At åbne en verden -Fødselsikonen
Fra "Dejlig er den himmel blå"
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
DDS 113 (N.F.S Grundtvig)
skimter ham, men ikke nær.
En stjerne træder frem fra Jakob,
en herskerstav rejser sig fra Israel,
4. Mos. 24,17
Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys
Joh. 8,12
Ved Jesu fødsel fortælles det at der stod en særlig klar og lysende stjerne over fødestedet i Betlehem. Så klar at astronomer eller astrologer - de vise mænd - fra fjerne lande fandt frem til stedet.
Stjerner er ofte symbol på det, man kan orientere sig efter. Nordstjernen eller Polarstjernen kaldes undertiden ledestjernen. Når himlen er klar, kan vi selv i den mørkeste nat finde vej - vi kan se hvor verdenshjørnerne er.
I Gammel Testamente (4. Mosebog) forestillede man sig at en dag i fremtiden skulle en person træde frem og være ledestjerne for folket. Jesus talte om sig selv som det vejledende lys.
Grundtvig taler i salmen "Dejlig er den himmel blå" om vores ledestjerne.