Theol-P forside - De danske tekster - De norske tekstene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks

"Teksten denne uge"s samling af citater fra trykte prædikener Ordet og troen. Regin Prenter. Regin Prenters prædikensamling "Ordet og Troen" er genudgivet. Planen er på Teksten denne uge hver gang der er en prædiken til en søndag at bringe et enkelt, kort og karakteristisk citat - så man må gribe samlingen og læse den hele prædiken. Det er at betragte som en langstrakt anmeldelse. Jeg lægger dog ud med lidt fyldigere citater af prædikenen til førstkommende søndag, 1 s. i advent, tekstrække B. Tanken er at vise Teksten denne Uges læsere, som måske især kender Prenter herfra, med de ofte knudrede dogmatiske citater til teksten, at prædikanten Prenter er en anden. Ja, dogmatikken er hele tiden yderst gennemtænkt med - men det er enkelt og klart udtrykt. Og jeg vover at medtage hans indledning til denne søndag, som han selv kalder barnlig og måske lidt smart. Vi møder en Prenter som forkynder forbindtligt til kirkens liv - tilmed lidt måske forkætret amerikansk! Da bogen kom første gang var det meget almindeligt at sige at kirken ikke bare skulle være en ventesal. Hvad andet skal den være, spørger Prenter, end en glædens ventesal?  Kristen Skriver Frandsen Bogen kan bestilles her: https://trykvaerket.dk/bog/ordet-og-troen/ 1. søndag i advent B Jeg så en gang i en amerikansk kirke en tavle, hvor på børnene, der om søndagen kom til børnegudstjeneste i kirkens krypt, satte et kryds i rubrikken med deres navn de søndage, de var i kirke, og et minus de søndage, de var blevet hjemme. Jesus havde også en rubrik. Og i den stod der et plus for hver søndag. Lidt barnligt - lidt smart måske. Men dog ikke mere barnligt, end at vi alle kan lære, at, uanset hvormange minusser der står i regnskabet over vor kirkegang, står der altid et plus ved Jesu navn. Han kommer hver søndag i et kirkeår med det evangelium, han også forkyndte den lørdag i synagogen i Nazaret, sin fødeby. Høre og vente - høre og vente. Det var Guds folks kår. Og det er også den kristne menig heds kår. Det skal vi også i det kommende kirke år: høre Guds løfter og vente på deres op fyldelse. Høre og vente - det er indholdet af kirkens år. Men så sagde Jesus: “I dag er det skriftord, der lød i jeres ører, gået i opfyldelse!” ./. og hvad mener Jesus med denne opfyldelse? Vi venter jo stadig på profetordets fulde opfyldelse. Der er jo stadig fattige, blinde, fangne og undertrykte mennesker på jorden! Jesus mener med opfyldelsen sig selv, intet andet end sig selv / Det ord, profeten brugte, et nådeår, betyder egentlig et “velkomment år”. Det betyder både et år, som vi byder velkommen - Vær velkommen Herrens år! - og - og det langt mere - et år, som Gud byder velkommen. Det er ikke blot på jorden.. / Ikke alle fattige blev rige, ikke alle blinde seende, ikke alle undertrykte frie, men evangeliet fik de alle, at når Gud selv i Jesus og hans ord var hos dem, da blev også ventetiden på løfternes endelige opfyldelse en salig tid, et nådeår fra HERREN. ... Et nyt kirke år er begyndt. Og Jesus kommer efter sin sædvane hver søndag for at være sammen med os til gudstjeneste, være hos os med sit ord og med sine nådemidler, give os nå de året fra HERREN. Da bliver det gode tider for de fattige, som trænger til evangelium, for de under trykte, der træn ger til frihed. Men andre vil vende ham og hans ord ryggen. Det giver Gud dem lov til. Men han giver dem ikke lov til at knuse hans rige, at tage nådeåret fra dem, han giver det til. Evangeliet ender nemlig med, at Jesus banede sig vej imellem dem, der vil le slå ham ihjel, og gik. Hvorhen mon? Til andre, der ventede at høre evangelium for fattige, til andre, der var under trykte og trængte til frihed. Sådan er det også nu. Ingen kan stand se Jesus, når han kommer med nådeåret fra Herren til alle dem, der længes efter det. Vær velkommen, Herrens år! 12.