Teologi og teologisk

Græsk. Betyder lære om Gud eller om det guddommelige - parallelt med at psykologi betyder lære om psyken (sjælen eller sindet).
I det 20. århundrede har det psykiske i manges bevidsthed overskygget det religiøse; tilsvarende ved de fleste noget om hvad psykologi er, og synes det er vigtigt og betydningsfuldt. Sjældnere ved man noget om hvad teologi er. Man kan spørge sig hvorfor - hvis Gud er magten bag alting, også det psykiske? Måske fordi mennesket er blevet for meget centrum for sig selv! Måske fordi teologi er svært - mennesket kan naturligvis kun vanskeligt tale om og forstå det som er urgrunden for alting - mennesket og dets forstand indbefattet.
Det, som evangeliet blandt andet siger, er at Jesus Kristus er blevet Guds tolk - igennem ham kan vi se Gud og tænke teologisk med ham som udgangspunkt.