6. s. e. trinitatis; Matt. 19,16-26; Thisted 30/7 2000

Nu er det ingen salme, og det er nok årsagen til, at vi ikke har den i
salmebogen. Endskønt der også er salmer i salmebogen, som ikke er salmer.
Men havde den været i salmebogen, så kunne vi have sunget Grundtvigs digt til sine børn: "Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord". Det kunne vi have gjort med den begrundelse, at det taler om det efterstræbelsesværdige i, at "får har for meget og færre for lidt", og i evangeliet i dag møder vi netop en mand, som ganske åbenbart har så alt for meget. Det står i hvert fald i vejen for det, som dybest set er hans eget bedste.

Vi kunne også have gjort det med en anden begrundelse. Grundtvig taler om "de dybe længsler", som kun kan blive "fyldestgjort af glans fra evigheden", og det vidste han noget om, den mand, som kom til Jesus med sit spørgsmål. Han havde netop i sig følt en "ufyldestgjort" længsel, som han gik til Jesus for at får "fyldestgjort". Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? Det var hans længsel, at få mening i sin tilværelse, at få det helstøbte liv, som end ikke døden skulle få overhånd over. Og han vidste også, hvor han skulle gå hen for at få det.

Efter de få ord, vi får at høre om ham, så har han hørt til de
priviligeredes klasse. Han var rig, og han var ung. Han havde alt det, som man i vort tid stræber så meget efter. Hvor man end ser hen, så er det de unge, som bliver feterede. Hvilken kulturel eller politisk forening, ja kirken med, halser ikke af sted i forsøget på at tiltrække så mange unge som muligt? Eller hvornår ser man reklamer, hvor ældre mennesker bruges som model. Jovist, det sker, men slet ikke i samme målestok som ungdomen.

Og rigdommen, den magt, som rigdommen repræsenterer, har været en væsentlig grund til verdenshistoriens krige. Hvor skrabes og bukkes der ikke for rigdommen?


Og dertil kan vi så lægge, at han ganske tydeligt opfylder sin samtids
kulturelle og religiøse krav. Budene har han opfyldt til punkt og prikke, siger han, og det står til troende, Jesus modsiger ham ikke. Helt åbenbart: her er enhver svigermors drøm af en svigersøn.

Og dog er han ikke tilfreds. Hvad skal jeg gøre? siger han. Han har i sig en længsel, som han ikke kender navn på og ikke ved svaret til. Hvad skal jeg gøre?


Er det den samme længsel, som i dag får mennesker til at søge i alle mulige retninger for at få sammenhæng i deres liv? Vi har i dag mere en 60 forskellige religiøse samfund i Danmark, er det udtryk for, at vi ikke kan finde vej, at der i os bor en længsel, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med? Måske fordi vi ikke ved, hvad vi længes efter?


Husker I Leif Panduro, som i et skuespil i 60-serne sagde: "Et menneske kan ikke nøjes med et køleskab, et farve-fjernsyn og en dobbeltseng". Mad, underholdning og sex er ikke nok for et menneske, hvis du skal blive ved med at være menneske. Gudsforholdet gør et menneske til et menneske, sagde
Søren Kierkegaard. Utallige er de, som mister deres sjæl i planer, rutine og fornøjelser. Måske er det grunden til, at vort slægtled mere end nogensinde spørger efter mening. Vi har selv sat den til.

Kirkefaderen Augustin, som døde i 430 e.Kr., skriver i sine bekendelser: "Du har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig". Det handler vel denne uro, som stadig jager rundt med mennesker, så vi søger i alle retninger, fordi vi ikke ved, at den "dybe længsel" retter sig mod Ham, som er vor himmelske Skaber og Far.

Den franske filosof Rousseau, oplysningstidens grundlægger, skrev som Augustin en bog, som han også kaldte 'Bekendelser'. I den hedder det i begyndelsen: "Den sidste doms basun lyde, når den vil. Jeg kommer og stiller mig for den højeste dommer med min bog i hånden. Højt vil jeg sige; Se, det har jeg gjort, det har jeg tænkt, det var jeg." I hælene på Rousseau har vi så forsøgt at finde hvile i det, vi er og har gjort, uden at det nogen sind er lykkedes os at slukke den dybe længsel, som leder efter
hvilen i Gud.

"I skal blive som Gud," sagde slange til kvinden, og siden har vi mennesker forsøgt at sætte os selv på Guds plads, søgt at finde hvile i os selv og ikke i Ham. "Se, det har jeg gjort . det var jeg," sagde Rousseau, og når man siger sådan, så bliver det selvfølgelig meget vigtigt for én, hvad man har gjort.

hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? spørger den rige mand, og Jesus henviser ham til budene: 'elsk din næste som dig selv'. Men dybest ser er manden overbevist om, at han har allerede gjort det, som var nødvendigt, og når han stiller spørgsmålet: Hvad mangler jeg? så spørger han efter en mangel, som han ikke erkender, at han har. Den længsel, han føler, forstår han ikke, for han synes egentlig ikke, at han mangler noget.

Evangeliet tegner tydeligt billedet af det ganske almindelige menneske, som han også går rundt i Danmark 2000 år senere, ragende efter mening og indhold, fordi han ikke ved, at det er Gud, han leder efter. Alt det, som den rige mand havde skaffet sig, har vi allerede. Vor rigdom er langt større end hans. Vi lever et langt mere komfortabelt og ukompliceret liv en han. Vor livslængde er nærmest det dobbelte af, hvad han kunne forvente. Alligevel falder vi ikke til ro, men bliver ved med at spørge: hvad . skal jeg gøre for . Hvad mangler jeg?  Ja, for noget mangler jeg tydeligvis, jeg ved bare ikke hvad. "Vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig"; men vi ved det ikke.

Han gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende, fortæller
evangelisten. Sig selv, sin egen behagelighed, sine rigdomme kunne han ikke give afkald på; men samtidig vidste han, at det aldrig ville kunne tilfredsstille hans længsel efter liv og glæde. Han hørte ikke, hvad disciplene hørte i Jesu svar. Det de hørte, fik dem netop til - ikke at spørge: Hvad mangler jeg? men: Hvem kan så blive frelst?

Hvis vi nu digter lidt videre og lader han gå hjem og undervejs beslutte sig til at gøre, som Jesus sagde: Sælge alt, give det hele til de fattige, havde det så hjulpet ham? Ville han ikke altid have stået tilbage med spørgsmålet: Hvad mangler jeg? Han havde nemlig ikke hørt det afgørende i Jesu svar: kom . og følg mig!" Skil dig af med alt det, som står i vejen for dig og kom så og følg mig!" Derfor gik han bedrøvet bort fra den Herre i hvis følge, han kunne have fundet glæden og livet.

Nu er så spørgsmålet, om vi har hørt det. Hørt, at livet er givet i
følgeskabet med Ham, som er vejen og livet. Dér kan vi finde den glæde, den hvile, som Augustin taler om, for i Jesus Kristus er nåden og fredens Gud trådt ind i vor historie, og for Ham er alle ting mulige.

Amen.


--------------------------
Eskil Agger
Asylgade 22
DK-7700  Thisted
Tlf.: +45 9792 0316
Fax: +45 9792 2789
e-mail: agger@thisted.folkekirken.dk