A t åbne en verden - Kristus-prisme - Øjet - Jesus-siderne

En fredskonge

Verdens krig og vold er en realitet for Jesus. Og krigen og volden afskaffes jo ikke på én gang med Jesus. Men det er en fast overbevisning i Ny Testamente at med ham er det onde dybest set overvundet, og at der derfor kan vokse fred frem over alt, selv om det onde stadig findes..
Og en dag..når Gud bliver alt i alle, så bliver alt underlagt fredskongen.
Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Alle vidste hvad det betød: sådan ville fredskongen komme. Det havde Zacharias profeteret. Fredskongen var den konge, som havde befrielseshæren stående overalt i landet, med stridsheste, krigsfolk og hvad der var nødvendigt og derfor var så stærk, at skulle der stadig være lommer af fjendens folk tilbage, behøvede man ikke for alvor frygte dem. Derfor kan han symbolsk ride ind på et meget ydmygt dyr, et almindeligt trækdyr, et æsel.

Og folk hylder ham som konge med viftende palmegrene og hosianna-råb. På en måde vidste de selvfølgelig, at det onde og fjenden ikke var væk, på en anden måde var de sikre på, at med det som var ved at ske med og omkring Jesus, var det onde inderst inde overvundet.
Giottos billede udstråler den fred, som indtoget i Jerusalem vil fortælle om. Der er ro og værdighed over den ridende Jesus. Glorierne om Jesu og disciplenes hoveder lyser gyldent og guddommeligt i mørket

Jesus ridder ind - "ydmyg" står der. Det er det græske ord prays, der er er oversat sådan. Det betyder her ikke "ydmyg" forstået som "selvudslettende" eller "beskeden", - det betyder snarere "gudhengiven" og dermed ligefrem "målrettet".