og Livet. Afsnittet i dag peger på at Vejen ikke bare er vejen til at kende Gud, men også vejen til at holde hans bud. Sandheden(s ånd) baner vej for Livet.

2:1: Efter varsler og tilløb: Nu fejres Helligånden.. . Teksterne i tiden fra påske til pinse handler om dens komme. 1. s.e.påske (1 række) indblæses den endda forlods. Som bekendt er pinsedagen et festbrus, som naturåret som regel understøtter, hvad salmerne - uanset vejret - trækker på.

3:Den gammeltestamentlige profeti udtrykker længslen efter og bebuder den tid, hvor loven ikke bare er en ydre lov, men en indre, hjertets lov - underforstået af perikoperedaktørerne = åndens lov - og uden ydre autoriteter og belærere.

4.Kirkens fødselsdag taler vi med en vis ret om i forbindelse med pinse. Men man kan have glæde af den indbyggede spænding, der ligger i teksterne og i forståelsen af ånd, hvis man da glæder sig over lidt åndeligt benspænd. En spænding mellem institutionen kirke med dens præster og prælater (ydre autoriteter og belærere) og det frie, åndsbårne liv i tro. DDS 327 er ny i salmebogen, men i Højskolesangbogen har man længe (men måske ikke længere?) haft disse institutionskritiske vers med fra Grundvigs "Kirken den er et gammelt hus": "Selv bygger Ånden kirke bedst, trænger så lidt til drot som præst.." Den muligvis lidt outdatede sociale kritik i modstillingen af Helligåndens og præsternes virke i Drachmanns "Engelske socialister" - under "aktualiseringer" - spiller lidt på samme toner.

2. pinsedag Kontekster (241) Om... - Til top
Kontekster: 1: Efter bespisningen i ørkenen, Jesu tale.. om sig selv som brødet, der er kommet ned fra himlen. Ordene i dagens perikope er Jesu svar på 'jødernes' indvending, at han da bare er Josef af Nazareths søn.

2: At Johs. ev's "nadvertekst" bringes som pinsetekst .. lidt en udfordring, som bispekollegiet i 1992 har givet os (før var teksten Kvinden ved Sykars brønd og om at bede i ånd og sandhed). Men vægten falder vel så naturligt på at tale om Helligånden som livgiver - selv om tale om ånd/Helligånd ikke er umiddelbart tekstnært.

3: Pinsefesten falder på "Shavout" - festen for loven, .. modtaget på Sinai bjerg. Det giver Ezekielteksten anledning til at have med i bevidstheden. Den nye lov er så en lov, der ikke er hugget i sten, tradition, institution - men (måske?): leves i ånd og sandhed. Den skitserede kommunisme i Apostlenes Gerninger binder så dette til noget ret konkret, det at dele ejedom ud efter enhvers behov.


Trinitatis Kontekster (250) Om... - Til top


1. s. e. trinitatis Kontekster (251) Om... - Til top

Kontekster 2:Sammenhængen de første tre trinitatis- søndage [Se her]


2. s. e. trinitatis Kontekster (252) Om... - Til top
Kontekster: 1: Lignelsen om det store gæstebud går.. umiddelbart forud.

2:Trinitatistidens tre første søndage har Lukastekster.. som på smukkeste vis udfolder "mødet" med den almægtige, treenige Gud. De trækker først frem det, som kan hindre: Første søndag er det rigdommen, anden søndag de menneskelige relationer. Dernæst, tredje søndag, hører vi om det, som overvinder hindringerne, Guds opsøgende og forsonende kærlighed. De følgende søndage er der så tale om discipel- eller tilhængerlivet på forskellige måder.

3: GT og episteltekst lægger tung byrde på prædikanten.. "Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund." (GT) - Det vil være snyd med et fikst teologisk greb at lette sig den byrde. Man står med en mærkelig udfordring som præst. Er ens menighed (og man skal da regne sig selv med) ikke ret lunken, hverken rigtig kold eller varm. Og vil den ikke helst ikke høre noget ikke for anfægtende snak med alt for voldsommer fordringer midt i sommerhyggen?

4.: Sekterisk ekstremisme er den kontekst som man må.. regne med nogle hører, hvis de fx kommer til gudstjeneste uden traditionens tilvænning. Og sekterere har brugt denne tekst og lignende til at begrunde opgør og brud med familie og naturlige relationer, for så at pege på sig selv som det sande fællesskab. Her er spørgsmålet så om denne "model" ikke er en lige så forkert relation, fordi gruppen, sekten, træder i familienrelationens/sig-selv-hedens sted.

3. s. e. trinitatis Kontekster (253) Om... - Til top
Kontekster: 1: Det fortabte får og den tabte mønt.. er lignelserne der går umiddelbart forud. Den utro godsforvalter følger.
Til kontekst: Peter Nikolaj Frøkjær-Jensen, i tråd på Facebook 2020 - bragt med tilladelse: Først har vi en søn, der lever som en tro godsforvalter, der på trods af, at hans far siger, at alt mit er dit, alligevel aldrig har slagtet sig et kid til en fest med sine venner. Dernæst får vi en utro godsforvalter, der lever som var han søn og bruger løs af sin herres formue og - paradoksalt nok - roses af sin herre.
Før de 4 sammenhængende lignelser (+det fortabte får og den tabte mønt) har vi en redaktionel bemærkning om, at dette handler om farisæernes forhold til Jesu omgang med toldere og syndere.
Efter den uto godsforvalter får vi igen en redaktionel bemærkning ( dette hørte de pengeglade farisæerere...), der indikere, at nu tages et nyt emne op.
At der tales om de pengeglade farisæerere er passende i den forstand, at alle 4 lignelser har et fælles fråsemotiv. Hyrden efterlader 99 får ødemarken, kvinden holder stor fest, faderen ligeså, og ejeren roser sin utro godsforvalter for hans mandatsvig.

2:Se 2. s. e. tr. for sammenhængen de tre første søndage [Se her]


4. s. e. trinitatis Kontekster (254) Om... - Til top


5. s. e. trinitatis Kontekster (255) Om... - Til top


6. s. e. trinitatis Kontekster (256) Om... - Til top


7. s. e. trinitatis Kontekster (257) Om... - Til top


8. s. e. trinitatis Kontekster (258) Om... - Til top


9. s. e. trinitatis Kontekster (259) Om... - Til top


10. s. e. trinitatis Kontekster (260) Om... - Til top


11. s. e. trinitatis Kontekster (261) Om... - Til top


12. s. e. trinitatis Kontekster (262) Om... - Til top


13. s. e. trinitatis Kontekster (263) Om... - Til top


14. s. e. trinitatis Kontekster (264) Om... - Til top


15. s. e. trinitatis Kontekster (265) Om... - Til top
Kontekster: 1: Umiddelbart før har vi "Den barmhjertige.. .samaritaner" -om en der bekymrer sig for en anden. Umiddelbart efter lærer Jesus disciplene fadervor og om bøn, udfra den grundantagelse at man må have sådan at man kan hjælpe en anden, og hvis ikke, må man bede om hjælpen

2: Ofte høsttid, ligefrem høstgudstjeneste..


16. s. e. trinitatis Kontekster (266) Om... - Til top
Kontekster: 1: Udsnit af en næsten litterært komponeret fortælling - det evangelium, som i forvejen er ret stramt komponeret. Forud går Jesu bevidste tøven "for at Guds søn skal herliggøres" ved helbredelsen. Situationen er også at Jesus og disciplene har trukket sig tilbage på grund af jødernes forsøg på at stene ham efter helbredelsen af en blind. Disciplene er derfor bange for at gå til Betania. Lazarus' helbredelse er "the peak" i rækken af helbredelser i Johannesevangeliet - forudgribende Jesu egen opstandelse fra de døde. Efter ordene i søndagens perikope er fortsættelsen at nogle af jøderne til farisæerne og fortæller, hvad han har gjort. Her beslutter så jødernes råd at det er bedre "at et menneske dør for folket, end hele folket går til grunde." Og så er vi inde i slutdspillet.

2: Halvårspåske kaldes denne søndag af og til - med det indhold den har og placeret nogenlunde halvårligt i forhold til påsken


17. s. e. trinitatis Kontekster (267) Om... - Til top
Kontekster: 1: Begyndelsen af Jesu virke.. i Galilæa. Peter, Andreas, Jakob og Johannes er blevet kaldet og har forladt familie og arbejde, forskellige helbredelser. Så - her - kaldelsen af Levi, flere helbredelser, efter teksten: aksplukningen på en sabbat.


18. s. e. trinitatis Kontekster (268) Om... - Til top


19. s. e. trinitatis Kontekster (269) Om... - Til top


20. s. e. trinitatis Kontekster (270) Om... - Til top
Kontekster: 1:Lignelsen falder mellem at farisæerne og de .. skriftkloge spørger til Jesu myndighed, hvor de af frygt folket afviser at svare på Jesu modspørgsmål om hvorfra Johannes havde sin myndighed, hvor på Jesus heller ikke vil fortælle dem om hans - og så - efter lignelserne, det hedder: "Da ypperstepræsterne og farisæerne havde hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem. Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet". Det er ikke det jødiske folk, Jesus taler til, men dets ledere.
For hvert forfulgt, som vi giver husly og tryghed, vinder menneskeheden en ny sejr. " sagde Bent Melchior. Og man kan som kristen sige, at for hver forfulgt, som vi giver husly og tryghed, finder opstandelsen sted. For hver gang vi handler efter Guds vilje frem for at snakke, handler vi overfor Jesus Kristus. I Jesusfortællingen er det efter indtoget - den spændingsfyldte uge frem til arrestation og henrettelse.
Kapitlet indledes med indtoget i Jerusalem og tempelrensningen. Børnenes lovprisning på tempelpladsen. Forbandelsen af figentræet og ordveksling om Jesu autoritet. Efter lignelserne her eksplicit kritik af farisæere og skriftkloge (Ve-råbene). Situationen er præget af krise og opgør

2: Forudgriber domsteksterne ved kirkeårets slutning men denne del af kirkeåret kan ogaå forståes i lyset af Skt. Michael (29. sept.) som en kamptid. Sommerens lys tager af (Som lyset fra Johs. Døber (Sankthans) skal gøre det). Men lysenglen Michael spejler allerede lyset fra jul. DDS 747 Lysets engel.., DDS 308 Kæmp, så verdens fyrste taber.., - DDS 731 Nu står der skum fra bølgetop forener naturår og kirkeår.


21. s. e. trinitatis Kontekster (271) Om... - Til top
Kontekster: 1. Opgør og stridssamtaler.. Sammenhængen er fuld af opgør, først og fremmest med dem, der definerer Gud forkert, det er et opgør med dem, der dømmer, - og det er dom over dem.

.. 2: Forudgriber domsperspektiv efter Allehelgen Det domsperspektiv, som gennemgående bliver stærkere efter Allehelgen, er anslået

.. 3: GT - Den enkeltes skyld overføres ikke på slægten. Jesu forstærker: Det gælder heller ikke individuelt, at skyld og skæbne hænger ligefremt sammen. Lektien fra Åbenbaring er i opgørets tegn.


22. s. e. trinitatis Kontekster (272) Om... - Til top
Kontekster: 1: I foregående kap: Forklarelsen på bjerget.. lidelsesforudsigelse - en yderst pudsig eventyragtig begivenhed (fisk med mønt i munden) i forbindelse om et spørgsmål om tempelskat. Efter dagens tekst ord om menighedens(!) myndighed og så lignelsen om den gældbundne tjener - altså forskellige "niveauer" af fordringen om tilgivelse mellem mennesker.

2: Vi er i selvbesindelsens fase over for Guds dom

3: Ikke klokkeklar sammenhæng!


23. s. e. trinitatis Kontekster (273) Om... - Til top
Kontekster: 1: Undervisning i templet er den umiddelbare situation. Jesus har netop advaret mod de skriftkloge, der gerne vil lade sig hylde og stille sig fromme an, men udsuger enker. Umiddelbart efter, i næste kapitel, forudsiger Jesus at templet skal nedbrydes. Og trængselstider skal komme.

2: Domsperspektivet - Link tilbage til Allehelgen. Domsperspektivet, som præger sidste del af kirkeåret er afdæmpet tilstede, men det er samtidig absolut muligt at pege tilbage på Allehelgen. Enken er på sæt vis forbillede for menneskenes mulighed for at være jordens salt/ lys i al anonymitet.

3: GT: profetkritik af falsk tempelfromhed. Epistel: risikoen for at det materielle til Gud.


Allehelgen Kontekster (274) Om... - Til top
Kontekster: 1: Bjergprædikenen - umiddelbart efter saligprisningerne (Som jo er tekst til første tekstrække - og i øvrigt tilladt at benytte). Tilhørerne er altså skarerne - ikke en esoterisk belæring.

.. 2: Allehelgen: Nyere tids tradition har ændret dagens karakter. Fra at være søndagen hvor man mindedes helgenerne eller bare vidnerne, som har båret den kristne tro frem til nu, har Alle sjæles dag smittet af, og gudstjenesten er især blevet mindegudstjeneste for årets døde - eventuelt alle dem, der er gået forud i den personlige historie mere end dem der er gået forud i kirkens. Det er absolut muligt at formulere begge dele. Den folkelige forståelse: mindet om de dødes dag = alle sjæles dag. kombineret med den (ingemannske?) sjælefrelselære bør næppe bekæmpes - har den samme funktion som reinkarnationslæren: at tyde den enkeltes liv som "unik eksistens"? (Lars Tjalve hertil Kritisk Forum for Praktisk Teologi nr. 41 s. 32) Denne tydning kan Allehelgen give positivt - pege på den unikke eksistens i historien. (DDS 344).

.. 3: Han vil tørre hver tåre af deres øjne. Åbenbaringens vision kan selvfølgelig læses og vil nok med den betydning Allehelgen har fået vil Åbenbaringens ord især blive hørt om den individuelle trøst - hinsides døden, men det kan jo også være nyskabelsen der er i fokus, og så det at være verdens lys.

..4 Traditionen/historien: Reformationen og Martin Luther Reformationen og Martin Luther fejres stadig nogle steder denne dag. Og man mindes så at der ikke er melleminstanser (helgener) mellem hin enkelte og Gud. (Det udelukker jo ikke en tak for og tanke på vidnerne frem til idag). Endnu er der menigheder, hvor man venter "Vor Gud han er så fast en borg" på salmetavlen.

24. s. e. trinitatis Kontekster (275) Om... - Til top
Kontekster: 1: Bethesda dam - - sønnens fuldmagt

2. Naturåret: alt visner og forgår - domsperspektivet i øvrige søndages tekster er også tilstede, dog knap så tydeligt, som i første tekstrække. Denne søndag har det stærkeste domspræg i anden tekstrække.

3: Kosmisk dom, individuel, eksistentiel .. det er naturligvis lidt misvisenden med foranstående overskrifter for hhv. GT-læsning, epistel og evangelium. Danielsbogens forestilling er kosmisk. Epistelen arbejder med døden som dommen, med hvad der holder gennem døden, derfor også skal æres i livet. Den individuelle belønningstanke er fuldt fremme. Og matcher dermed dagens evangelieperikopens sidste vers.


25. s. e. trinitatis Kontekster (276) Om... - Til top


26. s. e. trinitatis Kontekster (277) Om... - Til top


27. s. e. trinitatis Kontekster (278) Om... - Til top


Sidste søndag i kirkeåret Kontekster (279) Om... - Til top
Kontekster: 1: Børnene på torvet - Veråb over Galilæas Fortsættelsen i næste kapitel er aksplukningen - og i øvrigt en række konfrontationer med farisæerne - og de byrder, som de lægger på menneskene. V 28-30 kan med en vis rimelighed ses som introduktion til det følgende snarere end en konklusion på kap. 11.

2: Årene skifter af gru for ælde .. Året er træt, bebyrdet.. og dog bærer blus vi med glæde - advent med lys og forventning er forude, og jul .. derfor bærer blus vi med glæde.

4.Thorvaldsens "Kommer til mig" er så stærkt et billede.. i den fælles bevidsthed, så det er lige ved at det er en nødvendig "kontekst" at tænke med.

Første søndag i advent Kontekster (700) Om... - Til top


2. søndag i adventstiden Kontekster (701) Om... - Til top


Juledag Kontekster (705) Om... - Til top


Nyttårsaften Kontekster (709) Om... - Til top


Kristi åpenbarelsesdag Kontekster (711) Om... - Til top


2. s.i åpenbarelsestiden Kontekster (712) Om... - Til top


3. s. i åpenbaringstiden Kontekster (713) Om... - Til top


4. s. i åpenbaringstiden Kontekster (714) Om... - Til top


5. s. i aapenbaringstiden Kontekster (715) Om... - Til top


Kyndelmesse Kontekster (716) Om... - Til top


Samefolkets dag Kontekster (717) Om... - Til top


Såmannssøndag Kontekster (718) Om... - Til top


Kristi forklarelsesdag Kontekster (719) Om... - Til top


Fastelavns søndag Kontekster (720) Om... - Til top


Askeonsdag Kontekster (721) Om... - Til top


1. s. i fasten Kontekster (722) Om... - Til top


1. søndag i fastetiden Kontekster (722) Om... - Til top


2. s. i fasten Kontekster (723) Om... - Til top


2. søndag i fastetiden Kontekster (723) Om... - Til top


3. s. i fasten Kontekster (724) Om... - Til top


3. søndag i fastetiden Kontekster (724) Om... - Til top


4. søndag i fastetiden Kontekster (725) Om... - Til top


Maria budskapsdag Kontekster (726) Om... - Til top


Maria budskapsdag Kontekster (726) Om... - Til top


Palmesøndag Kontekster (727) Om... - Til top


Palmesøndag Kontekster (727) Om... - Til top


Skærtorsdag Kontekster (728) Om... - Til top


Langfredag Kontekster (729) Om... - Til top


Påskenat Kontekster (730) Om... - Til top


Påskedag Kontekster (731) Om... - Til top


2.påskedag Kontekster (732) Om... - Til top


2. s.i påsketiden Kontekster (733) Om... - Til top


2. søndag i påsketiden Kontekster (733) Om... - Til top


3. s. i påsketiden Kontekster (734) Om... - Til top


3. søndag i påsketiden Kontekster (734) Om... - Til top


1. mai Kontekster (735) Om... - Til top


4. s. i påsketiden Kontekster (736) Om... - Til top


4. søndag i påsketiden Kontekster (736) Om... - Til top


5. s. i påsketiden Kontekster (737) Om... - Til top


5. søndag i påsketiden Kontekster (737) Om... - Til top


17. mai Kontekster (738) Om... - Til top


&. s. i påsketiden Kontekster (739) Om... - Til top


6. søndag i påsketiden Kontekster (739) Om... - Til top


Kristi himmelfartsdag Kontekster (740) Om... - Til top


Søndag før pinse Kontekster (741) Om... - Til top


Pinseaften Kontekster (742) Om... - Til top


Pinsedag Kontekster (743) Om... - Til top


2. pinsedag Kontekster (744) Om... - Til top


Treenighetssøndag Kontekster (750) Om... - Til top


2. søndag i treenighetstide Kontekster (751) Om... - Til top


Sankthansdagen / Jonsok Kontekster (752) Om... - Til top


3. søndag i treenighetstide Kontekster (753) Om... - Til top


4. søndag i treenighetstide Kontekster (754) Om... - Til top


5. søndag i treenighetstide Kontekster (755) Om... - Til top


Aposteldagen / 6. søndag i Kontekster (756) Om... - Til top


7. s. i treenighetstiden Kontekster (757) Om... - Til top


8. søndag i treenighetstide Kontekster (758) Om... - Til top


Olavsdagen / Olsok Kontekster (759) Om... - Til top


9. s.i treenighetstiden Kontekster (760) Om... - Til top


10. s.i treenighetstiden Kontekster (761) Om... - Til top


11. søndag i treenighetstid Kontekster (762) Om... - Til top


12. søndag i treenighetstid Kontekster (763) Om... - Til top


13. søndag i treenighetstid Kontekster (764) Om... - Til top


14. søndag i treenighetstid Kontekster (765) Om... - Til top


15. søndag i treenighetstid Kontekster (766) Om... - Til top


16. søndag i treenighetstid Kontekster (767) Om... - Til top


8. søndag i treenighetstide Kontekster (768) Om... - Til top


17. søndag i treenighetstid Kontekster (769) Om... - Til top


18. søndag i treenighetstid Kontekster (770) Om... - Til top


19. søndag i treenighetstid Kontekster (771) Om... - Til top


20. søndag i treenighetstid Kontekster (772) Om... - Til top


Reformasjonsdagen Kontekster (774) Om... - Til top


Reformasjonsdagen Kontekster (774) Om... - Til top


Allehelgensdag Kontekster (775) Om... - Til top


Allehelgensdag Kontekster (775) Om... - Til top


Minnedag Kontekster (776) Om... - Til top


Minnedag Kontekster (776) Om... - Til top


23. søndag i treenighetstid Kontekster (777) Om... - Til top


24. søndag i treenighetstid Kontekster (778) Om... - Til top


23. søndag i treenighetstid Kontekster (779) Om... - Til top


24. søndag i treenighetstid Kontekster (780) Om... - Til top


Domssøndag Kontekster (783) Om... - Til top


Domssøndag / Kristi kongeda Kontekster (785) Om... - Til top


1. søndag i adventstiden / Kontekster (800) Om... - Til top


2. søndag i adventstiden / Kontekster (801) Om... - Til top


3. søndag i adventstiden / Kontekster (802) Om... - Til top


4. søndag i adventstiden / Kontekster (803) Om... - Til top


Julaften / Søndag 24. desem Kontekster (804) Om... - Til top


Julenatt / Ottesang / Sønd Kontekster (805) Om... - Til top


Juledag / Mandag 25. desemb Kontekster (806) Om... - Til top


Stefanusdag / 2. juledag / Kontekster (807) Om... - Til top


Romjulssøndag Kontekster (808) Om... - Til top


Nyttårsaften / Søndag 31. d Kontekster (809) Om... - Til top


Nyttårsdag / Jesu navnedag Kontekster (810) Om... - Til top


Kristi åpenbaringsdag / Søn Kontekster (811) Om... - Til top


2. søndag i åpenbaringstide Kontekster (812) Om... - Til top


3. søndag i Åbenbaringstide Kontekster (813) Om... - Til top


5. s. i aapenbaringstiden Kontekster (815) Om... - Til top


Kyndelsmesse / Fredag 2. fe Kontekster (816) Om... - Til top


Samefolkets dag / Tirsdag 6 Kontekster (817) Om... - Til top


Såmannssøndag / Søndag 28. Kontekster (818) Om... - Til top


Kristi forklarelsesdag / Sø Kontekster (819) Om... - Til top


Fastelavnssøndag / Søndag 1 Kontekster (820) Om... - Til top


Askeonsdag / Onsdag 14. feb Kontekster (821) Om... - Til top


1. s. i fastetiden Kontekster (822) Om... - Til top


2. søndag i fastetiden / Sø Kontekster (823) Om... - Til top


3. søndag i fastetiden / Sø Kontekster (824) Om... - Til top


4. søndag i fastetiden / Sø Kontekster (825) Om... - Til top


Maria budskapsdag Kontekster (826) Om... - Til top


Palmesøndag Kontekster (827) Om... - Til top


Skjærtorsdag / Torsdag 29. Kontekster (828) Om... - Til top


Langfredag / Fredag 30. mar Kontekster (829) Om... - Til top


Påskenatt / Ottesang / Lørd Kontekster (830) Om... - Til top


Påskedag Kontekster (831) Om... - Til top


2. påskedag / Mandag 2. apr Kontekster (832) Om... - Til top


2. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (833) Om... - Til top


3.s. i påsketiden Kontekster (834) Om... - Til top


1. mai / Tirsdag 1. mai Kontekster (835) Om... - Til top


4. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (836) Om... - Til top


4. s. i påsketiden Kontekster (836) Om... - Til top


5. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (837) Om... - Til top


17. mai / Torsdag 17. mai Kontekster (838) Om... - Til top


6. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (839) Om... - Til top


Kristi himmelfartsdag / Tor Kontekster (840) Om... - Til top


Søndag før pinse / Søndag 1 Kontekster (841) Om... - Til top


Pinseaften / Lørdag 19. mai Kontekster (842) Om... - Til top


Pinsedag / Søndag 20. mai Kontekster (843) Om... - Til top


2. pinsedag / Mandag 21. ma Kontekster (844) Om... - Til top


Treenighetssøndag / Søndag Kontekster (850) Om... - Til top


2. søndag i treenighetstide Kontekster (851) Om... - Til top


Sankthansdagen / Jonsok / S Kontekster (852) Om... - Til top


3. søndag i treenighetstide Kontekster (853) Om... - Til top


4. søndag i treenighetstide Kontekster (854) Om... - Til top


5. søndag i treenighetstide Kontekster (855) Om... - Til top


Aposteldagen / 6. søndag i Kontekster (856) Om... - Til top


7. søndag i treenighetstide Kontekster (857) Om... - Til top


8. søndag i treenighetstide Kontekster (858) Om... - Til top


Olavsdagen / Olsok / Søndag Kontekster (859) Om... - Til top


9. søndag i treenighetstide Kontekster (860) Om... - Til top


10. søndag i treenighetstid Kontekster (861) Om... - Til top


Kontekster (862) Om... - Til top


11. søndag i treenighetstid Kontekster (862) Om... - Til top


12. søndag i treenighetstid Kontekster (863) Om... - Til top


13. søndag i treenighetstid Kontekster (864) Om... - Til top


Vingårdssøndag / 14. søndag Kontekster (865) Om... - Til top


15. søndag i treenighetstid Kontekster (866) Om... - Til top
Kontekster: 1: Umiddelbart før har vi "Den barmhjertige.. .samaritaner" - om en der bekymrer sig for en anden. Umiddelbart etter underviser Jesus disiplene i fadervor og om bøn, udfra den grunnantakelse att man alltid må have sådan at man kan hjælpe en anden, og hvis ikke, må man be om hjælp selv - altså bekymre seg.

2: Ofte høsttid, ligefrem høstgudstjeneste.. .. etter tørkeår kan ikke man gå for lett henover bekymring


16. søndag i treenighetstid Kontekster (867) Om... - Til top


Mikkelsmesse / Lørdag 29. s Kontekster (868) Om... - Til top


17. søndag i treenighetstid Kontekster (869) Om... - Til top


18. søndag i treenighetstid Kontekster (870) Om... - Til top


19. søndag i treenighetstid Kontekster (871) Om... - Til top


20. søndag i treenighetstid Kontekster (872) Om... - Til top


Bots- og bønnedag / Søndag Kontekster (873) Om... - Til top


Reformasjonsdagen / Onsdag Kontekster (874) Om... - Til top


Allehelgensdag / Søndag 4. Kontekster (875) Om... - Til top


Minnedag / Søndag 4. novemb Kontekster (876) Om... - Til top


21. søndag i treenighetstid Kontekster (877) Om... - Til top


22. søndag i treenighetstid Kontekster (878) Om... - Til top


25.s.i Trinitetstiden Kontekster (882) Om... - Til top


26. søndag i treenighetstid Kontekster (883) Om... - Til top


Domssøndag / Kristi kongeda Kontekster (885) Om... - Til top


1. søndag i adventstiden / Kontekster (900) Om... - Til top


2. søndag i adventstiden / Kontekster (901) Om... - Til top


3. søndag i adventstiden / Kontekster (902) Om... - Til top


4. søndag i adventstiden / Kontekster (903) Om... - Til top


Julaften / Mandag 24. desem Kontekster (904) Om... - Til top


Julenatt / Ottesang / Mand Kontekster (905) Om... - Til top


Juledag / Tirsdag 25. desem Kontekster (906) Om... - Til top


Stefanusdag / 2. juledag / Kontekster (907) Om... - Til top


julssøndag / Søndag 30. des Kontekster (908) Om... - Til top


Nyttårsaften / Mandag 31. d Kontekster (909) Om... - Til top


3. søndag i Åbenbaringstide Kontekster (913) Om... - Til top


4. s. i åpenbaringstiden Kontekster (914) Om... - Til top


5. s. i aapenbaringstiden Kontekster (915) Om... - Til top


Kyndelsmesse / Fredag 2. fe Kontekster (916) Om... - Til top


Samefolkets dag / Tirsdag 6 Kontekster (917) Om... - Til top


Såmannssøndag / Søndag 28. Kontekster (918) Om... - Til top


Kristi forklarelsesdag / Sø Kontekster (919) Om... - Til top


Fastelavnssøndag / Søndag 1 Kontekster (920) Om... - Til top


Askeonsdag / Onsdag 14. feb Kontekster (921) Om... - Til top


1. s. i fastetiden Kontekster (922) Om... - Til top


2. søndag i fastetiden / Sø Kontekster (923) Om... - Til top


3. søndag i fastetiden / Sø Kontekster (924) Om... - Til top


4. søndag i fastetiden / Sø Kontekster (925) Om... - Til top


Maria budskapsdag Kontekster (926) Om... - Til top


Palmesøndag Kontekster (927) Om... - Til top


Skjærtorsdag / Torsdag 29. Kontekster (928) Om... - Til top


Langfredag Kontekster (929) Om... - Til top


Påskedag Kontekster (931) Om... - Til top


2. påskedag / Mandag 2. apr Kontekster (932) Om... - Til top


2. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (933) Om... - Til top


3.s. i påsketiden Kontekster (934) Om... - Til top


1. mai / Tirsdag 1. mai Kontekster (935) Om... - Til top


4. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (936) Om... - Til top


5. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (937) Om... - Til top


17. mai / Torsdag 17. mai Kontekster (938) Om... - Til top


6. søndag i påsketiden / Sø Kontekster (939) Om... - Til top


Kristi himmelfartsdag / Tor Kontekster (940) Om... - Til top


Søndag før pinse / Søndag 1 Kontekster (941) Om... - Til top


Pinseaften / Lørdag 19. mai Kontekster (942) Om... - Til top


Pinsedag / Søndag 20. mai Kontekster (943) Om... - Til top


2. pinsedag / Mandag 21. ma Kontekster (944) Om... - Til top


Treenighetssøndag / Søndag Kontekster (950) Om... - Til top


2. søndag i treenighetstide Kontekster (951) Om... - Til top


Sankthansdagen / Jonsok / S Kontekster (952) Om... - Til top


3. søndag i treenighetstide Kontekster (953) Om... - Til top


4. søndag i treenighetstide Kontekster (954) Om... - Til top


5. søndag i treenighetstide Kontekster (955) Om... - Til top


Aposteldagen / 6. søndag i Kontekster (956) Om... - Til top


7. søndag i treenighetstide Kontekster (957) Om... - Til top


8. søndag i treenighetstide Kontekster (958) Om... - Til top


Olavsdagen / Olsok / Søndag Kontekster (959) Om... - Til top


9. søndag i treenighetstide Kontekster (960) Om... - Til top


10. søndag i treenighetstid Kontekster (961) Om... - Til top


12. søndag i treenighetstid Kontekster (963) Om... - Til top


13. søndag i treenighetstid Kontekster (964) Om... - Til top


Vingårdssøndag / 14. søndag Kontekster (965) Om... - Til top


15. søndag i treenighetstid Kontekster (966) Om... - Til top


16. søndag i treenighetstid Kontekster (967) Om... - Til top


Mikkelsmesse / Lørdag 29. s Kontekster (968) Om... - Til top


17. søndag i treenighetstid Kontekster (969) Om... - Til top


18. s. i treenighedstiden Kontekster (970) Om... - Til top


19. s. i treenighetstiden Kontekster (971) Om... - Til top


20. søndag i treenighetstid Kontekster (972) Om... - Til top


Bots- og bønnedag / Søndag Kontekster (973) Om... - Til top


Reformasjonsdagen / Onsdag Kontekster (974) Om... - Til top


Allehelgensdag / Søndag 4. Kontekster (975) Om... - Til top


Minnedag / Søndag 4. novemb Kontekster (976) Om... - Til top


21. søndag i treenighetstid Kontekster (977) Om... - Til top


22. søndag i treenighetstid Kontekster (978) Om... - Til top


23. s. i treenighetstiden Kontekster (979) Om... - Til top


Høsttakkefest Kontekster (990) Om... - Til top


Domssøndag Kontekster (991) Om... - Til top


zz-helligdags navn Kontekster (999) Om... - Til top