De enkelte navne

Louise - < < Tilbage til navnesiden < <

Navnets betydning/etymologi
Louise (pigenavn) kommer af det germanske Hlutvig, som betyder "berømt kriger". Link til navnet på "Jordens salt"

Fortælleskitse/elementer:
Den er ikke helt nem. Hunkønsform af "berømt kriger" - .. men vi kan blive i det franske med et par kvindelige krigere. Jeanne d'Arc var en både from og stærk kvinde. [Se under Johanne]. Den anden er den nok så temmelig sekulariserede "Friheden" under den franske revolution.
Et citat af den kristne "jihad" (som vel svarer til det, muslimerne kalder "den store jihad", altså den åndelige)..
Louise de Marillac, helgen, fortæller nu også om styrke. Født uden for ægteskab, kendte ikke sin mor, men faderen, Louis de Marillac, tog hende til sig og anerkendte hende som sin datter, dog uden hun blev arveberettiget! Hun voksede op, og havde omgang med de allermest dannede kredse i landet. Hun ville dog med al sin dannnelse gerne i kloster, men blev afvist, måske på grund af hendes svingende helbred, abbeden der afviste hende, sagde at Gud havde andre planer med hende. En onkel fik hende gift med dronningens hofsekretær, Antoine. De fik en søn, og de kom virkelig til at elske hinanden. Hun levede det fine dannede liv, og fik samtidig en ledende rolle i "Velgørenhedens Fruer", en organisation af borgerskabets damer, som hjalp fattige i Paris. Hun var meget from, mediterede, havde dybe, åndelige oplevelser. Men hende mand, Antoine, blev syg og efter fire år døde han. Hun kom i dyb depression, men gode hjælpere fik hende ud igen. Lederen af "Velgørenhedens Fruer", Vincent de Paul, så hendes stærke organisatoriske talent, og med hendes hjælp blev hattedameriet i "Velgørenhedens Fruer" ændret, sådan at de fine damer ikke blandede sig i den praktiske hjælp på gaden og i hjemmene, det havde vist sig at gå temmelig skævt, fordi de ikke forstod fattigdommen, da de aldrig havde kendt den. I stedet blev kvinder der var vokset op i jævne kår ansat til at møde de fattige, de rige damer financierede i stedet arbejdet. Hun skabte organisationen "Barmhjerthedens Døtre", som eksisterer den dag i dag. Indtil 1964 var de iført nogle meget karakteristiske ordensdragter (billede).

Baggrundsstof
Louise de Marillac 1591-1660. Dag: 15. marts. WWWWWW

Mere information: eventuelle link til net, bibelhenvisninger mm.[Se her]