Hvis du har kommentarer så skriv til Feddersen Christina | ||||
Du gode Helligånd. Giv os dit lys til vor forstand din kraft til vor vilje og fred og kærlighed fra dig i vort hjerte. Amen Der var engang en nisse som hed Pyrus..... En nisse, det må have noget med eventyr at gøre. Og årets familiejulekalender har da også handlet om eventyr. Den lille prins Nikolaj skal naturligvis kende alle de gode gamle eventyr. og hvilken rejse bliver det ikke for Pyrus, gyldengrød, Josefine og Kandis ind i eventyrets verden. Eventyr er jo en pagtfuld ting, og alle eventyr begynder med der var engang eller det skete at..., også handler alle gode eventyr om en der er en; dumpmerian, en der ikke regnes for noget, en der holdes udenfor, en der ikke er som de andre, ham vi egentlig ser som anti-helten. Det er ham som holdes udenfor og mobbes som vinder prinsessen og det halve kongerige. Og alle gode eventyr slutter med: og de levede lykkligt til deres dages ende. Sådan er et rigtigt godt eventyr skruet sammen. Og i aften hører vi igen om et af verdens mest brømte historier der på mange måder minder om et eventyr. Historien begynder med ordene: og det skete i de dage. og handler om en lille fattig familie, som ingen kan finde plads til. OG derfor bliver Jesus født i stald og hans første tøj består af nogle klude, som vikles omkring hans lille krop. Allerede fra fødslen holdes Jesus udenfor, han er alt andet end en helt. Senere i livet må han flygte til et fremmed land, fordi ellers vil magthaverne slå ham i hjel. Og da han bliver voksen og begynder sit arbejde er det ikke den store succes Jesus har, mange mennesker følger ham godt nok, men blandt de betydningsfulde i landet regnes han ikke for noget. De ser nærmest på Jesus som en forbryder, en af dem de andre ikke må lege med. En af dem man skal holde sig fra, en af dem der skal holdes udenfor og mobbes, for at bruge et moderne ord. Og det ender da også grueligt galt. Jesus henrettes og dør og begraves. Det virker som om historien er slut, og der var da ikke meget eventyr over det, kun nød, fattigdom, mærkelige ord og døden. Bestemt ikke noget som er værd at skrive hjem om. Og alligvel er denne anti-helt, dette fjumrehoveds fødselsdag vi endnu engang fejrer for jeg ved ikke hvilken en gang, al den tid jeg kan huske har vi i hvert fald fejret Jesu fødsel juleaften og de følgende juledage. Og vi holder denne dejlige traditionsrige og storslåede fest fordi denne anti-helt, dette fjumrehoved, denne Jesus som ingen ligesom forstod, og som alle var efter viste sig at være helten. Jesus viste sig at være helten over alle helte. Fordi Jesus besejrede fjenden nr. 1 døden, da han opstod fra de døde påskemorgen, og han levede ikke bare lykkeligt herefter til sine dages ende. Så her er mere end i et eventyr. Fordi Jesus levede evigt. Jesus lever i dag. Og her er mere end en god historie, her er Gud selv tilstede hos os i dag. Så det som ved første øjekast ligner et almindeligt eventyr; med alle de kendte ingredienser; en anti-helt, som viser sig at være helten; nogle onde mennesker, som gør livet surt for helten; mange besværligheder; og til sidst oprejsningen eller afsløringen af den sande helt. Og skulle nogen af jer endnu være i tvivl så er helten Jesus. Men her er mere på spil end i et eventyr, nemlig Guds jule-ønske om at frelse mennesker, også dig og mig. Og det er juleevangeliets budskab, nemlig at i dag er der født os en frelser, han er Kristus, Herren. og det er der al mulig grund til at fejre. Så vi kan jo passende gøre som i rigtige eventyr, nemlig feste i flere dage. glædelig jul. Amen | ||||
Den 22-12-2000 er denne prædiken sat på |