Behøver vi religion? Der er nogle spørgsmål vi ikke kan stille.Har vi behov for virkeligheden? Den er der, selv om vi ikke har behov for den. Der er sikkert mangemennesker, som helst vil lukke øjnene for virkeligheden. Det kan der være gode grunde til. Virkelighedenkan være barsk. Virkeligheden kan være ond. Vi kan ikke spørge om vi har behov for virkeligheden, menvi kan sige, at vi har behov for at virkeligheden er god. Vi har behov for at være trygge medvirkeligheden, som den er, også når den ikke går efter vores ønsker. Vi har behov for opmuntring, så vi gårud og laver det om, som vi kan. Og aldrig mister håbet og modet til at lave virkeligheden om, også selvom det kun er ganske lidt.
Hele livet igennem kan vi komme i krise. Det kan værenår der sker noget dårligt, så vi ikke forstår, at virkeligheden kan være sådan. Men det kanegentlig også være, når der sker noget meget godt, at vi kan have svært ved at finde os selv. Hvis vi netop får voresønskejob, eller noget lykkes helt for os, så går der et stykke tid, før vi rigtig bliver os selv i det som sker. På denmåde bliver vi ved at være unge, hvor gamle vi end er, at vi kan rystes, at vi kan komme i krise, at vi i ensituation kan miste fodfæstet og have svært ved at finde os selv. Det ligner akkurat unge, som jo er igangmed at finde sig selv.
Har vi behov for religion. Det er et for-kert spørgsmål.Man kan ikke spørge: har vi behov for træet, som står uden for vores vindue. Det står der. Men vi kansige, at det gør os godt ind i sjælen at se det grønne. Sådan er det også med religion. Den er der. Jeg vilselvfølgelig som præst sige det så stærkt: Gud er der. Vi kan lukke øjnene for Gud. Og så siger vi: der eringen Gud. Men det er pjat, som børn der gemmer sig ved at holde hænderne for øjnene.
Men ligesom vi har behov for det grønne, sådan har vibehov for at glæde os over Gud. Det giver vores liv en sammenhæng, et grundlag. Troen lyser lige såmeget ind i vores sind, som alt det grønne og blomsterne. Vi har ikke kun behov for at tro. vi kan ikke leve uden. Voresliv bliver gråt og mørkt, når der er dage, hvor vi er udenfor den gode tro, som vi har fået af Jesus.
På sådanne dage skal vi huske Jesu ord : “Min får hørermin røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gåfortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.”
Vi er Jesu får, fordi vi er døbt. Vi tilhører Jesus, fordi viblev knyttet til ham i vores dåb. Og Jesus slipper os ikke. Han giver os evigt liv. Sådan kan vi føle detmed livet, at vi helst skulle nå så meget som muligt. Men det giver os en vis ro, at Jesus har givet os evigtliv. Vi skal ikke nå det hele på et antal år. Vi har evigheden til at nå det i. Den ro og den tro får vi med ud ihverdagen, når vi går fra kirke. M.A.B.