Som billede
I både Gamle og Ny Testamente er hyrden et positivt begreb: Det er ham, som passer sine får og leder efter dem, der ellers er gået fortabt. Jesus strækker endda billedet så vidt, at hyrden sætter sit liv til for fårene. Den positive opfattelse af hyrden har sine rødder i fortiden - fra dengang hebræerne var nomader, og drog fra græsgang til græsgang med får og geder, og det at være hyrde var det vigtigste overhovedet at være.
Social realitet
På Jesu tid hørte hyrderne til samfundets laveste klasser. De var så meget udenfor, at de ikke kunne bruges som vidner i en retssag.
Når det så fortælles at hyrderne var de første der fik at vide at verdens frelser var født, var det for at understrege det, som englen siger: Jeg forkynder en glæde for hele folket. Altså også for de ringeste og de mere eller mindre udstødte.