A t åbne en verden - kirkens forplads - kirkerummet - H.C. Sthen
Anno 1588
Salmen "Du Herre Krist, min frelser est" er en af Hans Christensen Sthens smukkeste salmer og helt sikkert den mest sungne. Han skrev den i 1588, det år, hvor han fyldte 44. Man har af hensyn til melodi og forståelighed redigeret lidt i salmen, meningen er bevaret, men én ting er gået tabt: Tager man hver strofes begyndelsesbogstav i originalsalmen, danner de ordene HANS ANNO. Anno betyder "i året". (Se de to udgaver).
1588 var et forunderligt år. Europa, krigs-og epidemiplaget, svirrede af profetier om verdens undergang - eller i det mindste store rigers. Jesus havde godt nok sagt "dagen og timen kender ingen" (Mt. 24,36) men måske kunne året beregnes, tænkte nogle sig. Profetier på vers blev spredt med flyveblade takket være den ny teknik: bogtrykkunsten.
Man kan tænke sig hvordan man kunne dem udenad, som vi idag kan internationale musikgruppers refrainer udenad. Den spanske kejser udrustede en flåde, så stor som ingen flåde før havde været - Armadaen - i tillid til at det rige, der skulle gå under var det brittiske. Men det blev hans eget. En brandstorm i Den engelske kanal sendte den uovertrufne, sejlende krigsmaskine tilbunds.
Også i Danmark-Norge cirkulerede profetierne og myldrede spekulationerne. Og så havde en fisker i Kattegat fanget en sild med mærkelige tegn på begge sider. Den blev sendt til de lærde i København, som ikke kunne tolke tegnene, og videre til kongen, inden tegnene på silden skulle granskes af den egentlige ekspertise siddende på det teologiske fakultet i Rostock.
Da Frederik d. 2. så silden, sagde han at den varslede hans død. Det kom til at passe: 4/4 1588 døde han. Måske af skræk, måske af druk, det ene har vel støttet det andet. I Berlin fik en provst en hel afhandling ud af tegnene, en smuk lille bog, hvor silden pryder titelbladet.
For Hans Christensen Sthen løb spekulationerne så mærkeligt sammen med hans egne personlige. Var 1588 hans eget skæbneår? Han var født i 44, fyldte 44, 44 var hans tal og 88 jo det dobbelte, - skulle hans liv slutte her, måske sammen med verdens? Sådan gik tankerne i en tid, hvor pest, hekseforfølgelser, død var dagligdag. Mens han var præst i Helsingør havde torturforhør og heksebrænding været i fuld flor.
Måske stod han og hele verden for dommen: Herrens dag. Herrens år. Hans dom i året 1588, Hans Anno.
Han legede med bogstaverne - det kunne jo også betyde: Hans (ham selv) i året (skæbneåret). Udfor hvert bogstav formede sig en strofe og de voksede sammen til en salme. Den er skrevet på det samme versemål, som en af de samtidige dommedagssalmer. Men den ånder af en fred og ro, som er i største kontrast til de hektiske dommedagsvisioner. Kristus er min frelser. Hvert eneste år er hans, mit sidste såvel som en dag verdens sidste. Han er med os alle dage.
