"De jordiske glæders have"
er Hieronymus Bosch's måske mest berømte billede. Det befinder sig på Prado-museet i Madrid, og er fra omkring år 1500. Det er tre-delt alterbillede - et såkaldt triptycon. Det er sandsynligvis malet til privat glæde for en adelsfamilie. Navnet har det fra den skønne have i det centrale felt med nøgne mennesker, der boltrer sig mellem hinanden, kæmpefugle og frugter.
Tavlen afbilleder verdens vej og syndens stadige vækst. Udefra, på altertavlen låger, har vi verdens skabelse - den underfulde, lidt mystiske boble. Inden i fortælles så fra venstre historien fra uskylden i Paradisets have, Adam og Eva; allerede der ser vi det onde trænger sig ind, synden kommer ind i verden. I den jordiske have i midten er glæde inficeret af synden og det onde - nok er det glæde, nok er det have, men Paradis er det ikke. Til højre får det onde så deres uhyggelige straf.