.........

Anisa - arabisk for "God at følges med" Nogle gange ved man, hvem der går med..ja, ligefrem bærer en.. Andre gange ved man det ikke, men det viser sig Nogle gange må man se tilbage, og få at vide, hvem der gik med - og bar. Den dag, Jesus var opstået af døden, gik to af hans disciple mod landsbyen Emmaus nord for Jerusalem. De snakkede om at alt det forvirrende, der var sket. Så er der en mand som slår følge med dem, og spørger hvad de snakker om. De fortæller om den Jesus, som havde givet alting mening for dem, og som de havde troet var Messias, som skulle skaffe fred og forsoning mellem mennesker på jord. Han var blevet udleveret til myndighederne, som havde henrettet ham på den grusomste måde. Men i dag var det så den tredje dag efter det skete, og så havde nogle af kvinderne været ved graven, og den havde været tom. De vidste slet ikke hvad de skulle tro". Den fremmede sagde til dem: "I er da ikke for kloge! Sagde Messias ikke han skulle lide og dø og opstå af døden?". Og mens de vandrede, fortalte han om alt det, som stod loven og profeterne, som skulle forstås som profeti om det. Da de nåede frem til en kro i Emmaus, satte de sig til at spise. Den fremmede ville sige takkebøn, brød brødet .. og så så de to disciple at det var Jesus. I samme øjeblik forsvandt han for deres øjne. Men da vidste de at han var opstået fra de døde - og at han var med dem, og fulgte dem alle dage. Men jeg sagde til jer: "Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem! Herren jeres Gud, som går foran jer, vil selv føre krig for jer, ganske som han gjorde for øjnene af jer i Egypten. I ørkenen så du, hvordan Herren din Gud bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej, I vandrede, lige til I kom til stedet her" Grundbetydningen er god! En legende: En mand, som havde levet sit liv og forladt denne verden for at gå og møde sin Gud og Skaber, stillede så et spørgsmål til Gud. "Når jeg ser tilbage på de stier, jeg har gået, ser jeg to sæt fodspor på de lette stier. Men ned ad de stenede veje ser jeg kun ét sæt fodspor. Hvorfor lod du mig gå ad alle de hårde stier alene?" Gud smilede og svarede ganske enkelt: "Åh, min ven, det har du forstået helt forkert! - Jeg bar dig over de hårde stier."