Der vil være prædikener af andre, jeg er faldet over i en eller anden sammenhæng, som ikke ligger digitalt andre steder. Jeg har valgt at bringe dem - altid med forfatterens tilladelse - fordi jeg finder at der er tale om prædikener, der kan være til inspiration, gode eksempler på særlige former måske, eller teologiske indfaldvinkler, som ikke nødvendigvis er mine, men som jeg finder det værd at forholde sig til.

Og så er der redaktørens egne prædikener. Som regel ret gamle, fordi jeg de sidste 7-8 år næsten kun har holdt prædiken uden egentlig manuskript - men hist og her vil der også være skitser, som jeg skønner er udførlige nok til at være til inspiration. Prædikensamlingen vil rumme prædikener, som jeg synes kan have elementer, jeg selv ville kunne bruge i dag - og som der derfor er henvist til fra Teksten denne uge. Der kan også være egne prædikener, som måske viser, hvordan jeg i dag synes man ikke skal gøre det! I så fald er det anført i en kort introduktion.

5. s. e. påske 1995

Et udsnit

Alligevel står dette fortrøstningsfulde løfte: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det.

Vi kan tage det som et løfte på tværs af al erfaring: det er sådan - bag vores umiddelbare livserfaring - eller skulle vi sige hinsides den - der opfyldes al vores bøn. Vi kan ikke udelukke at vores liv i tid og rum er en meget snæver dimensionalitet - meget tyder på at det er det - og hinsides den, i det vi kalder det evige liv, der er al bøn opfyldt, alt er kærlighed, der er ikke gråd, ikke pine. Og netop når vi hører det løfte rækker den tilstand ind i vores tid og rum, og giver mod, fortrøstning, for eksempel midt i eller overfor den sygdom, hvor vore bønner ikke umiddelbart høres.

På den baggrund kan vi høre ordene. Men vi kan måske hefte os ved én ting til. At bønnen er i Jesu navn. Beder I faderen om noget i mit navn.. Hvad betyder det? At gøre noget i nogens navn betyder i første række at gøre det på vedkommendes autoritet. Du skal hæve pengene i mit navn - ja, så lægger man navn til at den man giver tilladelsen hæver pengene på ens konto. Og det ligger der også i det. Men dernæst er der et dybere lag. Jesu navn - det er det navn Gud gav sig selv i verden.

Jøderne - Jesu folk - havde i deres tro en sådan respekt for Gud i hans vælde at de end ikke måtte bruge Guds navn. Det stod skrevet - men tage det i sin mund måtte man ikke. Men i Jesus giver Guds sig selv et navn, mennesker kan bruge. Gud gav sig selv navn i Jesus, kærlighedsnavn, og Jesus trådte i vores sted. Ikke imellem os og Gud. Men ind i os, foran Gud.

I den forstand er det Gud selv der beder i os, når vi ber i Jesu navn. På en sær måde ophæver dette afstanden mellem bøn og opfyldelse. Jeg er i min bøn på vejen til opfyldelsen af den - ikke sådan som jeg nødvendigvis mener den skal opfyldes - men sådan som den kærlighedsmagt som gav sig navn i Jesus vil opfylde den.