Prædikener og tekstovervejelser

I begyndelsen var alt mørkt. Inden der overhovedet var noget som helst, så var der bælgravende sort. Intet. Ja, selv ikke “Intet” var der.

På nær en en lyd. Der var en brummen, en tiltagende og insisterende strøm af lyd som buldrende kærlighedserklæringer. Og det skete en fortætning, en samling af kraft og så en  eksplosiv fødselsve. Og en langsom kosmisk fødsel ud af mørke begynder. 

Milliarder af år går der. Der fødes liv, ud af vand, liv som begynder at pulsere, - planterne, dyrene og til sidst menneskene.
Alt træder ud af mørket og insisterer på at eksistere. 

Livet er noget af det vildeste! At vi kan være lige her, at der findes  noget og vi er midt i det. Og det milliarder af år efter at det skete for første gang.

Og det skete at universet blev til. Og det skete i begyndelsen ud fra det mørke verdensrum.

Og det som skete er Gud. Hvilket kan lyde helt absurd at sige. At Gud sker. Men jo. Gud er i høj grad en hændelse, det som sker. Gud bryder ind og ud af alting og gør levende. Og det sker at livets inderste folder sig ud, igen og igen

“Og det skete i de dage” begynder juleevangeliet og det som skete var at Gud flyttede ind i verden. Gud, som hele tiden havde menneskers ansigt som en mulighed: fordi Gud bar menneskeligheden i sig. Det var jo det billede vi var skabt i Guds billede. Men afstanden blev så stor mellem Gud og mennesker, så noget skulle der ske. 
Og det skete at universets skabende Gud  underlagde  sig det mest skrøbelige. Det er der Gud viser sig som Gud, ved at fødes som et barn. Den almægtige Gud træder ind i og ud i det mest afmægtige og skrøbelige . Gud bliver krop. Gud som vil udfolde sig som Kristus kommer helt nær fordi Gud træder ind i det menneskelige og ud i det menneskelige. 
Og verden bliver til på en ny måde. 
Gud bliver synlig for os, det bliver synlig for os hvem vi er. At vi er Guds sønner og døtre. 

Den som erfarer det helt tæt på er Maria. 

Den unge kvinde som ligger i mørket i høet med et nyfødt spædbarn i sine arme. For nej, hun har da ikke lagt ham fra sig i krybben. Hun holder ham tæt ved hjertet, som enhver mor ville gøre med en nyfødt. Holder sit lille barn tæt mod sin hud, og mærker hans hjerte dunke mod sit bryst. Han dufter så godt, så fremmed og dog så kendt.

Hyrderne har været inde hos hende og Josef. De har fortalt om englernes  ord. 
Det lyder vildt, tænker Maria mens hun lægger sig lidt bedre til rette i halmen og lukker sine øjne og lytter til Josefs snorken og mærker barnets læber søge hendes bryst.  

Frygt ikke! sagde engelen, og det var det samme hun havde drømt en engel havde sagt til hende for mange måneder siden. Du skal ikke være bange. Fordi Det er En glæde for Hele folket at dit barn fødes 

Hun føler at hun nu holder en hel verden i sin hånd. hvordan er det muligt at føle sådan for et andet menneske? 
Hans hovede er så blødt. Hvad hvis der sker ham noget? 
Som millioner af forældre gennem årtusinder sker det også i Maria. Hendes hjerte fyldes helt op af Kærlighed og bekymring.  

Maria har prøvet så meget, og Josef også. Livet er fyldt med udfordringer, alvorlige sygdomme og  fattigdom. Hun vidste det, som vi erfarer, at livet kan rumme det hele. Sorgen og glæden  Og alligevel midt i alt det som kan gøre livet besværligt så sker det at Kærlighedens rum åbner sig omkring en
Du er hele min verden nu, hvisker Maria mod barnets dunede hovede. 
Og et øjeblik er det som om lyset fra englen er omkring hende, en lysende kappe. Og tiden og selve rummet åbner sig. Fra verdensrum, til føde rum til vores rum og vores liv går der en uendelig bevægelse. 

Også i vores liv sker det åbninger i rummet hvor en engel taler til os. 
En stjerneklar  vinteraften gik jeg en tur med min  hund og mit barn. Lige pludsleig lyder det fra den seksårige:  Der flyver en engel bag mit hoved, kan du se den? 
Det blev sagt med et smil og dog ganske alvorligt.
Kan DU se den? spurgte jeg, mens jeg stod stille og granskede hans nakke
Nej, sagde han, fordi den er jo bagved mig!
Jeg kiggede igen  og måtte erkende at jeg ikke kunne se den. Så talte vi om ting, som vi ikke kan se, men som findes alligevel. Ligesom kærlighed findes.  Jeg ønskede så inderligt at jeg kunne se den engel. Barnet lavede rejehop foran mig på fortovet. Og jeg gik bagved. Og måske var der et særligt lys.

I begyndelsen var alt mørke, men ud af mørket kom der lys og uendelig kærlighed. 
Og det skete i de dage for over to tusinde år siden at Gud for os blev den mindste. I det mindste viste Gud, hvad som er det største. At det største er at kærligheden findes, og at den sker hele tiden. Fordi kærlighedens væsen er at den skaber hele tiden, og al slags kærlighed har sit ophav I Guds kærlighed - den kærlighed, som tager imod os.

Glædelig jul! 

Kirsten Falck Saghaug