|
|
Når navnet Markus er blevet populært er det nok ikke på grund af grundbetydningen - men fordi Markus er en af de fire evangelister - de tre andre er Matthæus, Lukas og Johannes.
Markus er det ældste af evangelierne, og man kan se at både Matthæus og Lukas har kendt Markus.
Havde vi kun haft Markus til at fortælle om Jesus ville vi ikke have hørt om hans fødsel. Markus begynder med at fortælle om Jesu dåb. Der er det at vi får at vide at han er Guds søn.
En ting Markus lægger vægt på at fortælle er at Jesus længe bad folk at holde det hemmeligt at han var Messias, frelseren. Måske ville han at det ikke skulle være på grund af undere og mirakler folk skulle følge ham - men på grund af det han fortalte om det Guds rige, eller den Guds virkelighed, som skulle følge af at tro på ham. |
|
|