A t åbne en verden - Mannakorn - Legemets lys
Snedronningen
H.C. Andersen fortæller i eventyret Snedronningen omtrent sådan:

Djævelen havde konstrueret et sindrigt spejl. Det var sådan indrettet, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri straks blev grimt og kedeligt, og ondt at se til. Og nu morede de små djævle sig med at fare verden rundt og spejle alt og alle deri - og se, hvor kedelig og trist Guds hele skaberværk kom til at se ud i spejlet - og folk blev, som de så sig selv i spejlet. Nu fik djævlene den idé at de ville spejle den gode Gud selv. Men på vejen op til himlen lo de så meget over det der ville ske, når Gud spejlede sig, at de tabte spejlet og det splintredes i millioner af stykker. Og sådan gjorde det i grunden endnu mere skade end før. For nogle fik splinter af troldspejlet i hjertet, og de hjerter blev kolde og hårde - andre fik dem i øjnene, og så så alt forvredet ud, og det var kun det kunstige, det kantede, som var interessant for de øjne.

Her er kun dele af eventyret genfortalt. Hele eventyret kan læses her

>>>>