A t åbne en verden - Kristus-prisme - Øjet - Jesus-sider
Den fortabte søn Jesus sagde en gang til disciplene: Med Guds rige er det som med en mand, der havde to sønner. Den yngste af sønnerne bad en dag faderen om at få sin del af arven, og det fik han. Han rejste ud i verden - og brugte alle pengene på fest og damer. Til sidst havde han ikke engang penge til at spise for - og han tog et arbejde, hvor han skulle passe svin. Og han prøvede at mætte sig ved hjælp af de bønner, som svinene åd.

Men så besluttede han at tage hjem. Han ville sige til sin far, at han havde syndet både mod ham og mod himlen, og spørge om han kunne få et job bare som daglejer hos faderen - der var der i hvert fald nok at spise.

Allerede da han nærmede sig hjemmet, fik faren øje på ham og ilede ham i møde. "Jeg har syndet mod dig og mod himlen.." begyndte sønnen. "Kom, vi skal holde fest", afbrød faren, "min søn her, som var død, er kommet tilbage, find festtøjet frem, slagt fedekalven...

Men den anden bror havde været ude på marken og kom nu hjem. Da han hørte larmen fra festen, spurgte han en af karlene, hvad der foregik. Da hørte hvad det handlede om, blev han vred og ville ikke ind. Faren kom ud og bad ham komme ind, men han ville ikke. Nu havde han i så mange år opført sig godt og ordentligt og aldrig var der blevet holdt fest for ham. "Men du har jo altid kunnet tage alt det, du ville have - alt mit er dit" sagde faren, "men din bror som var død, er blevet levende igen, han var fortabt, men fundet igen, så nu bør vi feste og være glade".

Genfortalt fra Luk. 15,12-32

Den yngste søn tog ud i verden - det lyder som et æventyr. Og det blev det også, men på en noget anden måde end det plejer. Det er sjældent, at man, som Rembrandt her, afbilleder den friske, unge mands afrejse. Før markøren over billedet for at se hjemkomst!
Se også Det fortabte får
Barneforhold til Gud Kommentar til bøn ved dåben