Hvis du har kommentarer
så skriv til
Gunder Gundersen
2. søndag i advent
10. december 2000 ved Sct. Hans Kirke, Roskilde
(Salmevalg: 66/ 60// 229/ 62)
KOLLEKT: Lissner s. 169
LÆSNING: GT
Verden bryder sammen. Verden går under. Ja, jeg tænker ikke på den ydre fysiske verden. Nej, jeg tænker på vores egen verden. Den vi kender og er fortrolige med. Vores liv - vores hverdag - dagligdag.
Jeg tror alle oplever det. Alt det, man regnede for sikkert, forsvinder pludseligt. De forhold, man har bygget sin verden på, går i opløsning - og man står som Palle alene i verden - vel at mærke en kaotisk verden. En verden hvor alting roder - hulter til bulter. Hvor man mister kontrollen og magten over sit liv. Man bliver kastet ind i mørkets magter - kaosmagterne!
Håbløsheden breder sig ud i kroppen - og med håbsløsheden kommer smerten over det, som er forsvundet - og hvad gør man så.
Min far fandt i denne ugen en lap papir, hvor der stod: Når livets storme suser og hvæser og rammer én - da kan man enten vælge at bygge et læskur - eller en vindmølle. Livets storm - det er jo præcist det det handler om. Når ens verden bryder sammen - er det fordi livets storm rammer én med fuld styrke. Og da kan man bygge et læskur for at beskytte sig mod stormen - eller man kan bygge en vindmølle!
Forskellen er, at en vindmølle ikke beskytter, men bruger den energi - den kraft, som stormen har i sig. Vindmøllen omdanner stormens ødelæggende kraft til en energi, der kan bruges. Jeg siger ikke, at det er let! Det er betydeligt sværere at bygge en vindmølle end et læskur, og i virkeligheden er man nok nødt til at bygge et læskur først!
Det jeg lige læste op fra lukas-evangeliet er det sammen: Når I står overfor verdens undergang, da ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig! Vi skal altså ikke krybe i læ - men stille os i orkanens øje. Der, hvor alt er kaos og undergang - for dér - lige dér hvor livet gør mest ondt - dér hvor mørket er tættest - dér finder vi vores frelser og forløser.
Det er midt i det kaotiske mørke, at det stærkeste håb vokser frem. Et håb der er stærkere end død og ødelæggelse - et håb, der kan bærer os igennem livets storm. Midt i vores afmagt viser Gud sin magt. Det er midt i kaos og mørke - dér, hvor vores afmagt er størst, at Gud viser sin magt. Dér i kaos og mørke - findes et lys! Guds lys! At alt er i Guds hånd og magt. Dér, hvor der ikke er mere at håbe på, - er der kun Gud tilbage at håbe på. Dér hvor vores kontrol og magt over livet hører op, dér kan vi midt i mørke og kaos se - at Gud er den eneste dér har magt. Og først da, er vi istand til at prisgive os Guds magt - først da er vi i stand til at opgive vores egne forsøg på at tiltage os magt og kontrol over livet.
Og Guds magt er, at han VIL føre os gennem mørke, kaos, smerte, lidelse og død - frem til et bedre liv, et liv der er prisgivet Gud. Det var den vej Jesus Kristus, Guds søn, gik: Gennem mørke, kaos, lidelse, smerte og død - frem til livet!
Himmel og jord skal forgå - men mine ord skal aldrig forgå. Når alt bryder sammen, kan vi kun tro og håbe på Gud, som tændte et lys i mørket, ved selv at leve et menneskeliv, hvor verden gik under i kaos og mørke - hvorfra livet opstod til tro og håb for os!