|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
En Formaning til Fred paa Bøndernes 12 Artikler |
|
|
|
|
|
|
|
Dette fortrinlige Skrift skrev han, mens han var paa Rejse, under et Ophold i Eisleaben hos de mansfeldske Grevers Kansler, i hvis Have han sad og skrev det. Godthardt Jørgensen, Farup 1903. |
|
|
|
|
|
Til fyrsterne skriver Luther:
”Ingen andre paa Jorden kan vi takke for dette Ustyr og Oprør end eder Fyrster og Herrer. I Herrer i den verdslige Styrelse gør ikke andet end at flaa og udpine andre, for at I selv kan føre eder i Pragt og Pral, indtil den fattige, tarvelige Mand ikke længere kan eller bør finde sig deri.« Nu har I Kniven paa Struben. Og saa tror I dog, at I sidder saa fast i Sadlen, at man ikke kan løfte eder ned af den. Denne Sikkerhed og forstokkede Frækhed vil knække eders Hals, det skal I faa at se! Thi dette skal I vide, kære Herrer: Gud mager det saa, at man hverken kan, vil eller skal taale eders Rasen i Længden. I maa blive anderledes og vige for Guds Ord. Det er ikke Bønderne, som sætter sig op imod eder; men det er Gud selv, som hjemsøger eder for eders Galskab."..
"Men saa forsynder I eder end yderligere ved, at nogle begynder at give Evangeliet Skylden. De siger, at det er en Frugt af min Lære. Ja, spot I kun, kære Herrer! I vil ikke vide, hvad jeg har lært, eller hvad Evangeliet er. Men der staar en udenfor Døren, som skal lære eder det, bliver l ikke bedre. I og enhver maa give mig det Vidnesbyrd, at jeg heftig har bekæmpet Oprør og formanet Undersaatterne til Lydighed" |
|
|
|
|
|
|
|
Til Luther-siden |
|
|
|
|
Han formaner endelig Herrerne til at handle med Fornuft og at give efter for Bøndernes billige Fordringer. Til disse regner han Kravet om at høre Evangeliet og Menighedens Ret til selv at vælge sin Præst. Om de fleste af de øvrige 12 Artikler siger han derimod, at de er egennyttige Artikler«. Idet han dernæst henvender sig til Bønderne, siger han bI. a. som følger: |
|
|
|
|
|
|
Til bønderne skriver Luther
”Dette er derfor min venlige, broderlige Bøn, kære Herrer og Brødre! Se eder dog endelig for med, hvad I gør, og tro ikke alle Slags Aander og Prædikanter; thi den lede Satan har nu opvakt mange vilde Sekt- og Morderaander under Evangeliets Navn.”..
”At Øvrigheden er ond og uretfærdig, er ingen Undskyldning for Sammensværgelse og Oprør; thi det tilkommer ikke enhver at straffe Ondskaben. Dette tilkommer kun Øvrigheden, som er indrettet af Gud og som fører Sværdet.” ”Jeg frygter, der er Mordprofeter iblandt eder, som vil bruge eder for selv at blive Herrer i Verden. Se eder for med eders Frihed, at I ikke løber bort fra Regnen og falder i Vandet.”
”Men hvad tror I Kristus vil sige til, at I fører hans Navn og kalder eder en ”kristelig Forsamling”? Kære Venner! De Kristne er ikke saa gængse, at saa mange skulde samles i en Hob. En Kristen er en sjælden Fugl. . . Kristus siger, at man ikke skal sætte sig imod det onde og imod Uretten, men altid vige, lide og lade sig sin Ret betage. "Lidelse, Lidelse! Kors, Kors! Det er en Kristens Ret og intet andet. . .
Det kristne Navn! Det kristne Navn, siger jeg, lad det være og gør ikke det til et Skalkeskjul for eders utaalmodige, ufredelige og ukristelige Foretagende”. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilden er G. Jørgensen, Luther og hans Tid 1518-25" - jeg har ikke selve skriftet. Men jeg har rimelig tillid til hans brug af Luthercitater - vægtet udfra det, jeg kender til i forvejen. Han udgav også Luther og hans Tid - til 1518. To ikke særlig store bøger fra 1903(!) - utroligt levende skrevet, og historisk velfunderede. Godthardt Jørgensen var præst i Farup lige nord for Ribe. Wiki-ribe |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|