...........

Nina Bang 1866-1928
Nina Bang var meget lidt optaget af kirken - men da hun var optaget af kvinders lige adgang som mænd til stillinger holdt hun en tale i 1919 i Folketinget om at give kvinder ret til at blive præst:

"Jeg skal kun udtrykke min Forbavselse over, at kirkeligt interesserede Kredse ikke bærer sig ad som alle andre: søger at drage de flest mulige aandelige Kræfter til sig - udtale min Forbavselse over, at Kirken virkelig føler sig saa rig, at den kan undvære Kræfter, der vil stille sig til dens Raadighed....
Det ærede 12te Medlem for 5te Kreds (S. Rasmussen) gav Udtryk for den Forfærdelse, der fyldte ham ved Tanken om, at Kvinder skulde kunne blive Præster, idet han skildrede den frugtsommelige Kvinde staaende ved Døbefonten for at døbe Børn. Ja, jeg er ikke meget kirkeligt interesseret, men det forekommer mig dog, at man ikke let kan tænke sig et skønnere Syn end en vordende Moder som den, der fører Børnene ind i Kirken. Hvis jeg var kirkeligt interesseret, vilde Udsigten hertil i høj Grad faa mig til at billige, at der aabnes Kvinderne Adgang til Kirkeembeder..."

Talen holdt hun 1919 - i 1948 blev de første kvinder ordineret som præster -

Johanne Andersen blev præsteviet i 1948 sammen med Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen.

Nina Bang var i en periode journalist ved avisen Social-Demokraten
Nina Bang var uddannet historiker, stærkt inspiret af Karl Marx, lavede et international anerkendt historisk arbejde på mange bind om Øresundstolden, som giver et enestående billede af samhandelen i Europa.

Hun var født ind i en højreorienteret familie, hendes bror blev minister for en højreregering. Men Nina selv var stærkt kritisk overfor det borgerlige samfund.

Hendes højeste prioritet var lige mulighed for alle uanset økonomisk status eller køn at få uddannelse.

Hun var meget principfast. Hun forbød ved en given lejlighed at kongesangen skulle afsynges ved åbningen af en forestilling på det kongelige teater. Nogle højreorientede studentersangere rejste sig alligevel og afsang den. Som altid rejste alle sig, undtagen hun. Hendes medministre vaklede lidt, men rejste sig - men Nina blev siddende.

En myndig dame