|
|
|
|
|
Han kom til USA og deltog i deres atomforskning. De havde kunnet lave atomvåben uden ham, mente han dog. Men han var klar over hvordan verden ville komme til at se anderledes ud med atomvåben - og foreslog Churchill, den engelske statsminister og på mange måder lederen af krigen mod Nazityskland, at al viden om at atomproduktion skulle deles med Sovjetunionen. Churchill mente han burde kastes i fængsel med den holdning.
Niels Bohr gik meget aktivt ind i arbejdet for fred I 1950 - efter at Sovjetunionen havde sprængt den første atombombe fik Niels Bohr oprettet "International Atomic Energy Agency" - skal arbejde på at atomerngien ikke bliver brugt til krig. I 1957 fik han en pris (Atoms for peace award) for dette fredarbejde. |
|
Troede Niels Bohr på Gud? Der opstod en diskussion om det på et tidspunkt da ministeren for forskning påstod det (i 2015).
En Bohr-kender, Finn Aaserud, svarede:
"Niels Bohr mente ikke, at man kunne sige noget som helst om, hvad Gud gør eller ikke gør. En mulig Gud ville i Bohrs optik være uden for vores rækkevidde og forståelse, og derfor kunne vi mennesker heller ikke sige noget om ham. Dermed holder han en dør på klem for, at der kan være noget større, som vi ikke forstår, en mulig guddommelighed.
Men det er ikke noget, som man kan finde særligt meget om i de skriftlige kilder" |
|
Er tro og videnskab uforenelige?
Tydeligt nok ikke. Der er mange naturvidenskabsmænd og kvinder der tror på Gud - eller noget guddommeligt.
Jesus siger mange ting - men blandt andet om sig selv som den, der åbenbarer Gud, siger han: "Jeg er vejen, sandheden og livet."
Videnskab skal altid arbejde med at finde sandheden. Ethvert arbejde med at søge sandhed er en del af Guds virkelighed.
Men Bohr kan have ret i at Gud er i og for sig uden for vores rækkevidde - videnskaben vil aldrig aldrig kunne vise eller bevise Gud.
Men selv om Gud, dette "større" er uden for vores rækkevidde - al vores videnskab kan ikke "fange" Gud - så kan Gud godt række ind til os.
Gud, skaber, magten bag alting, kan have bestemt at vi skal have et apparat til at forstå ham.
Mennesker kan se en solopgang - og tro.
Han kan række ind til vores forståelse ved at åbenbare sig. Den kristne tror at han åbenbarer sig i Jesus.
På en måde tror jeg det var det muligt "større" som kan række ind til os, som videnskabsmanden Niels Steensen prøvede at udtrykke med "men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme".
Kan vi udtrykke forholdet mellem det vi kan erkende og forstå videnskabeligt og det vi kan erkende og forstå i tro med Niels Bohr-begrebet komplementaritet?
Redaktøren, Kristen Skriver Frandsen |
|