Tre danske videnskabsmænd - internationalt kendte -

Fysik og matematik - og på hver sin måde havde de lidt med teologi at gøre

Niels Bohr gik meget aktivt ind i arbejdet for fred I 1950 - efter at Sovjetunionen havde sprængt den første atombombe fik Niels Bohr oprettet "International Atomic Energy Agency" - skal arbejde på at atomerngien ikke bliver brugt til krig. I 1957 fik han en pris (Atoms for peace award) for dette fredarbejde.

En Bohr-kender, Finn Aaserud, svarede:

"Niels Bohr mente ikke, at man kunne sige noget som helst om, hvad Gud gør eller ikke gør. En mulig Gud ville i Bohrs optik være uden for vores rækkevidde og forståelse, og derfor kunne vi mennesker heller ikke sige noget om ham. Dermed holder han en dør på klem for, at der kan være noget større, som vi ikke forstår, en mulig guddommelighed.

Men det er ikke noget, som man kan finde særligt meget om i de skriftlige kilder"

Tydeligt nok ikke. Der er mange naturvidenskabsmænd og kvinder der tror på Gud - eller noget guddommeligt.

Jesus siger mange ting - men blandt andet om sig selv som den, der åbenbarer Gud, siger han: "Jeg er vejen, sandheden og livet."

Videnskab skal altid arbejde med at finde sandheden. Ethvert arbejde med at søge sandhed er en del af Guds virkelighed.

Men Bohr kan have ret i at Gud er i og for sig uden for vores rækkevidde - videnskaben vil aldrig aldrig kunne vise eller bevise Gud.

Men selv om Gud, dette "større" er uden for vores rækkevidde - al vores videnskab kan ikke "fange" Gud - så kan Gud godt række ind til os.

Gud, skaber, magten bag alting, kan have bestemt at vi skal have et apparat til at forstå ham.

Mennesker kan se en solopgang - og tro.

Han kan række ind til vores forståelse ved at åbenbare sig. Den kristne tror at han åbenbarer sig i Jesus.

På en måde tror jeg det var det muligt "større" som kan række ind til os, som videnskabsmanden Niels Steensen prøvede at udtrykke med "men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme".

Kan vi udtrykke forholdet mellem det vi kan erkende og forstå videnskabeligt og det vi kan erkende og forstå i tro med Niels Bohr-begrebet komplementaritet?

Redaktøren, Kristen Skriver Frandsen

Hans var var præst og Niels havde nok fået noget af den rationelle tilgang til verden med hjemmefra. For faren kunne der ikke være modsætning mellem fornuften og tro. Han udgav en katekismus "Religions-spørgsmaal med Svar" - Han kom i vældig strid med en toneangivende biskop, som var mere bibelfundamentalist, og selv om faren var ikke bare præst, men også stortingsmand i Norges første stortingsforsamling, led han nederlag og blev bitter. Sønnen Niels Abel slog efter sigende en høj latter op, da han læste om striden, han mente at faren havde så indlysende ret. Men faren tog det tungt.

>skønnere er det, vi forstår

>men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme

Forelæsning Københavns anatomiske Teater 1673

Dansk-norsk

1885-1962

Fik Nobelprisen i fysik 1922

Både tyskerne og amerikanerne var interesserede at have ham med sig under 2. verdenskrig - til udvikling af atombomben.

Hans mor var jøde og han blev advaret om at han kunne blive arresteret af den grund af nazisterne. Han flygtede til Sverige. Der mødtes han med den svenske konge. Man mener at dette møde medvirkede til at Sverige erklærede at ville give flygtede jøder asyl - og 7000 flygtede fra Danmark til Sverige og blev reddet.

Han var en enestående dygtig forsker, - men en dag bestemte han sig at ville hellige sig det vigtigste: Gud - og blive præst. Han var i mellemtiden også konverteret fra den lutherske kirke til den katolske.

Han så aldrig en modsætning mellem tro og det at søge sandheden -også som videnskabsmand

"En fuldstændig beskrivelse af fx en elektron eller en foton kan ikke ske ved enten kun at betragte bølgeegenskaber eller kun partikelegenskaber. Begge egenskaber hører med til en fuldstændig beskrivelse, men de kan principielt ikke iagttages samtidig. Valget af eksperiment afgør, hvad man observerer".