Hvis du har kommentarer så skriv til Michael Rønne Rasmussen
		Juleaften i Jersie og Kr. Skensved 2000 Læsninger: Luk. 2,1-14 og Math. 1,18-25 Salmer: DDS 76, 85 - 94 og 109. Ord og billeder! Det er de enkle midler vi har til rådighed, når vi skal formidle et budskab af en vis rækkevidde og betydning. Vi kan tale om det og vi kan beskrive det med billeder. Eller vi kan, som evangelisterne gør det, bruge både ord og billeder, nemlig ved at fortælle en fortælling. For netop fortællinger er gode til at formidle et budskab. De er enkle og lette at huske og de bedste fortællinger kalder på den gentagelse, der skaber fortrolighed. Og fortrolige er vi jo med Lukas fortælling, der indledes med at Kejser August ville holde folketælling i hele verden. Så dybt forankret i vor fejring af julen er evangeliet hos Lukas, at vi næsten kan se hver eneste detalje, han nævner: Josef og Maria, der må bryde op fra Nazareth og vandre til Betlehem, som ikke kan finde plads i noget herberg, og til sidst finder leje i den stald, hvor frelseren fødes. Dernæst det hastige sceneskift til marken, hvor hyrderne får besøg, og siden følger opfordringen til at se det tegn, englen bebuder; barnet svøbt og liggende i en krybbe. Og til sidst finalen, hvor den tusindtallige himmelske hærskare bryder ud i sang og lovprisning over denne forunderlige måde, Gud nu træder mennesker i møde på. I dag har jeg imidlertid også valgt at lade en anden fortælling komme til, nemlig den, vi finder hos Mathæus. Den kender vi også, men vel knap så godt - i det mindste ikke før han når det med til stjernen over Betlehem og de tre vise mænd og deres gaver til barnet. Men den del af hans fortælling er ikke med i dag - den hører til på helligtrekongers dag i begyndelsen af det nye år. I stedet har vi en fortælling, hvor Josef har en langt mere fremtrædende rolle end hos Lukas. Hans dilemma med den unge ugift Maria udfoldes - ja, udpensles næsten så tydeligt, at det kunne danne grundlag for det første afsnit i en TV-følgeton (altertavlen). En engel er der også med hos Mathæus, nu ikke som del af det himmelske sangkor, men som den budbringer, der skal overbevise Josef om, at det - han bekymring til trods - nok skal gå alt sammen. Samtidig er englen behjælpelig med forslag til navn: "Jesus" skal han kaldes - det navn betyder "frelser". Men så er der til alt det, Mathæus fortæller, tillige indføjet et lille citat, som danner fortællingens højdepunktet. Hvor Lukas har englenes sang og lovprisning af Guds fredsslutning med mennesker, der finder vi hos Mathæus et citat fra profeten Esajas, der taler om hvordan Gud en dag vil give mennesker et uafviseligt tegn på sin kærlighed og trofasthed; "Jomfruen skal blive med barn og føde en søn og han skal kaldes "Immanuel"." Også det navn er oversat - det betyder "Gud er med os"! Det er, hvad vi har: To forskellige fortællinger om et barn. Fortalt og vidergivet til os med forskellige ord og billeder. Og læst i en gudstjeneste som er vævet ind i salmer, der også bruger forskellige ord og billeder til at videregive og udfolde budskabet om det barn, som blev født i Betlehem.