Opstandelse er det vigtigste begreb i kristendommen. Hvis ikke disciplene havde oplevet og troet at Jesus opstod fra døde, ville der ikke have været nogen kristendom.
I ét af de ældste skrifter, Romerbrevet, skriver Paulus at det, han forkynder er: "Evangeliet om Jesus Kristus, vor Herre ... stadfæstet som Guds Søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde" (Rom 1,3-4).
Det betyder i følge Paulus' forkyndelse at døden ikke er det sidste for mennesket: "Når der prædikes at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? (1. Kor. 15,12). Se også: sjælen.
Troen på opstandelse er imidlertid i kristendommen også en tro på at "den kommende verden" eller "det evige" virker forvandlende ind i tilværelsen, mens vi lever: "Sådan skal også vi, som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, leve (eller vandre i) et nyt liv..." hedder det i forbindelse med det, som Paulus skriver om dåben i Romerbrevet.(Kapitel 6).