Palmesøndag

	I dag hører vi om to verdener: Jesu og marias 

på den ene side og Judas på den anden side. Maria 

og Jesus ligner hinanden. Fra alteret hørte vi, at 

vi skal have samme sindelag som Jesus. Og det har 

Maria.  Hun handler overstrømmende. Olien, som hun 

bruger til Jesu fødder, koster lige så meget som en 

hel årsløn dengang. Egentlig kan Maria vel slet 

ikke overskue det, som hun gør, eller forstå sig 

selv. Hun giver en hel årsløn ud på et øjeblik. 

Hvad skal hun så leve af. Eller hun viser netop at 

hun lever rigeligt af sin kærlighed til Jesus. Han 

er livet for hende. Maria gør sig selv fattig, for 

at give Jesus alt. Det er en overvældende 

gavmildhed. Hun glemmer sig selv og viser sine 

store følelser åbent, så ingen kan være i tvivl om 

det. 

     Judas er helt forskellig fra Maria. Han bruger 

sin fornuft. Og altfor tit er fornuften 

selvorienteret og beregnende. Alt for tit skjuler 

fornuften sine egentlige hensigter. Det lyder så 

smukt, at Judas ville sælge salven og give pengene 

til de fattige. Men i virkeligheden skjuler Judas 

sine hensigter. Han vil gerne have pengene gennem 

sine fingre, så han kan lægge lidt til side til sig 

selv. Alt for tit er de fornuftige og kloge ude på 

bedrag.  De skjuler deres virkelige tanker, som er 

kolde og beregnende. Det lyder så fornuftigt og 

klogt, at man skal gøre det nyttige, ikke at ødsle 

med kostbar olie. Det lyder så fornuftigt at man 

skal holde sig til det, som kan bruges og er 

nyttigt. Man skal kunne overskue og forstå det man 

gør. Men hvor tit kommer der ikke kun falskhed og 

problemer ud af den holdning. Ja, den fornuftige 

kan gøre sit liv så koldt, at han bliver i tvivl om 

sine egne følelser, om der overhovedet er plads til 

kærlighed. 

     Og det er ikke kun mænd, som er sådan. I 

begyndelsen af prædikestykket hører vi, at de var 

sammen til et festmåltid, og at det var martha, som 

sørgede for maden.  Det minder om en anden gang, 

hvor Martha gjorde det samme, mens Maria sad inde i 

stuen og lyttede til Jesus, og Martha kom ind og 

bebrejde hende, at Martha skulle gøre alt arbejdet. 

Men Jesus svarede, at maria havde valgt det ene 

fornødne og det skulle ikke tages fra hende. Det 

ene fornødne, er det ikke pengene og maden, som vi 

lever af.  Nej, det ene fornødne er det som Maria 

valgte og viste: kærlighed til Jesus og dermed til 

Gud. Maria gav sig selv.  Så gavmild var hun. Og 

det var fordi hun havde lyttet til Jesus og troede 

på ham. 

     Jesus var nemlig ligesådan. Jesus var det for 

at vise os, hvordan Gud er.  Gud har ikke kun givet 

os en slags blomster eller 10 slags. Nej, der er en 

vrimmel af forskellige smukke blomster. Hvad nytte 

er det til. Har vi brug for så mange slags blomster 

for at kunne leve. Nej, men den overstrømmende 

natur, som Gud har skabt, den viser, at Gud elsker 

livet.  Gud har ikke kun givet en slags træer, nej, 

der er en vrimmel af forskellige træer.  Det kommer 

vi snart til at nyde, når det bliver forår.  Jeg 

læste om en af astronauterne, som var på månen, at 

han pludselig oplevede, hvor megen næring vi får 

fra alt det grønne og farverige, som er omkring os 

her på jorden. Dér på månen stod astronauten på en 

øde klode og sagde i radioen tilbage til jorden, at 

han var rystet over så stærk og frygtelig 

ensomheden var på månen.  Der var ingen farver, 

ingen klange og lyde. Alt det, som vi lever af til 

hverdag, uden at vi tænker over, hvilke undere det 

er, og at det er Guds overstrømmende gaver til os. 

Uden dem kunne vi ikke leve. Uden Gud og uden Guds 

gaver ville vi blive så ensomme, at vi ville visne. 

Men Gud har givet det altsammen til os for at vores 

liv skal være som en blomstrende sommer. Så stor er 

Guds kærlighed til os. 

     Den kærlighed viste Jesus. Når Maria salver 

Jesu fødder, skal det pege frem på Jesu død. For 

dengang salvede man et lig. Jesus viste med sin død 

en overstrømmende kærlighed. Han gav sig selv. Hans 

gave var ikke kun så kostbar som en årsløn, men som 

en livsløn. Og det var ikke kun olie han hældte ud, 

men sit blod han udgød. Jesus gjorde sig selv 

fattig for vores skyld. Han gjorde sig til en 

tjener for os, og en tjener er en, som intet ejer, 

ikke engang sit eget liv. Derfor får Judas ret uden 

at vide det.  Pengene kunne gives til de fattige. 

Men Maria gav olien til den fattigste, som findes, 

Jesus. Han gav alt væk for os. Paulus skriver det 

sådan i Filipperbrevet, som vi hørte fra alteret: 

Jesus gav afkald på sin himmelske rigdom og tog en 

tjeners skikkelse på og han ydmygede sig og blev 

lydig indtil døden, ja, døden på et kors.  Jesus 

viste en gavmildhed, som kun Gud har den. 

     Når Maria salver Jesu fødder, peger det hen på 

Jesu død og begravelse.  Og når man læser 

langfredag, så står der i Johannes evangeliet, at 

en mand, som hed Josef, og en som hed Nikodemus tog 

Jesu legeme ned fra korset og de havde myrra og 

salve med og de salvede Jesu legeme. Myrra.  Det 

får os straks til at tænke på julenat, hvor 

vismændene gav kostbare gaver til den nyfdøte 

konge: Guld og røgelse og Myrra. Jesus er konge, 

den lidende konge. Men den konge, som bringer en 

ægte fred. Derfor sang englene: Ære være Gud i det 

højeste.  Fred på jorden.  Det er Jesus, som er 

fredskongen. Derfor rider han ind i Jerusalem på et 

æsel. Som vi hørte det i profetien fra det gamle 

testamente, som blev læst op fra alteret, at kongen 

er sagtmodig og rider på et æsel. Han udråber fred 

til folkene. Han hersker fra hav til hav og fra 

floden til jordens ender. 

     Den samme herlighed vi følte julaften, skal vi 

egentlig føle ved Jesu død. Og her palmesøndag 

hører vi om at folk hylder Jesus og vifter med 

palmegrene. Tit når man ser engle på malerier, så 

har de palmegrene i hænderne.  Palmesøndag er 

hyldesten af Jesus lige så himmelsk som juleaften. 

     Om Maria hører vi, at duften fra hendes olie 

fyldte hele huset med vellugt. Om Jesus kan vi 

sige, at da han udgød sit blod, da fyldtes hele 

verden også med velduft eller velbehag, som englene 

sang julenat: fred til mennesker med Guds velbehag. 

Det er den konge vi hylder, som skaber himmelsk 

fred på jorden.  Han hersker fra hav til hav og fra 

floden til jordens ender. 

     Judas spurgte nok sig selv, hvad gavn Jesus 

var til.  Judas var jo frihedskæmper og håbede, at 

Jesus skulle befri Israel fra romerne. Og da Jesus 

ikke levede op til hans forventninger og 

beregninger, så forrådte Judas ham og fik endda 

nogle penge ud af det: 30 sølvpenge. Judas kunne 

med sin fornuft ikke overskue, at den fred Jesus 

kom med ikke kun var til Israel, men til hele 

verden. 

     Også i vores dage er der fornuftige mennesker, 

som spørger, hvad nytte kirke og kristendom er til. 

Men svaret er, at troen og freden fra Jesus har 

bredt sig ud over hele verden. Den fred bryder 

igennem al fornufts beregninger og kulde og 

falskhed og bedrag. Den fred bliver ved med ændrer 

os, som så gerne vil holde os til vores egne kloge 

tanker. Vi skal jo huske, det som Paulus skrev til 

Filipperne: I skal have samme sind over for 

hinanden, som var i Kristus Jesus. Det betyder 

meget for et land, hvordan lederne er. Hvis de er 

smålige, så breder den smålighed sig til landets 

befolkning. Derfor er vi så mange, som holder meget 

af vores dronning, fordi hun kan præge Danmark med 

sin personlighed. Og derfor er vi mange, deriblandt 

også dronningen, som holder meget af Jesus, der 

præger os med sit sind, som viser Guds gavmildhed 

og kærlighed.  Han er fredens konge, som hersker 

fra hav til hav og fra floden til jordens ender. 

 

ny prædiken 

 

     Palmesøndag har fået sit navn, fordi 

folkeskaren strøede palmegrene på vejen, da Jesus 

red ind i Jerusalem.  Det skete få dage før Jesus 

blev korsfæstet. Palmesøndag er til minde om 

indtoget i Jerusalem, hvor Jesus drager ind i den 

hellige by og skarerne hylder ham som deres konge. 

Her dagen før den 9.  april, hvor det er 50 år 

siden tyskerne drog ind i Danmark, kan vi 

sammenligne de to former for indtog.  Det var ikke 

deres eget land tyskerne drog ind i.  Det var ikke 

på æsler. Men det var med våbenmagt.  Og de blev 

ikke hyldet som helte og venner af danskerne. 

Hensigten med deres indtog var at skabe ufrihed og 

angst. 

     Jesus drog ind i Jerusalem for selv at dø, for 

at tage angsten på sig så vi kan gå fri. Jesu 

indtog var fuldstændig forskellig fra tyskernes 

indtog i Danmark.  Jesus står for de værdier, som 

hedder kærlighed og frihed og menneskeværd, de 

værdier, som tyskerne dengang trådte under fode. Og 

det er derfor det er nødvendigt og godt at vi 

mindes den 9.  april, for at vi altid kan være 

opmærksomme på de onde kræfter, der vil have magt 

med alle metoder og vil bruge den til at træde 

mennesker ned. 

     Derfor hører vi også om Jesus. Det er for at 

værne om de sande værdier.  Derfor hylder vi Jesus 

på samme måde i dag, som folkeskarerne gjorde 

dengang da han red ind i Jerusalem på et æsel, 

eller som vi hører om i prædikestykket i dag hvor 

kvinden salver Jesus. 

     Da Jesus red ind i Jerusalem hylede og kronede 

folket ham som konge. De råbte hurra og kaldte ham 

Davids søn.  Det var en folkefest. I den forstand 

ligner det mere den 5.maj 1945.  Folket festede 

fordi de stolede på Jesus, at han ville fortsætte 

sin gode gerning, som han havde begyndt ude i 

landet. At han ville fuldføre den gerning, som han 

var kommet for. Israel var jo besat af romerne. 

Jøderne havde mistet deres frihed og deres 

stolthed. De føltet, at Gud havde forladt dem. Men 

Jesus sagde: Nu opretter Gud sit rige igen. Og 

Jesus viste det ved at besejre alt det som holdt 

folket fanget: sygdom, skyld, angst. 

     Palmesøndag regner folket med, at Jesus vil 

føre sejren til ende, og sætte sig på tronen og 

drive landets fjender ud.  I vores fortælling i dag 

fester Simon den spedalske for det samme; Jesus har 

gjort den gode gerning mod ham, at give ham et 

sundt liv, helbredt ham for spedalskheden.  Også 

det var en befrielse, hvor Jesus giver Simon hans 

menneskeværd og selvstændighed.  Derfor hylder 

Simon Jesus og fester for ham. Og kvinden som 

kommer ind til festen, hylder også Jesus, fordi han 

har givet hende livets sande værdier tilbage. Når 

hun hælder olie ud over hans hoved, så er det 

udtryk for kærlighed.  Det må være fordi Jesus har 

gjort eller sagt noget til hende, at hun elsker ham 

så meget.  Det er et svar hun giver ham, fordi han 

har gjort det klart for hende, at han og himlens 

Gud elsker hende.  Ellers havde hun nok ikke turde 

komme ind, uindbudt, og hælde olie ud over hans 

hoved.  Men hun vidste jo,  at hvor Jesus sidder 

til bords, der er der åbent for alle.  Hvor han er 

sammen med syndere, må hun også komme med.  Det har 

han klart fortalt hende. Han har givet hende 

menneskeværd og selvstændighed, så hun tør skille 

sig ud fra de andre og hælde olie ud over hans 

hoved. Og når hun ødsler med olien, slår krukken 

istykker og hælder hele indholdet ud over Jesus, så 

må det være for at vise, at den frihed, som Jesus 

har givet hende, er ligesådan, lige så 

overstrømmende og grænseløs.  Hun hylder ham for at 

være sit livs konge, der har givet hende de sande 

og ægte værdier hun kan leve på. 

     Når vi holder fest for en person, så gør vi 

det ved at holde taler om den person eller skrive 

kærlige sange om den person. Vi hylder ham ved at 

feste i glad stemning og råbe hurra. Det samme gør 

folkeskaren, da Jesus drager ind i Jerusalem. Det 

samme gør Simon, da han sætter god mad frem for 

Jesus. Der står ikke, at Simon siger noget bestemt, 

men han viser, hvad han mener ved at give festmad 

til Jesus. Og det samme gør kvinden. Hun holder 

ikke en lang tale, men uden ord siger hun lige så 

meget. Hun bryder krukken i stykker, så duften 

fylder hele huset og fortæller om hendes tak til 

Jesus.  Også vi må hylde Jesus, fordi han har givet 

os de sande værdier: kærlighed, frihed, 

menneskeværd. Vi hylder Jesus ved at holde 

gudstjeneste, synge salmer og fortælle om vores 

konge. 

     Der vil altid være uenighed om, hvordan vi 

bedst hylder Jesus. Nogle mener f.eks. at vores 

gudstjenester ikke er festlige nok eller at vi ikke 

gør nok for Jesus.  Der er nogle, som mener, at der 

mangler duft og spontaneitet over vores hyldest. 

Andre mener, at det hellere skulle vise sig i 

praksis, at vi sammen gik ud og handlede efter Jesu 

ord og sørgede for udbredelsen af de værdier som 

Jesus står for. 

     Dengang i Simon den spedalskes hus var der 

også uenighed om, hvad der var bedst.  Evanglisten 

Johannes skriver at det var Lazarus og Mathas 

søster Maria vi hører om i dag.  Og hende kender vi 

fra en anden historie, hvor Jesus var på besøg hos 

de to søstre, og hvor Maria satte sig og lyttede 

til Jesus mens Martha gik ude i køkkenet og havde 

travlt med alt det praktiske at forberede en middag 

til gæsten. Da bebrejdede martha Maria, at hun slet 

ikke laver noget nyttigt. Men Jesu ssagde: Martha, 

Martha du gør dig bekymringer og er urolig for 

mange ting. Men ét er nødvendigt.  maria har valgt 

den gode del og den skal ikke tages fra hende.  Den 

gode del er det at lytte til Jesus, at vende sit 

hjerte mod ham.  Det hører vi også Maria gør her i 

dag, hun er åbenbart ikke særlig praktisk anlagt, 

for hun sparer ikke på salven.  Hun hælder det hele 

ud over Jesus.  Det er en meget kostbar salve. 

     Igen er der nogle, der bliver sure på hende og 

mener, hun skulle have gjort noget andet og givet 

pengene til de fattige. De lyder meget alvorlige og 

moralske. Men det er deres måde at hylde Jesus. De 

viser, at de har hørt efter, hvad Jesus har sagt. 

De kan huske, hvad han har sagt.  Engang sagde 

Jesus jo til en rig ung mand: gå hen og sælg alt 

hvad du har og giv det til de fattige.  Det havde 

disciplene ret i. 

     Men Jesu svar fortæller, at der mange måder, 

som vi kan hylde ham på. I den enkelte situation og 

efter hvem vi er gør vi det på vores måde. Nogle 

gør det med ord, nogle gør det med festmad, nogle 

gør det med olie, nogle gør det med gode gerninger. 

Det ene ophæver ikke det andet. Jesu svar fortæller 

også, at moralbud ikke er en facitliste, som vi kan 

slå andre i hovedet med.  Vi skal ikke sætte os til 

dommer over andre. Selv det, der ser helt unyttigt 

og unødvendigt ud, kan være det helt rigtige i en 

situation.  Det er en god lære også for os. Jesus 

forsvarer kvinden og siger at det hun har gjort 

skal fortælles i hele verden.  Det var mærkeligt 

for disciplene at høre det. Når de mener, at hun 

ødslede og gjorde noget forkert, at Jesus vender 

det helt om, hendes gerninger skal berømmes i hele 

verden. 

     Vi må lære, at der er mange måder at hylde 

Jesus på.  Vi lutheranere kan ikke lide helgener og 

helgeninder.  Vi mener ikke, at der skal stå nogen 

ved siden at Jesus, ikke engang hans mor.  Han er 

alene om at fuldbringe frelsen.  I evnageliet står 

Jesus alene som vores eneste frelser og forsoner. 

Sådan prædiker vi. 

     Disciplene dengang mente, at den bedste 

prædiken var at fortælle om Jesu bud, at man skal 

tage sig af fattige.  De trænger til os. Det har 

disciplene jo også ret i at Jesus ikke har brug for 

vores gaver.  Han har givet frelsen gratis til os 

som gave.  Han har hjulpet os, så vi kan have 

overskud til at tage os af andre.  Men kvinden 

prædikede også med det som hun gjorde. I 

virkeligheden er den gode gerning, hun gør, en 

prædiken. Uden at vide det fortæller hun det 

vigtigste om Jesus.  Det er, at Jesus døde for os. 

     Jesus siger dete selv: hun har gjort en god 

gerning mod mig.  De fattige har I altid hos jer. 

Og når I vil kan I gøre godt mod dem, men mig har I 

ikke altid.  Jesus sammenligner sig selv med de 

fattige.  Kvinden gjorde en god gerning mod ham, 

ligesom man kan gøre en god gerning mod de fattige. 

Der vil jo altid være fattige.  Jesus kender os. 

Han ved at der altid vil være fattige i vores 

verden. Der vil altid være nogen, som ikke kan 

følge med og som ikke kan leve op til kravene og 

som ingenting har.  Men Jesus sammenligner sig selv 

med dem.  Kvinden har gjort en god gerning mod ham. 

Han er fattig.  Det er fordi han snart skal dø. 

     Når et menneske døde på Jesu tid, salvede man 

liget, inden det blev lagt i graven. Men en 

dødsdømt forbryder måtte man ikke salve eller 

begrave.  Påskemorgen gik kvinderne altså ud til 

graven for at gøre noget de ikke måtte ifølge den 

jødiske lov, nemlig salve en dødsdømt, salve Jesus. 

Men de kom forsent. Kvinden vi hører om i dag kom 

for tidligt.  Hun salvede Jesus inden han er død. 

Den gode gerning, som hun gør, er at hun fortæller, 

at Jesus skal dø på et kors som en fattig, der har 

mistet alt for vores skyld. Og der er også et 

forhold mellem den måde kvinden salver Jesus på og 

den fattigdom, som venter JEsus. Kvinden ødsler med 

salven, fordi den fattigdom som venter Jesus er 

meget knusende. Han mister sin ære, han dømmes som 

forbryder, han mister sine venner, de forlader ham, 

han mister sin Gud, føler at Gud har forladt ham, 

han mister sit liv. 

     Alle de magter som er mod kærlighed og frihed 

og menneskeværd faldt over Jesus, så han blev ensom 

og forladt, bundet og pisket, fortvivlet og håbløs. 

Men da sagde Jesus: " Det er fuldbragt." Da havde 

han fuldført den gode gerning, som han var bestemt 

til. Jesus tog alt det onde på sig, så vi aldrig 

kan miste de sande værdier.  Når vi hylder ham som 

vores konge, er det fordi han går spidsen i kampen 

mod alle de magter, som vil tage de sande værdier 

ud af vores liv. Det viser sig også, hvadenten det 

er i øst eller vest, ja, det viser sig 

allertydeligst i en truet situation, at vi da 

holder os endnu tættere til Jesus, så vi kan bevare 

kærligheden og friheden og vores menneskeværd. 

 

 

 

 

                    Palmesøndag. 

     Jesus er til middag hos Simon den spedalske. 

Dér er fest. Dér er mange gæster med. Hvad er 

grunden til festen.  Det kan vi gætte os til, fordi 

Simon har et tilnavn. Han kaldes den spedalske. 

Simon holder fest, fordi han har noget at takke 

Jesus for. Vi kan jo gætte os til, at Jesus har 

helbredt Simon for spedalskhed.  Derfor holder han 

fest for Jesus.  Men vi må gætte os til det.  Det 

er ikke nævnt.  Ja, vi hører slet ikke værten sige 

ét eneste ord. 

     Det er mærkeligt. Der kunne godt have stået, 

at Simon var uendelig taknemmelig. Det var som om 

han have fået livet påny. Før måtte han leve 

primitivt væk fra alle almindelig mennesker. Nu 

kunne han holde fest og være sammen med andre. Alt 

det skyldte han Jesus. Der kunne godt have stået, 

at Simon var lykkelig over, at Jesus var hans gæst. 

Og at Simon rigtig kræsede op for Jesus og 

serverede dejlige retter. Der kunne godt have stået 

hvordan Simon tog imod Jesus og overøste ham med 

gaver. 

     Men der står intet om det. Det nævnes nærmest 

som noget ligegyldigt: Mens Jesus var i Betania, i 

Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom en 

kvinde. Der nævnes slet ikke, at Jesus har hjulpet 

Simon. 

     Men der nævnes jo heller ikke, hvordan Jesus 

har hjulpet kvinden. Han må virkelig have gjort 

noget helt overvældende godt mod hende. Han må have 

sagt noget, der helt ændrede hendes liv, når hun 

handler så overstrømmende som hun gør. Han må 

næsten have gjort mere end helbredt hende for 

spedalskhed. Men vi hører ikke, hvad det var. Vi 

hører ikke, hvordan Jesus har hjulpet kvinden.  Vi 

hører ikke engang hendes navn. 

     Men det ligner godt nok Jesus. Han gjorde 

aldrig et stort nummer ud af sine gerninger. Til de 

fleste af dem, som han hjalp, sagde han, at de bare 

skulle gå hjem.  Til nogle sagde han endda, at de 

ikke måtte fortælle om ham til andre. Jesus var 

ikke nogen godt reklamemand. Jesus er ikke 

beregnende og effektiv. Han skulle jo have sagt til 

de helbredte: Gå hjem og fortæl til alle, som du 

møder, hvad Gud har gjort imod dig. Og kom så igen, 

så vil vi samles, alle vi kristne, til én stor 

gruppe, så kan de andre se, hvormange vi er, så 

bliver de nok overbevist om, Guds rige er noget 

værd. 

     Men det sagde Jesus ikke. Og det var meget få 

af dem, han havde hjulpet, som han så igen. Hos 

Lukas står f.eks.  et sted, at Jesus vandrede 

omkring og sammen med ham var disciplene og så 

nogle kvinder, som han havde helbredt fra onde 

ånder og sygdomme: der var Maria, som kaldes 

Magdalene, som han havde befriet for syv dæmoner. 

Det står et sted hos Lukas. Men det var ikke noget 

der skete tit, at de helbredte kom tilbage til 

Jesus. Tværtimod. Der er jo fortællingen om de 

spedalske som blev helbredt, men kun én af dem 

vendte tilbage og takkede Jesus. 

     Jesus var ikke nogen god reklamemand. Han var 

ikke beregnende og effektiv. Sikken er 

pressionsgruppe de kunne være blevet, ham og alle 

dem, han havde hjulpet. Nej, det er som Jesus er 

helt uinteresseret i at vinde en stor 

tilhængerskare, som kunne vandre sammen med ham. I 

hvert fald må man sige, at han aldrig hjalp for at 

få noget igen. Jesus er ikke beregnende og 

effektiv.  Han gjorde intet ikke for sin egen 

skyld, for at blive en stor mand og få stor ære. 

     Ja, nogle gange sørger han endda ikke engang 

for at den helbredte ved, hvem der har gjort ham 

rask. Det er i fortællingen om den lamme ved 

Betesda dam. Det var på en sabbat, og da farisæerne 

spurgte den helbredte:" Hvem er det som har gjort 

dig rask og som har sagt at du skulle gå rundt med 

din måtte her på en sabbat." Da svarede han, at han 

ikke vidste det. Det er da sløset af Jesus. Han 

handler slet ikke efter, at hans navn skal blive 

kendt.  Der er en stor ødselhed over det, som Jesus 

gør. Det er så rundhåndet, at det er utroligt. 

     Hvis man ville have tilhængere, skulle man gå 

anderledes alvorligt og effektivt til værks. I vore 

dage kan se det hos tv-prædikanterne i Amerika. 

Se, de forstår at slå deres navn fast. De forstår 

at skabe sig tilhængere.  Jeg læste i en avis om en 

tv-prædikant som sidste år kundgjorde, at Gud ville 

tage hans liv den 31.  marts, hvis ikke han 

forinden fik samlet 4,5 million dollars sammen til 

uddannelse af lægemissionærer. Og pengene strømmede 

ind, men da der var rullet 3 millioner dollars ind 

i prædikantens kasse, sagde han den 26. marts, at 

han var blevet misforstået, og Gud alligevel ikke 

ville han skulle dø. Men han fik altså samlet 3 

millioner eller 21 millioner kr ind. Se det var en 

succes. Se det var effektivt. Og alligevel skrev 

journalisten i den danske avis, som jeg læste: " I 

sammenligning er der danske folkekirke i al sin 

tilsyneladende afmagt anderledes troværdig". Og det 

er en stor indrømmelse at få i en avis.  hvor man 

ellers mest kan læse om hvor få der kommer i kirke. 

Nej, vores danske folkekirke ser ikke særlig 

effektiv ud. I vores danske folkekirke sker det 

hele ikke på beregning, for at få en masse penge 

ind, eller for at få en stor tilhængerskare. Og 

grunden til at vores kirke er sådan, det er måske, 

at der er lidt af Jesu ånd i vores kirke.  Der er 

lidt af den ubekymrethed og ødselhed, som også 

Jesus havde. 

     Det var så stor en ødselhed der stråler ud af 

Jesus, at det smittede mange af de mennesker, som 

mødte ham.  Palmesøndag da Jesus red ind i 

Jerusalem begyndte folkeskaren pludselig at smide 

grene på vejen og overdænge Jesus med hyldest råb: 

Hossianna Davids søn. De hældte glæde ud over 

Jesus.  De forstod ikke selv, hvorfor de pludselig 

reagerede sådan. Det var noget ved JEsus, som 

inspirede dem til det. De løb over af glæde. De 

blev smittet til det. 

     Mon ikke kvinden i Simons hus følte det samme. 

Hun kom med en krukke meget kostbar salve. Den 

kostede 300 denarer, dvs en arbejders årsløn, 

Meningen med den slags salve var nok, at man 

forsigtigt skulle hælde lidt ud af krukken og bruge 

det til at give velvære og velduft.  Israel er jo 

et varmt  og støvet land. Det var nødvendigt at 

salve huden mod solen. Ligesom vi gør om sommeren i 

vores land. Salve er det samme som velvære og 

renhed.  Men man plejer kun at bruge ganske lidt 

solcreme. Det skal man spare på. Det er ikke 

nødvendigt at frådse. Men kvinden var blevet 

smittet af et frådseri, som løb ud over alle 

grænser. Hun brød krukken i stykker og hældte al 

salven over Jesu hoved. Og det har nok ikke været 

en lille parfume flaske. Der må have været meget i 

krukken, når den var så dyr. Kvinden kommer ind fra 

gaden og handler overraskende og overstrømmende 

ødselt. 

     Og Jesus tager imod det med den største 

selvfølgelighed. Ligesom han ganske stille tager 

imod den glæde som folkeskaren overdænger ham med 

palmesøndag.  Jesus er ikke beregnende og effektiv. 

Derfor kan han kalde de bedste følelser frem i 

mennesker. Jesus var befriende ødsel både i det han 

gav til mennesker, men også i den måde han modtog 

mennesker. 

     Hvordan er de beregnende og effektive? Ja, det 

kan vi også se et eksempel på i prædikestykket i 

dag. Nogle blev vrede på kvinden. De blev chokerede 

over det hun gjorde, Hvad kunne der ikke være 

kommet ud af alle de penge. Jesus mener 

selvfølgelig også, at de fattige skal hjælpes: "Dem 

har I altid hos jer, " siger han og fortsætter: " 

Når I vil, kan I gøre godt mod dem." Når I vil. De 

har så travlt med hvad kvinden gør. Har de selv 

tænkt sig at give de fattige noget. Hun gjorde, 

hvad hun kunne. Det lyder som om Jesus siger, at 

hun kun kunne lidt. De andre, de selvtilfredse og 

forargede, de kan meget, tror de da selv.  Men gør 

de det så. Ikke over for Jesus. Nej, over for ham 

er kvindens kærlighed overstrømmende. 

     Jesus skælder ikke de vrede og selvretfærdige 

ud denne gang. Selv om deres surhed og høje tanker 

om sig selv er forfærdelig, og de fortjente at 

blive skældt ud, så stråler det ud af fortællingen, 

hvor mild Jesus er. Han er overstrømmende mild. 

     Den samme mildhed stråler ud af fortællingen 

om indtoget i Jerusalem, den fortælling, som vores 

søndag har navn efter. På et æsel rider Jesus 

stille ind i Jerusalem, mens folk hylder ham. 

     Det peger hen på det, som sker i påsken, den 

mildhed Jesus har mod os, den ødselhed han giver. 

Han giver sit liv for os. Ja, påskemorgen bryder 

Jesus stengraven istykker og liv og velvære og 

renhed strømmer ud over verden.