 | |
| Hvis du har kommentarer så skriv til Gert Nicolajsen | |
|
12. søndag efter Trinitatis (B) Tungen er et lille organ. Stemmen fylder ikke meget i vort indre. Det er kun en ganske lille del af os. Men det betyder ikke, at stemmen ikke er magtfuld. Vores bløde og bøjelige tunge kan sammen med stemmebåndene forme magtfulde ord. Det er en sandhed, som vi ofte erfarer. Har et menneske ordene i sin magt, så får det magt over sine medmennesker. Disse bestemte lyde formet med tungen har en ufattelig magt. Hvor kan et godt ord være til megen glæde og opmuntring. Hvor kan gode ord virke meget godt i os. - Men hvor kan onde ord så til gengæld også gøre megen skade. Der skal ikke siges mange ord for at ødelægge et godt venskab. Der skal ikke siges mange ord for at knække et andet menneskes selvtillid. Børn skal ikke være gamle, før de kender disse mekanismer. Du er dum! Du er grim! Du lugter! Vi gider ikke lege med dig! - Og vi voksne er ikke meget bedre. Hvor bliver det tit til ord, som sårer og gør ondt også fra os. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! Så enkelt fanger Jesus os i dag. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! Det har altid for mig stået som et af de stærkeste ord af Jesus. For hvordan kan noget menneske gå fri her? Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! Hvem kan af et ærligt hjerte sige sig fri her. Et hidsigt ord. Et sårende ord. Et ord der veg udenom sandheden. Et ord, sagt for at gøre sig selv interessant. Et ord, der undsagde min tro på Jesus. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Nu lyder det lidt stærkt for os, sådan at dele op i sort - hvid. Enten er du god og tager gode ting frem - eller også er du ond og tager onde ting frem. Når vi skal beskrive os selv, så ligger det nærmere at vælge en blanding. Vi er en blanding af godt og ondt. Der er både ondt og godt i os. Og det er rigtigt. Det er det også ind i en bibelsk sammenhæng. Der kan man også tale om både godt og ondt. Men når der så tælles sammen, så bliver der en slutsum. Og alvoren for os ligger i alt det på minussiden. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! Og onde ting er der! Har vi da noget håb hos Gud? Ja! Gud har givet os et håb. Gud har givet os et levende håb! Gud har givet os Jesus, Kristus, han egen Søn! Gud har givet os Jesus som tilgivelsens vej til Gud. Som Jesus selv siger det i dag: al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. Her er intet undtaget! Al synd og al bespottelse skal tilgives mennesker. Hvor herligt et ord for et menneske der er standset af ordet om, Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! For det ord afslører. Men til det menneske, som er standset af dette afslørende ord og tynget til jorden, da skal det i dag lyde: vend dig til Jesus med dine byrder. Vend dig til Jesus med dine forsyndelser. For han er synderes ven. Han er den, der siger, Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Han er den, som siger: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker! Men, der er et men! Men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives. Det er et stærkt ord! Så gives der altså alligevel noget utilgiveligt? Dette ord har været en uudholdelig byrde for samvittighedsfulde mennesker. Er det et ord til mig? Sådan har det igen og igen lydt i samvittigheden. Og frimodigheden er forsvundet. Men da overser vi, hvem dette ord er talt til. Det er ikke talt til Jesu disciple. Det er talt til farisæerne og de skriftkloge. Det er talt til de mennesker, som tog alle mulige forbehold overfor Jesus. Det er talt til de mennesker, som øjeblikket for inden endda har beskyldt Jesus for at være besat af den onde selv! Det er talt til de mennesker, som ikke ønskede at få Jesus for tæt på. Det er talt til de uanfægtede, for hvem det med Gud er en nem sag. Til dem lyder det: Tag dig i agt! Der gives en synd, som udelukker tilgivelsen og livet hos Gud. Det er bespottelsen mod Ånden. Hvad er da bespottelsen mod Ånden? - Det er at sige nej til den frelsende tro på Jesus. For at spotte Ånden er at sige nej til Åndens gerning. Det er at sige nejtak til Åndens virke gennem dåben. Det er at sige nejtak til Åndens virke gennem bibelord og forkyndelse. Det er at sige nejtak til Åndens virke gennem nadveren. Og Åndens gerning er at føre mennesker til tro på Jesus. Siger man nej til troen på Jesus, da siger man nej til Åndens gerning. Og da står man udenfor frelsen i Kristus Jesus. For der gives kun frelse for syndere i Kristus Jesus! Det er alvoren! Vil du leve uden at tage din dåb alvorligt, da siger du nejtak til Åndens gerning. Vil du leve uden at høre Guds ord gennem forkyndelsen ved gudstjenesten, da siger du nejtak til Åndens gerning. Vil du leve uden at tage del i nadverens fællesskab, da siger du nejtak til Åndens gerning. Og at ville leve uden Åndens gerning fører med sig, at troen på Jesus dør. Vil du leve uden troen på Jesus, da stiller du dig udenfor frelsen i ham. Og Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! Dit hjerte afslører sig gennem din mund. Du kan ikke leve uden frelse! For ingen kan rense sit eget hjerte, så kun godt er tilbage derinde; så kun godt finder vej ud derfra. Nej, vi har kun ham at vende os til, der siger: al din synd og bespottelse vil jeg tilgive og rense dig for. Kom til mig og tro mig. Og om nogen da vender sig til Jesus og siger jatak til ham, da sker det underfulde. Da bliver det menneske renset helt og fuldt overfor Gud. Da skal intet mangle. For Jesus tager ansvaret for det menneske. På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes og på dine ord skal du fordømmes. Sådan sammenfatter Jesus det han har sagt. - En dag skal jeg aflægge regnskab for hvert et tomt ord jeg har talt. - En forfærdende tanke. Så klart holder Jesus fremtiden fast. Ingen kan bestå! For hvem har ikke tomme og kærlighedsløse ord på samvittigheden? Men det forunderlige er, at det netop er til nedtyngede syndere, at Jesus kom. Det er netop til dem, der har brug for læge, at han er kommet. Og hans medicin er forunderlig. Hver eneste, som gennem troens jatak lader sig knytte sammen med Jesus, skal nok stå til regnskab på dommens dag. Men den dag vil der ske nogen fantastisk. En anden vil træde frem og tage ansvaret. Der vil der være en stedfortræder, som står der i mit sted. På mine vegne står Jesus nemlig til regnskab for hvert et tomt ord fra min mund. På mine vegne tager Jesus ansvaret for al min synd og skyld. Det er en forunderlig tanke, som gælder i troen på Jesus. Så forunderlig er den Jesus, som vi i troen er knyttet til. Men er vi knyttet til Jesus i tro, så vil det også afsløres. Så vil vi bekende troen på Jesus. Ikke at vi bliver fejlfri. Men alligevel vil det kendes på vor tale, hvilken Herre vi tilhører. Og da vil det gode også udgå fra vort hjerte. Fra det nye hjerte, som Jesus ved troen skaber i os. Amen. | |
Den 7-9-2000 |