Hvis du har kommentarer
så skriv til
Gunder Gundersen
 
 


3. søndag efter Hellig tre Konger
21. januar 2001 ved Sct. Hans Kirke, Roskilde
(Salmevalg: 2/ 480// 46/ 486)
KOLLEKT: Lissner s. 177
LÆSNING: GT
Vi er sammen med officeren på vej fra Jesus og hjem. Officeren hørte Jesu ord og gik hjem i den tro, at det Jesus sagde var sket. Vi høre Jesu ord her i kirken - i gudstjenesten - vi læser det i bibelen - og vi er nu på vej videre i livet. Ligesom officeren ikke kan se, at hans tjener er blevet rask - sådan kan vi ikke altid se, at Jesu ord virker her midt i livet. Vi må alt for ofte gå uden tegn - uden at se og mærke at livet er ændret - at vores liv er ændret.
Vi må se de få og små tegn, der gives os - her mens vi er på vej hjem - hjem til Gud. For dér tror vi det utrolig er sket: At livet fuldbyrdes - at Gud har skænket os liv af sit liv. Vi håber mod ethvert håb: At hos Gud er livet og kærligheden. Og uden den tror - uden det håb - kan vi ikke leve - det kan jeg i hvert fald ikke!
For vi har dog små tegn: Ord kan gøre ting! Selv vores ord kan ændre og forandre. 'Da jeg for lidt siden sagde: Lad os rejse os og høre det hellige evangelium som skrives af evangelisten Matthæus' - da rejste I jer op! Mine ord virkede. Jeg gjorde noget med mine ord. Mine ord - ja, også jeres ord - skaber i mange situationer det de nævner - for ordene virker: Vil du række mig kaffen? - siger vi - og se, nu får du kaffen!
Ord virker! Vores ord virker - ligesom officerens ord virker, når han kommandere med soldater og tjenere. Men vores ord har en grænse. Vores ord kan ikke gøre syge raske - vores ord kan ikke kalde fortiden tilbage - vores ord kan ikke gøre døde levende - vores ord kan ikke gøre det gjorte ugjort.
Men Guds Ord kan meget mere end vores ord. Guds ord skaber verden - skaber alt det, som er til. Guds ord er den måde Gud udfolder sin skabermagt. Den magt, der gør at livet er til - den magt, som gør at vi lever - at jeg lever. Guds ord udfolder den magt som giver os livslyst, livskraft og livsglæde - ja, og evnen til at elske. Det er en gave fra tilværelsens skjulte magt.
Guds skabermagt udfolder sig ved hjælp af hans Ord - og Guds Ord er Jesus Kristus. Guds skabermagt udfolder sig ved hjælp af Jesus Kristus. Jesus fra Nazareth skaber med sit ord - skaber ligeså meget og ligeså godt som Guds Ord.
Men når man først har bevæget sig ind på troens vej - da støder vi igen og igen på anfægtelsen - det gør jeg i hvert fald! Jeg støder på anfægtelsen og tvivlen: Hvad nu hvis det alt sammen er løgn - Skaber Jesu ord virkelig lys i mørket? Skaber Guds ord virkeligt liv af døde? For uden tegn - uden at kunne se og mærke nogen forandring - da kan vi kun tro og håbe.
For jeg ved og I ved, at livslyst, livsglæde og livskraft ikke bare er noget der er dér. Smerte, sorg og angst kan fjerne lysten og glæden og kraften fra livet, så alt virker trøstesløst og håbløst.
Og troen og håbet er som en svag spinkel flamme, der er udsat for livet blæst og storm. Den flakker og trues igen og igen med at gå ud. Og midt i tvivl og smerte, angst og sorg er det utrolig svært at fastholde troen og håbet.
Men vi kan ikke andet! Vi må se de få og små tegn, der gives os - her mens vi er på vej hjem - hjem til Gud. For dér tror vi det utrolig er sket: At livet fuldbyrdes - at Gud har skænket os liv af sit liv. Vi håber mod ethvert håb: At hos Gud er livet og kærligheden. Og uden den tror - uden det håb - kan vi ikke leve - det kan jeg i hvert fald ikke!


Den 19-1-2001 er denne prædiken sat på
Præstesiden
http://home3.inet.tele.dk/agerbo/
af præst Mogens Agerbo Baungård email