Rasmus -
< <
Tilbage til navnesiden < <
Navnets betydning/etymologi
Kommer af eran, at elske på græsk. Rasmus er af det
latinske Erasmus (græsk Erasmos) - "den elskede". Link til navnet
på "Jordens salt"
Fortælleskitse:
Det er smukt at hedde den elskede! En helgen har båret
navnet Erasmus (Død 303). Det var biskop Erasmus af
Formia. Han blev arresteret under flere kejsere - Diocletian og
senere Maximillian - og blev torteret på mange forskellige
grusomme måder. Helgenafbildning og fortællingen om
torturen nærmer sig undertiden voldspornografi]. Som
billedet viser bliver hans tarme viklet op på et vindsel
- derfor er han blandt andet også helgen for forstoppelse
og tarmproblemer (!) [Hvis man ønsker scenen mere
udpenslet end på kalkmaleriet fra Båstad, klik
på asterisk.]
En af kirkens store teologer hedder
Erasmus, Erasmus af Rotterdam. Han var samtidig med Luther, og
var som Luther meget lærd og sprogkyndig og ville som
Luther søge tilbage til kilderne, oversætte bibelen,
så folk kunne læse selv. Men han gjorde ikke op med
det katolske kirke. Han og Luther havde en voldsom debat om den
frie vilje. Luther mener ikke at viljen er fri, den er bundet til
sit mål, målet ridder eller styrer den, er
målet det onde, er det Satan, der styrer, er det det
gode,er det Gud, og mennesket kan tilslutte sig, men når
det gælder det grundlæggende, frelsen, kan det ikke
vælge frit. Måske kan man i sin fortælling
spille lidt på modsætningen givet i de to
rennaissancelærdes navne: Den elskværdige, ikke
konfliktsøgende, Rasmus, og så den martiale Martin.
[Spørgsmålet om den frie vilje er vanskeligt og skal
næppe udfoldes meget].
Baggrundsstof
Citat fra Den trælbundne vilje: ... Således
står den menneskelige vije som et ridedyr mellem de to:
Dersom Gud sætter sig på det, så vil og
går det dérhen, hvor Gud vil, som Salmen siger (Ps.
73,22): "Jeg er blevet som et ridedyr og er hele tiden hos dig";
sætter Satan sig på det, så vil og går
det dérhen, hvor Satan vil. Det har intet valg, om det vil
løbe til den ene eller anden rytter eller vælge den
ene eller den anden; men rytterne selv kæmper om, hvem der
skal vinde og beholde det.
Mere information: eventuelle link til net, bibelhenvisninger
mm.[Se
her]