|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
[<] N. F. S. Grundtvig - Kirkens Gienmæle |
|
|
Nordens Mythologi 1832 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<< - >> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra 1813-1839 gjorde Grundtvig de fleste af sine store åndelige opdagelser. Og store dele af hans enorme forfatterskab blev til i den periode.
Mest kendt er hans Sangværk til den danske kirke, men også hans Nordens Mytologi 1832 er kendt og rummer one-linere, der citeres endnu.
En konflikt med professor Clausen om kristendommens fundament fik stor betydning. Grundtvig mente at det er menighedens tro og bekendelse, der er det bærende, og ikke bibelskriften i sig selv. Den kunne det, han kaldte det "eksegetiske pavedømme" (professorerne), jo tolke sønder og sammen.
Han blev på grund af sin kritik sat under censur - det var en pine for et menneske, som elskede det frie ord. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Lidt mere end en one-liner fra Nordens Mytologi: "Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en mageløs, underfuld Skabning, i hvem guddommelige Kræfter skal kundgøre, udvikle og klare sig gennem tusinde Slægter, som et guddommeligt Eksperiment, der viser, hvordan Aand og Støv kan gennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed." |
Ovenfor én af one-linerne: "Frihed for Loke såvel som for Thor." |
|
|
|
|
Skriftet hvor Grundtvig kritiserer universitets-professoren |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
>>> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Wikipedia - Grundtvigs biografi |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|