| Historien bag julemanden | ||||||||||||||
| < | >>> | |||||||||||||
| Den store Nicholas | ||||||||||||||
 |
||||||||||||||
| Mange børn har været bange for den store Bastian. Streng så han ud, og pilfingre fik klippe fingrene af. Og tre dumme, hvide drenge, bliver dyppet i blækhuset og kommer op, sortere end den kammerat, som de havde drillet på grund af hudfarven.
Så mobning kunne Bastian ikke lide. Men der var dog også en fredeligere julemand i Danmark >>> - >>> |
||||||||||||||
 |
||||||||||||||
| Vestpå, igennem den romersk-katolske kirke, og senere de protestantiske lande, Tyskland og Holland og Danmark, blev han mere streng.
Han var stadig børnenes skytshelgen. Men han var mere opmærksom på, hvad de selv gjorde af godt og ondt, end hvad der ramte dem udefra af godt og ondt. Og for at vise hvor vigtigt det var det med det gode og onde indefra begyndte han at belønne og straffe dem. |
||||||||||||||
| I Tyskland hed han i billedbog fra 1844: "Der grosse Nicholas. Den store Nikolaj. Det var en psykiater der havde lavet bogen | ||||||||||||||
| I Danmark fik han navnet "Den store Bastian" - men det var nu stadig Nicholas det drejede sig om | ||||||||||||||
 |
 |
|||||||||||||