Hvis du har kommentarer
så skriv til
Gunder Gundersen
19. søndag efter trinitatis
18. oktober 1998 ved Sct. Jørgensbjerg Kirke, Roskilde
(Salmevalg: 369/ 246/ 839// 142/ 279 v6/ 897)
KOLLEKT: Lissner s. 212
Det handler ikke bare om at se! Det er nemlig ikke nok at se - hvis man ikke indseR noget! At se er at betragte - det er at være udenfor som en tilskuer. At indse, er at forstå - det er at vide, hvad der ligger bag - det er at se det, som er skjult for øjet.
Når vi ser Jesus med troens øje - så ser vi det der ligger bag. Så indser vi, at Jesus ikke bare er Jesus fra Nazareth, men at han er meget mere. Disciplene så Jesus - og de indså, at han var og er mere end en tømresvend fra Nazareth.
Han er Guds lam, Johs Døber.
Han er rabbi og mester, Andreas og Johs.Døb.-discipel.
Han er Messias og Kristus, Andreas.
Han er den, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, Filip.
Han er Guds søn, Israels konge, Nathanael.
Sådan vil Jesus også osse vise sig at være mere, når vi ser ham med troens øje. Da vil vi forstå, at han er meget mere end et menneske, der levede for snart 2000 år siden.
En af de største nulevende eventyrfortællere, Michael Ende, har fortalt historien om drengen Bastian.
Bastian får fat i en spændende bog. Han lukker sig inde på et loft, hvor han giver sig til at læse. Bogen er spændende - meget spændende. Bastian læser som læsere er flest. Han holder sig selv udenfor fortællingen. Bastian betragter bogens handling udefra - som en tilskuer.
Men det er ikke nok for fortællingen. Fortællingen trues af en omfattende tilintetgørelse. Landet Fantasia er ved at forsvinde - ædt op af intetheden. En lille dreng i fortællingen, som hedder Atreju, kæmper for at redde landet Fantasia - han rejser rundt i hele Fantasia - fra øst til vest - fra syd til nord. Han finder ud af, at landet Fantasia kan kun reddes, hvis Den barnlige Kejserinde, som bor i elfenbenstårnet, får et nyt navn. Men hvem kan finde på et nyt navn til hende.
Bastian sidder udenfor fortællingen. Han følger Atreju's kamp for at redde Fantasia. Atreju rejser rundt i hele landet Fantasia. Det er et kæmpestort land, men intetheden har taget magten over store områder - som bare ikke er der mere. Atreju søger nu efter dét væsen, som kan gi Den barnlige Kejserinde et nyt navn.
Imens har Bastian i sin fantasi fundet på et navn til Den barnlige Kejserinde. Månebarnet! Han sidder med navnet i hovedet, mens landet Fantasia langsomt forsvinder og intetheden breder sig som store huller.
Atreju kæmper, og søger hjælp fra alle kloge væsner og dyr - fra øst til vest - fra nord til syd - men ingen kan finde et nyt navn til Den barnlige Kejserinde. Til sidst truer intetheden byen, hvor hun sidder i sit elfenbenstårnet. Elfenbenstårnet ryster og er ved at falde sammen. Den barnlige Kejserinde og Atreju skriger af fortvivlelse og råber om hjælp - de kalder på det væsen, som kan finde et nyt navn. Og råbet om hjælp når ud til Bastian, som sidder med navnet på tungen. Og endelig råber Bastian det navn, der så længe har været på hans læber: MÅNEBARNET!
Og pludselig er Bastian ikke mere på det mørke loft, men i elfenbenstårnet hos Den barnlige Kejserinde - hos månebarnet og Atreju. Tilintetgørelsen er standset og Fantasia er reddet fra intetheden. Sammen med Atreju begiver han sig ud for at genopbygge Fantasia og for at finde ud af historien igen. Og da han endelig vender tilbage - findes bogen ikke mere!
Bastian var læser - han var tilskuer. Men langsomt bliver han klar over, at det ikke er nok at være tilskuer. Bastian indser hvad fortællingen handler om - og den indsigt tvinger ham ud af rollen som læser og tilskuer og kalder ham ind i fortællingen. Bastian bliver trukket ind i fortællingen og bliver deltager.
Det var det samme, som skete for Andreas, Simon, Filip og Nathanael. De så Jesus - først som tilskuere. De betragtede ham udefra - de holdt sig ude fra handlingen. Men pludselig blev der kaldt på dem. De så ham og indså at han var andet og mere end de lige så. De forstod hvem han var. Og den indsigt tvang dem til at handle. De måtte bare sige hvem han var - og er - og derefter gik de med ind i Guds historie - med ind i Guds budskab. De blev deltagere.
Bastian blev færdig med historien - han slap ud - og bogen var væk. Men Guds Historie er ikke færdig. Den historie fortælles stadig. Hovedpersonen er Guds selv - og han er stadig hovedperson, som den opstandne Herre og frelser Jesus Kristus.
Mange betragter stadig Guds historie - som tilskuere forsvinder livet som sand mellem vores fingre. Men Guds historie kalder os stadig ind til livet - ind i hans store historie. Pludselig åbnes vores øjne - og med troens øje ser vi, at Jesus Kristus er lyslevende tilstede. Han kalder på os - og vores svar er et navn! Vi må gi ham et navn. Et navn, som gør ham nærværende i din bevidsthed i din hverdag. Et af de mange navne han har fået gennem tiden - eller måske et helt nyt navn.
Jesus er den måde Gud viser sig for os på - når vi ser Jesus med troens øje. For mig viser Gud sig i Jesus Kristus som min ven - min livskammerat, som følger mig i tykt og tyndt - osse når jeg vender ham ryggen. Han viser sig som den storebror jeg aldrig har haft - som jeg ka se op til - og som ka vise mig vejen.
Når vi ser den opstandne med troens øje, bliver vi trukket ind i hans historie - og vi ser, hvad Jesus Kristus betyder for os. Vi blir lemmer på hans krop - og får del i hans historie - og ser himlen åben over ham-Guds søn. .