Anmeldelse af Mitri Raheb: Afkoloniser Palæstina > Mitri Raheb: Afkoloniser Palæstina En kritik af vestlig teologis dominans i Mellemøsten Forlaget Eksistens 2024. Bogen kan bestilles her Anmeldelse ved Theol-p’s redaktør. Forfatteren Mitri Raheb er præst ved den lutherske ”Julekirken” i Betlehem – og stifter af og ledende kraft bag Dar Kalima University, en undervisningsinstitution, som på tværs af religion arbejder med at palæstinensisk kultur støttes og styrkes. (Dar Kalimas Gaza-afdeling blev udraderet af israelsk præcisionsbombning her d.  1. april sammen med Al Shifa-hospitalet, mens denne anmeldelse var under tilblivelse). Han er forfatter til adskillige værker – Blandt andet ”Troen og Imperiet”, som handler om den kristnes forhold til magt i samme kontekst som ”Afkoloniser Palæstina”, men med en lidt anden vinkel. Bogen anbefales på det varmeste. For nogle til genovervejelser af standpunkter i forholdet Israel-Palæstina, hvor fik man egentlig sin mening fra? Eller for andre til at overveje en i teologisk sammenhæng mere global tilgang til bibelen, hvor den netop som helhed ses som vejleder og inspiration – uden at være undertrykkende. (Her udfordres anmelderen hver gang – fx af en Desmond Tutu eller en Mitri Raheb selv). Endelig er der et væld af citater som dokumenterer analyserne og historien fra begyndende zionisme til i dag. Ideologi- og teologikritik Bogen er en ideologi- og teologikritik – en kritik som er forankret i et konkret historisk forløb i et sønderslidt landområde i verden, Palæstina. Man bliver godt oplyst om rækken af begivenheder i historien som har ført frem til den nuværende situation og deres baggrund i netop ideologien, zionismen, den jødiske, men i høj grad også den kristne.  For de fleste vil der være overraskende viden og indsigter at hente. Den arbejder med at give os nogle adækvate begreber at tænke den konflikt i, som vi nu ser udfolde sig på det grusomste i Gaza. Det skal nævnes at den er skrevet før terrorhandlingen 7 oktober og den helt proportionsløse modterror bagefter. For dem som ikke fulgte vældig godt med i dette hjørne af verden vil den åbne øjnene for hvor trængte palæstinenserne var også før – i deres eget land. Nøglebegrebet bosætterkolonialisme Et nøglebegreb i bogen er det forholdsvis nye ord ”bosætterkolonialisme”. Én form for kolonialisme bestod i at europæiske magter tog kontrol over et område udenfor Europa, militært, og brugte kontrollen til at hente ressourcer og rigdomme fra kolonierne. Nogle bosatte sig også, men da som ejere af bedrifter af forskellig slags, arbejdere var lokalbefolkningen. Bosætterkolonialisme er det, når den lokale befolkning fordrives for at give plads til nye indvandrere, som overtager jord og arbejde. Bogen sammenligner den deciderede bosætterkolonialisme i Israel med forskellige andre – blandt andet også med koloniseringen af Amerika, som på nogle punkter ligner, og bogen viser hvordan det er med til at mange amerikanere let identificerer sig med Israel. Den tidlige kristne zionisme En af de ting, som faktisk kom bag på mig under læsningen, var hvor stærkt teologien generelt i forrige århundrede var zionistisk orienteret. Og hvordan endnu længere tilbage den kristne zionisme til dels støbte kuglerne til den jødiske. Helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet viser bogen, hvordan det ikke kun var Tyskland og nazisterne der talte om ”det jødiske problem”. Også i England så de politiske arkitekter bag løftet om et hjemland til dem jøderne som et problem. Og der var zionismen en belejlig løsning, forenet med den generelle, selvfølgelige kolonialistiske holdning, at man kan tage et land, erobre det som sit, og gøre med det hvad man ville, her altså skabe en nationalstat for jøder. Og de dybt fromme, politiske ledere i England skabte grundlaget for en statsdannelse. En Balfour var en af dem. Han lagde navn til den erklæring, som gav jøder ret til ”etablering af et nationalt hjem for det jødiske folk” i Palæstina. Ikke helt uden tanke for en befolkning, der var der i forvejen. Men de blev på et tidspunkt, hvor de vel udgjorde 90%, udelukkende defineret negativt i forhold det jødiske folk. ”Ikke-jødiske samfund” måtte ikke skades på rettigheder og politisk status, hedder det i erklæringen. Disse engelske toppolitikere tog helt til sig den zionistiske tanke (eller rettere havde den selv), at jøder - af alle nationaliteter ellers - er det samme folk som israelitter og judæere, som i meget forskellige sammensætninger levede i Palæstina for 2000 år siden – og at jøder uanset baggrund havde ret at bosætte sig dér og have en stat. Den kristne zionisme efter holocaust Dernæst havde jeg ikke helt set, hvor meget kristen zionisme dominerede den protestantiske teologi i Europa også senere. Raheb fortæller om respekterede teologer. Gennemsyret af dårlig samvittighed over holocaust, som kun få lysende eksempler i kirkerne havde taget afstand fra, blev resolutioner vedtaget om Israels guddommelige ret til at eksistere osv. - uden mange ord blev brugt på palæstinenseres tilsvarende ret til deres eget land. Den protestantiske biblicisme godtog at bibelen skulle/kunne forstås om forhold 2000 år efter de sidste skrifter blev skrevet. En simpel historisk bevidsthed blev suspenderet. Jeg undrede mig her i dette forår, da Mitri Raheb i sin skuffelse over manglende solidaritet fra de andre lutherske kirker under Gaza-terroren og undertrykkelsen generelt i Palæstina overvejede at foreslå at den lutherske palæstinensiske kirke skulle melde sig ud af nadverfælleskabet med de lutherske kirker i Europa. Den har ikke gjort det. Men jeg forstår det nu. I lighed med teologer i den protestantiske kirke har jeg for det første en dårlig samvittighed på vores kulturs vegne, at holocaust overhovedet kunne finde sted. Nu har jeg dertil reel dårlig samvittighed over vi som kirker ikke tydeligt har kunnet gå ind på et massivt undertrykt folks vegne, og påvirket og gjort mere bevidst om, hvad der længe har fundet sted. Så jeg forstår nu Rahebs nødråb. Politisk brug af bibelen Udover at være relevant til forståelsen af zionismen og den vestlige magt bag, er bogen relevant for teologer og andre til at overveje hvordan et helligskrift, bibelen, kan bruges i en politisk sammenhæng. For et flertal af danskere er det slet ikke en problematik, der er grund til at tage i betragtning, for de er så fjernt fra at tænke at bibelen som sådan skulle have relevans for dem eller vide at bibelen faktisk i kraft af at være en solid del af vores fælles kulturgrundlag virker ind i vore handlinger, også politiske. Men problematikken kan blive mere åbenlys også i dansk sammenhæng, fordi flere og flere præges af en primitiv-ateistisk forståelse: de kristne er fundamentalister og de hører så ikke andet, når præster og teologer ytrer sig.  Og den kan blive det fordi det lille fundamentalistiske segment faktisk bliver større og mere højrøstet. For danske mainstream-præster (hvem det nu måtte være) er det måske heller ikke egentlig et problem. For nu at sige det kort: De vil mene at Jesus Kristus er centrum for vores tro, NT er tolkningen af hans betydning, GT fortæller om den religiøse sammenhæng, som han trådte frem i og som han selv og hans første tilhængere forstod som baggrund. De enkelte skrifter er (med)bestemte af den historiske sammenhæng , som de er blevet til i. For de fleste trossamfund ude i verden er bibelen mere end det, den er mere direkte normativ for os også nu – henover al tid og sted. Derfor arbejder Raheb en del med hvad der er forkert, uhistorisk fundamentalisme – gennem sin egen brug, og ved at påpege misbrug, og påpege to meget forskellige retninger i bibelen og så gennem tre palæstinensiske teologers forskellige, mere teoretiske vinkler på sagen.* Udvælgelsestanken Hans arbejde med begrebet ”udvælgelse” (et udvalgt folk) viser en del af det. Tørt kan han citeres for at mene at disse palæstinensiske kolleger ”ikke giver tilstrækkelig opmærksomhed til Bibelens egen sociopolitisk kontekst”, og gør begrebet til dogmatik (som dog er bedre end den zionistiske spring-henover-al-historie brug). Samtidig skal tanken om udvælgelse ikke tages fra hverken jøder, kristne og muslimer, så: - lyder det varmt: ”Ligesom en elsker ikke kan undgå at se sin elskede som ”den eneste ene”, enestående og speciel, ”liljen blandt blomster”, kan den troende ikke gøre andet end se sin tilknytning til Gud som unik og til en vis grad eksklusiv”. (s. 139) Faren er i religiøs sammenhæng er at gøre den slags trosudsagn objektive eller absolutte – ude af historisk kontekst. Raheb viser hvordan udvælgelsestanken er farlig, hvordan den kan betyde vold og udslettelse af andre, allerede i GT; hvordan dette slår igennem forskellige steder i bibelen. Jesu har en helt anden vinkel, - udvælgelsen handler ikke om et folk, en geopolitisk enhed, men den enkelte i sit forhold til Gud, og dermed i forhold til enhver anden, og det skaber et helt andet slags folk. Men udvælgelsestanken i den gamle form før Jesus transporteres videre til forskellige udgaver senere i historien. Den slår igennem udover i den egentlige zionisme - i for eksempel det amerikanske højres selvforståelse af Amerika som det nye Israel (s 136) – men den har mange steder været en del af den europæiske ekspansions historie. Kristen Skriver Frandsen. April 2024. *Note om forståelsen af bibelen Det kan synes mindre relevant for den danske præst hjemme i studerekammeret, men vi er del af en større kirke. Bibelforståelsen var en af de ting, som Phil Jenkins i The New Christianity pegede på, som er anderledes i de unge, selvstændige, voksende kirker i syd. Den er ikke fundamentalistisk, men bibelen som helhed er på en eller anden måde en selvfølgelig normsættende og vejledende rejsekammerat. Den er det for en Desmond Tutu, som uanset det kan mene at ægteskaber mellem homoseksuelle selvfølgelig skal have kirkelig velsignelse, han tolker altså ikke fundamentalistisk som fx mange højrefløjskristne. Den er det for de kristne, som Mitri Raheb er præst for.   Bibelindeksering Theol-p har til bogen lavet bibelindeks. Med det formål at der let kan findes et relevant citat til ressource og inspirationsmaterialet  ”Teksten denne uge” – uge for uge. Den vil dukke op på relevant plads i de akkumulerede indekser til bibelens enkelte skrifter. For første gang på Theol-p også ordnet i citaternes rækkefølge i bogen. Ved hjælp af en lille overskrift til hver henvisning får man et overblik over selvfølgelig rækkefølgen af bibelbrug men også egentlig ikke så lidt af et overblik over noget af bogens indhold. Bibelindeks til Mitri Raheb: Afkoloniser Palæstina Bibelindeks (simpelt) til Mitri Raheb: Troen og Imperiet.  Engelsk version (råoversættelse)
		"O