|
|
|
Læge Villads Nielsen (1564-1616) er interessant - brugte mundbind, et "næb", fyldt med særlige krydderurter.
Han turde derfor blive i byen Bergen og tage sig af de pestramte. Af de to andre læger, låste den ene sig inde i sit hus, den anden flygtede ud af byen, da pandemien kom.
Pest var forfærdelig. I 1300-tallet ramte "svartedøyden" og et sted mellem halvdelen og 2/3 af befolkningen døde. Der kom flere angreb senere - et altså i 1590'rne. Risikoen ved den kendte man nu, derfor skulle der mod til at tage sig af de syge. Villads var præstesøn fra Randers. Studerede rundt om i Europa som ledsager (og tjener) for forskellige adelsmænd. På den måde finansierede almindelige borgere ofte deres studier. |
|
|
|
|