At åbne en verden -Ikonen Kristi forklarelse - << - >>
Forvandling i naturen

Forvandlet!

Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset
Mt. 17,2

Forestillingen om forvandling* er en væsentlig ting i kristendommen. Disciplene ser den Jesus, de kender så godt, blive forvandlet, han selv og hans klæder er gennemlyst af den guddommelig kraft, han kommer fra. Tiden og skellet mellem levende og døde er på en måde ophævet. Fortidens Elias og Moses er der. Når Peter siger: "Her er godt at være", så er det fordi evigheden for en stund forvandler tiden.
Også med den, der tror på Jesus, sker der i følge Ny testamente forvandling - i liv og død.

Fra den snævre puppe til den frie sommerfugl Fra det ene korn til det hele aks
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold
Joh. 12,24
Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse
1 Kor. 15,35-38
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden* er.
2 kor 3,18