Teksten denne uge's Prædikensamling
Der vil overvejende være tale om redaktørens egne prædikener. Som regel ret gamle, fordi jeg de sidste 7-8 år næsten kun har holdt prædiken uden egentlig manuskript - men hist og her vil der også være skitser, som jeg skønner er udførlige nok til at være til inspiration. Prædikensamlingen vil rumme prædikener, som jeg synes kan have elementer, jeg selv ville kunne bruge i dag - og som der derfor er henvist til fra Teksten denne uge. Der kan også være egne prædikener, som måske viser, hvordan jeg i dag synes man ikke skal gøre det! I så fald er det anført i en kort introduktion. Endelig vil der være plads til andres prædikener - kun som de gode eksempler! Kristen Skriver Frandsen
Prædiken til 2. søndag i advent 1995

Kristen Skriver Frandsen

Gud vil at alle mennesker skal frelses (1. Tim. 2,4)
... han kan føre sin frelsesvilje igennem

Lignelsens har for os to umiddelbare “anfægtelsespunkter”:
- dommen (at der overhovedet er dom) / egoismen (at de kloge ikke kunne hjælpe de tåbelige)
[Den første anfægtelse er central og sachgemäss, den anden er sekundær, opløses med den rette forståelse af lignelsessproget].

Det handler om dom
- hvilken (i syndens mellemrige, tågehjemmet, hvor vi ikke bare lever hengivne til netop frelsesviljen)
Det er dommen i nuet - hvor vi lever ”sluppet, endnu ikke grebet”
- mellem ilde to, hvor evigt liv for død er købet (DDS 307)

- lignelsen fortalt ikke for at skræmme - men for at give mod, lyst (til at leve hengivet .. til livet .. til Gud)

[Sagoplysning: brylluppet dengang]

en lignelse (skal ikke forståes punkt for punkt: hvad er olien, hvilke mennesker er hhv…. etc)
Der er ét omdrejningspunkt
•det sted de kloge og de ufornuftige adskiller sig fra hinanden er hverken i henseende til tro eller forventning, men i at have forventningen (hengivelse til Guds kommende frelse) med i hverdagen


Hvordan gør man det?
.. gå i kirke! Fadervor ... (kirke/kro)
Alligevel også: få en praksis! Mer vil ha mer

Specielt: jule-glæde - inkarnationen: vished om Guds vedkenden sig os i tilstanden: “sluppet - endnu ikke grebet”

i dag i dag i dag.
Amen
Kommentar 2013

De sidste mange år har mine prædikener set sådan ud. Der står endda endnu mindre på lappen, jeg har med på prædikestolen i dag.

Det er en teologisk out-line. Netop fordi det er det, kan det i hvert fald af mig selv genbruges på søndag, og den mundtlige prædiken vil uden tvivl falde anderledes end for 18 år siden..

At lignelsen ikke er fortalt for at skræmme, men for at give mod til at leve hengivet til livet/Gud i eksistensens "sluppet endnu ikke grebet" vil stadig være hovedsagen.