I og omkring byen Samaria boede på Jesu tid samaritanerne. Det var en befolkningsgruppe, som havde boet dér og som af forskellige historiske grunde kun havde en reduceret udgave af de hellige skrifter. Kun de 5 mosebøger. Og de anerkendte ikke templet i Jerusalem som det egentlige helligsted, men dyrkede Gud på Garizim, velsignelsens bjerg uden for deres by.
På Jesu tid er de indbegrebet af "de fremmede" og mindreværdige. Jesus selv bruger dem som eksempel på dem, der lige så godt som hans eget folk kan have det rigtige forhold til Gud og mennesker.