Christoffer -
<
< Tilbage til navnesiden < <
Navnets betydning/etymologi
[Forklaring] Link til
navnet på "Jordens salt"
Fortælleskitse/elementer:
Legenden må fortælles - se "tekst" her. Om Kristoffer
Columbus er et entydig ideal er tvivlsomt. Hvormeget man vil
fortælle, må stå åbent. (det gør
det jo altid!) Nogle i den katolske kirke har villet gøre
ham til helgen, fordi han banede ved til et kontinenet med hel
verden af hedninge, der kunne omvendes (og stort set blev det).
Men det kolonisatoriske projekt var langtfra smukt altid. Men det
er ikke derfor at kirken ikke har kanoniseret ham. Det skyldes
at han havde en søn født udenfor
ægteskab!
Og så har vi jo tre konger, der
bærer navnet. Indviklet i magtkampe, hvor kirken altid var
en livlig aktør. Christoffer d. I 1252-1259, Christoffer
II 1319-1326 og Christoffer III af Bayern 1439-1448
Tekster
Legenden om den hellige Kristoffer.
Der var en stor
stærk mand, næsten en kæmpe, som hed Preborus.
Alle var bange for ham, og han ønskede kun ét, at
komme til at tjene én, der var stærkere end ham.
Folk fortalte ham at landets fyrste var den stærkeste. Det
var han, han have ikke bare soldater og heste bag sig, men han
var selv en stor og stærk mand. Preborus gik glad i
tjeneste hos ham. Men en dag under en jagt, så de en
mørk skygge forsvinde ind i skoven og fyrsten slog korsets
tegn og begyndte at sige en række ord udenad. Preborus
spurgte medtjenerne, hvad der skete, og de fortalte at fyrsten
var bange for Djævelen, den onde selv. Så ville han
ikke tjene ham længere, han var jo ikke den
stærkeste. Og så drog han videre i verden, og han
fandt ingen, der var stærkere end ham og slet ikke nogen,
der ikke var bange for den onde selv.
En dag kom han til en
eneboermunk, som boede ved en bred flod med en stærk
strøm, hvor der ikke var nogen bro, men som pigrimme
skulle over, hvis de skulle nå frem til deres mål,
Jerusalem. Preborus fortalte ham sin historie og at han gerne
ville tjene den stærkeste. Munken nikkede, sagde at han
skulle hjælpe pilgrimme over den stærke strøm.
Preborus hjalp tusindevis over og var der i mange år.
En dag kom et lille barn hen til floden, Preborus tog ham
på skuldrene og gik ud i floden. Men jo længere han
kom ud des tungere blev barnet, og til sidst kunne han ikke
bære det længere. "Hvorfor kan jeg dog ikke
bære dig, du lille?" spurgte han. Barnet svarede: "Fordi
det er mig, der bærer hele verden, og holder den oppe, mod
døden og mod synden og mod den onde selv. Jeg er Kristus."
Så forstod Preborus at han havde fundet den
stærkeste. Ham ville han tjene. Og han lod munken
døbe sig, og han fik navnet "Kristoforus", den der
bærer Kristus.
Baggrundsstof
Jeg har ikke kunnet spore om legenden kommer først eller
det at være en christoforus kunne være et tilnavn for
mennesker, der i særlig grad havde båret Kristus frem
- sådan legenden er formet over navnet, og så er det
måske en lille folkelig, teologisk indsigelse mod al for
overdreven dyrkelse "Kristus-bærere"?
Mere information: eventuelle link til net, bibelhenvisninger
mm.[Se
her]