A t åbne en verden - Mannakorn - Legemets lys
En forårsdag, netop som Kaj og Gerda legede allerbedst, sagde Kaj pludselig av - det stak ham i hjertet, og et øjeblik efter var det som om han fik noget i øjet. Gerda kunne ikke se noget i hans øje - ikke så sært, for det var en splint af trodspejlet som var kommet i hans øje - og han havde også fået en i hjertet. Og nu syntes han pludseligt at alt, hvad der før var kønt og dejligt, var grimt og kedeligt: Øv, se hvordan roserne er ormædte og så lille vores have dog er. Det eneste der derefter interesserede ham var noget med matematik, eller hvordan man regnede den ud og iøvrigt hvordan man gjorde nar ad folk.
