Eksegetiske
noter
til teksten (Redaktørens)
18.
s. e.
trinitatis
Tekst: .Mt. k:
22 v: 34-46
Haenchen
(Der
Weg Jesu) finder det på ingen måde udelukket at
stedet er en tidlig
kristen skriftfortolkning, med målet at
overvinde den faktiske mangel
på et ordentligt davidisk slægtskab. (Paulus antager
slægtskabet, Rom
1,3: ”som menneske kommet af Davids slægt,
i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds
søn med magt og vælde, da
han opstod fra de døde”.) (Haenchen, s. 417)
Herrespørgsmålet
kan godt tematiseres. I vores samfund betyder en
herre unægteligt
noget andet end det Jesus taler om - næsten en
banalitet at nævne. Endnu findes
der "krigsherrer" i Afganistan - og det smager da af
fugl [denne
sætning skrevet i 90’rne! – red. ].
Umiddelbar
anledning
til at forkynde "Kristologi fra neden" -
hvis v.41-46 skal forstås som en benægtelse af Jesu
herkomst fra Davids hus.
Vores
”herrer”
er tyndet ud, forsvundet ind i magtstrukturer.
Magt findes stadig, men ikke synlig
på samme måde. Men forkyndelsen af Kristus som
herre, og Guds rige som en
mulig, stadig til os kommende virkelighed, skal
tales ind i vores strukturer.
Guds magt - som er Guds og som man tilfulde kan og
skal hengive sig til (det
største bud) - udfolder sig nedefra - men i forhold
til og med kritik af dem
(jfr. Nedenfor citater herske-undertrykke-tjene)
Kærlighed/at
elske
betød ikke følelese på den måde, vi er
tilbøjelige til at tænke. At elske
næsten indebar uundgåeligt også at handle, tage hånd
om fx - derfor Jesu tydeliggørelse
"som dig selv" - for du kan ikke lade være med at
tage hånd om dig
selv. [Moderne problematiker med selvhad, manglende
evne til at elske sig selv
kan være væsentlige nok i vores sammenhæng, men det
er næppe det Jesus
umiddelbart taler om].
Men som man
kan se fx på Textweek inspirerer dette ganske ofte
prædikanter, når
næstekærlighedsbudet skal fortolkes. Her er
forresten en bevidsthedshistorisk
opgave: hvor langt tilbage kan den vægtlægning
spores? Før 1970'rne?
(Kærlighedens selvstændiggørelse som følelse er
betydelig ældre)
Et
citat fra
egen prædiken 1995: "Gud gav sig helt hen for os i
kærlighed - i et
menneskes kød og blod - samtidig med han var én -
almægtig, overalt til stede -
én vi kan give os hen til, ikke i frygt men af hele
vort sind, hele vort
hjerte, hele vor styrke - uden der af den grund
bliver taget et hjerteslag fra
medmennesket, en eneste kvadratmillimeter af vores
sinds rummelighed for det
andet menneske - eller vor styrke svækkes en brøkdel
i den stadige kamp for det
gode."
Bibel om herske/undertrykke – tjene:
(I anledning af Zebedæus-sønnerne) I ved at folkenes
fyrster undertrykker dem og at stormændene misbruger deres magt
over dem. v26 Sådan skal det ikke være blandt jer Mt
20,25-20 /Mk.10,42
(Under nadveren, da disciplene diskuterer hvem der skal være
størst) Da sagde han til dem: »Folkenes konger
hersker over dem, og de, som
udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal
I ikke være; men den ældste blandt
jer skal være som den yngste, og lederen som den,
der tjener. Luk.
22,24-26
(Under
fodvaskningen)
I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det
er jeg. Når
nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket
jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens
fødder Joh. 13,13-14
|