Det fortælles hvordan han anonymt skaffede tre fattige piger medgift, så de kunne gifte sig og undgå at blive solgt til prostitution: Tre unge piger stod uden medgift, fordi deres far havde mistet sin formue. I desperation ville han sælge dem til et bordel. Da Nikolaus hørte om det, kom han i hemmelighed til huset om natten og smed en pung med guld ind gennem vinduet. Det var nok til medgift for den ældste af pigerne.

Biskoppen gentog sin natlige aktion to gange og frelste dermed alle tre søster fra bordellet. Tredje gang ville deres far finde ud af, hvem velgøreren var, og lagde sig på lur, genkendte biskoppen og ville takke ham, men Nikolaus bød ham at takke Gud i stedet for.
Derfor kunne han blive gavegivningens helgen - og senere til Julemanden.

>> Julemandens historie >>

Efter Nicholaos død blev hans legeme bevaret i en kiste i et kloster i Smyrna. Der var kun knogler tilbage. Nogle udsendinge fra paven var kommet til Smyrna - de skulle beslaglægge relikvierne og føre dem til Rom. Trods munkenes ville protester blev det sådan. En voldsom storm truede nu med at sænke skibet. Kaptajnen kom i tanke om at nogle af søfolkene måske kunne have taget nogle af relikvierne til sig selv. Han spurgte - og én efter én kom de frem med stumper af knogler og tænder.
På grund af deres ærlighed stilnede Sankt Nicholaos stormen - og vel i havn fik søfolkene efter kamp og ballade med pavens folk lov til at bygge en kirke ved havnen - hvor relikvierne så blev - og kom ikke op til domkirken i byen. Der ville ærkebiskoppen ellers gerne have haft et sådant pilgrimsmål og indtægtskilde.