Hvis du har kommentarer
så skriv til
Niels Peder Nielsen
Vi kan se det for os. Travlhed hos de tre søskende, der skal hjælpe hinanden med at give gæsten Jesus en god oplevelse i deres hjem, og for hans skyld stod hele huset på den anden ende. Lazarus arbejdede udenfor med grøntsager og fedekalven, der skulle slagtes, og indendøre skulle de to søstre ordne alle de mange ting for at det hele kunne blive en vellykket dag..
Vi oplever, hvad vi selv har oplevet og hørt før. Der er en snyder i familien. Maria, der hænger foran Jesus, og lytter til hans mange ord. Martha: Hvorfor skal jeg gøre det hele? Hun snyder og lader mig gøre det hele. Lignende er hørt før i enhver ordentlig familie
Vi opdager noget nyt, glædelig nyt. Jesus, der med venlig stemme proklamerer: Martha, tag det roligt. Der er noget der kan hvile til i morgen, og der er noget, der skal tages stilling til her og nu, mens jeg er her, fordi jeg har noget jeg vil dele med jer, noget, der sætter jeres liv på ret kurs, og som er vigtigere end så meget andet.
Havde H. C. Andersen prædiket havde han sagt: Se det lader sig høre. Ja det lader sig sandelig høre, og det klinger godt i stressede ører og er godt nyt for vore adrenalinfyldte årer. Godt nyt for alle, der er så fyldte af Marthastress med arbejde, bleskift, blad- og avislæsning, hus, have, bil, båd, egne hobbies, venner, TV. Her møder vi en, der uden omsvøb siger: Ret livet til på en anden måde.
Det lader sig høre, midt i en tid, hvor mange leder efter det enkle liv med fylde og indhold, og hvor mange er tyngede af angst for at opleve et uopfyldt og forfejlet liv.
Det lader sig høre ind i vore længsler og søgen efter enkelhed, livskvalitet og indhold i tilværelsen, at det ene fornødne, det eneste nødvendige, det for alvor nødvendige er dette, at lytte til den Gud, der kan stille den inderste uro og berolige et menneskes dybeste længsel. Jesus levede selv i det ene nødvendige og levede hele sit liv i tillid til det ene nødvendige, og derfor var han midt i sit engagement sært ubekymret. Og han fastholdt det, og deler det her med Martha: Du skal ikke gøre dig så megen uro og bekymring. For der er noget, der er nødvendigt, og noget, der ikke er nødvendigt.
Det lader sig høre dette nye, at kunne få brudt Marthaåget og slippe bekymringer og uro for 117 ting her i livet, og skrue ned for Marthasindet, der hele tiden røver og stjæler det mest kostbare, vi har: livet og tiden. Livet og tiden skal vi bruge som noget stort og helligt, den skal ikke slås ihjel eller forbruges som en vare, men bruges ret, og fordi tiden og livet er så kort, bliver den så meget mere kostbar, og skal ikke kastes bort gennem unødvendig Marthastress og jag.
Jesus vil med sine ord til Martha - og til os vise os noget vigtigt, så vi ikke lader denne verdens ting fordreje os, så vi overvurderer betydningen af dem, og lader os drive hid og did af alskens unødvendige små og store ting.
Jeg har hørt en lille historie fra Adam og Evas tid, fra paradisets have. Det var dengang Gud skabte blomsterne og gav dem navne. Hver fik sit eget. Men kort tid efter kom en lille blomst til ham med tårer i den himmelblå øjne og sagde: Herre, jeg har i verdens støj og vrimmel glemt mit navn. Hvad var det, du kaldte mig? Og Herren så med sine milde øjne på den lille blomst og sagde: Forglem mig ej! Andet sagde han ikke. Så blomsten hedder den dag i dag Forglemmigej.
Og vi må sige, at vi meget ligner blomsten Forglemmigej. Vi har måske midt i verdens tummel glemt vort navn, vor bestemmelse, vor identitet, vort kald til ej at glemme Gud.
Det lader sig høre blandt os uanset om vi er travle husmødre travle forretningsmænd, travle landmænd, travle politikere, travle præster osv: Alle sammen trænger vi derfor til at høre, at selvom vi mener, vort arbejde er uhyre vigtigt, ja, så er der alligevel noget, som betyder endnu mere, og det er ikke at glemme Gud, at høre Guds ord. Så længe vi bare som Martha er optaget af det, vi skal udrette, og det, vort arbejde og vor indsats betyder, så må vi være klar over, at vi nemt kan forfejle målet. Og det er derfor, det er så uendelig vigtigt, at vi som Maria sætter os ned og lytter, og lytter på en sådan måde, at ordet trænger ind i sind og hjerte og skaber tro og glæde, overblik og forståelse for, hvad der er nødvendigt og hvad der ikke er nødvendigt.
Martin Luther, vores kirkefar siger et sted: »Når ordet lyder, skal man lade de daglige sysler fare, ja, ikke alene slippe disse, men også hustru og barn, fader og moder, ven og fjende, ære og gods, og alene holde fast ved ordet.»
Det ord prædikede en af IM´s gamle formænd Kristian Friis engang over og spurgte så snusfornuftigt: »Jamen, sakker vi så ikke agterud?» . Og så kommer de markante ord, som han også huskes for: »Jo, men hvis vor slægt farer ad helvede til med sin travlhed, var det så nogen skade til at være i bagtroppen?»
Nej, der er ingen skade sket ved at være i bagtroppen, når bare man har valgt det ene fornødne! Der er noget, der hedder at vælge den gode del, sådan som Maria gjorde. At sætte sig ved Jesu fødder og lytte til, hvad han har at sige. Og spørger vi så, hvorfor det egentlig skulle være så nødvendigt, så vil jeg lade den vise David svare i Sl. 19:
v8 Herrens lov er fuldkommen,
den styrker sjælen.
Herrens vidnesbyrd står fast,
det giver den uerfarne visdom. v9 Herrens forordninger er retskafne,
de glæder hjertet.
Herrens befaling er ægte,
den giver øjnene glans.
v10 Herrens ord er rent, det består til evig tid.
Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
v11 De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, de er sødere end honning, end flydende honning.
Amen