På grund af familiens velstand kunne Kierkegaard studere uden at tænke på hurtigt at skulle gøre sig færdig. Han brugte det meste af sin tid på at skrive filosofiske bøger og afhandlinger – og på at snakke med folk på gaden – alle slags mennesker.

Der var nogle der beundrede ham for hans præcise og skarpe tanker – men der var også, der syntes at han var en lidt latterlig mand. Han var en smule pukkelrygget, gik lidt underligt.

Han blev forelsket i og forlovet med sin Regine, og hun i ham, – men han fik så mange ideer og tanker om at han ikke var god nok, at han prøvede at få hende til at slå op, og da hun ikke gjorde det, gjorde han det selv. Det talte byen en del om.

Kierkegaard kæmpede med spørgsmålet om at være sig selv – eller ”et selv” – og det spørgsmål skulle besvares sandt. Der er så meget, der gør én til det, man er, og tænker det, man tænker – hvornår kan man sige ”selv” om det?

Faderen døde 82 år gammel - Søren Kierkgaard var 35 – og det påvirkede ham stærkt. Kort forinden havde faderen betroet ham en frygtelig hemmelighed: At faderen som ung havde forbandet Gud, og som straf skulle ingen af hans børn overleve ham. Søren overlevede ham dog, og det samme gjorde hans ældre bror Peter. Men Søren levede videre med den fornemmelse, at der kunne hvile en forbandelse over slægten.

Efterhånden blev det tydeligere og tydeligere at al Kierkegaards filosofi og søgen efter sandheden udsprang af kristendommen. En meget alvorlig, engageret og lidenskabelig tro på Kristus.

Man skulle efterfølge Kristus, og når man ikke kunne det og ikke gjorde det, skulle man i det mindste indrømme at man ikke gjorde. Derfor kom han det sidste år, han levede, ud i en voldsom kamp med den danske kirke. Han så, og beskrev med bidende ironi, hvordan biskopper med deres på det tørre, med et fornemt liv blandt byens bedste og rigeste borgere og kulturpersonligheder, kunne rose hinanden som sandhedsvidner – de, som ikke havde ofret det mindste for at vidne om sandheden. Hvordan præster søgte løn og embede i stedet for at søge Gud.

Han lagde sig ud med det meste af kirken. Kampen og kritikken af kirken blev udkæmpet og bragt i det blad, som han selv udgav, Øjeblikket. Han døde midt i striden, kun 43 år gammel.

Men han nåede inden sin død at skabe et omfattende forfatterskab. Nogle af de kendteste titler er: Enten-Eller, Om Begrebet Angst, Sygdommen til Døden, Indøvelse i Kristendoms og Kærlighedens Gerninger – og de er blevet oversat til alverdens sprog – og han har påvirket den filosofiske tænkning i hele den vestlige – og mange har både i Kina og Japan fået øjnene op for hans måde at tænke på.