to taler til konfirmander

		Kære konfirmander.

	Hvordan kan det passe sammen, at holde

konfirmation og samtidig holde fest og få gaver.

Nogle gange er mennesker meget alvorlige. De mener

ikke at kirke og fest har noget med hinanden at gøre.

Det samme gælder i øvrigt for julen. Der er nogle

meget alvorlige mennesker, som mener, at det intet har

med Jesus at gøre at holde julefest og spise god mad

og give gaver.

	Man kan godt regne med, at der hvert år er

nogle konfirmander, som bliver spurgt af en avis om de

vil konfirmeres på grund af gaverne. Og når man

spørger dumt, så får man selvfølgelig et dumt svar, for

heldigvis er I unge så ærlige, at I siger, at I er meget

glade og spændte på de gaver I får ved jeres fest. Det

lægger I slet ikke skjul på.

	Vis mig et menneske, som ikke kan lide at få

gaver. I har måske ønsket jer noget og så regner I

sikkert med, at det måske går i opfyldelse. Det er

dejligt at tænke på. Det var dog et mærkeligt

menneske, som sagde: man må ikke ønske sig noget,

man må ikke glæde sig til noget, og man må ikke blive

glad når noget får i opfyldelse for én.

	Når jeg har brugt så megen tid på at sige det i

dag, så er det for at få jer til at forstå, at ingen her i

kirken i dag må skamme sig over at være glad.

	I bibelen hører vi om glæde både juleaften og

påskemorgen. Om vismændene står der, at da de så

stjernen over stalden, var deres glæde meget stor. Om

hyrderne ude på marken står der, at englen sagde til

dem: Jeg forkynder jer en stor glæde. Og

påskemorgen, da kvinderne havde fået at vide, at Jesus

er opstået fra de døde, så løb de afsted med stor glæde

for at fortælle det videre.

	Man kan sige, at både i julen og påsken er der

tale om glæde over Jesus, enten den nyfødte eller den

opstandne. Men det er også glæde over livet, glæde

over at være med, glæde over det som skal komme,

glæde over glæde.

	Jesus taler ikke direkte om glæde, men der var

mange, som han gjorde glade: zakæus, synderinden.

Jesus sagde: frygt ikke. Og han sagde: I må ikke

bekymre jer. Og han talte om Gud så man ikke kan

blive andet end glad.

	Tro og glæde hører sammen. Derfor passer det

meget fint, hvis I er glade i dag. Konfirmation betyder

bestyrkelse, at i dag får I unge en opmuntring til eller

en bestyrkelse i at I må være glade for livet, glade for

jer selv og glade for Gud. Derfor har Gud givet os

livet.

	Tro og glæde og gave hører sammen. Paulus

skriver et sted. Af nåde er I frelst ved tro. Det skyldes

ikke jer selv, gaven er Guds. Nåde er det samme som

tilgivelse, og den giver Gud os. Troen er det samme

som at vi må stole på Gud under alle forhold, også når

vi er triste. Det sker jo også, at vi kan være i dårlig

humør og kede af noget, som er sket. Men Gud har

givet os den tro, at vi altid må stole på Guds hjælp, for

Gud holder af os som sine børn. Den tro har Gud givet

os gennem Jesus. Og i dag får I konfirmander at vide

med navns nævnelse, lige som jeres navn blev nævnt

ved jeres dåb, at det virkelig gælder jer, at I må stole

på Gud. 



ny tale





Kære konfirmander.

	Det kan være, at I får gode råd i dag både i

sange og i taler, om hvordan I skal leve jeres liv. Jeg

kunne tage et godt råd fra bibelen. Det som Jesus siger

er centrum, nemlig det store kærlighedsbud. Du skal

elske Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv.

Det lyder umuligt, som om Gud kræver for

meget af os, når vi både skal give hele vores hjerte til

ham og samtidig give os selv til vores medmenneske. 

Vi kan da ikke give os selv to gange. Jo, det

mærkelige er, at kærlighed er fyldt med et stort

overskud. Når vi har gode venner, og føler at andre er

vores venner, dvs. at vi kan lide at være sammen med

dem og tale med dem, så har vi det også godt med os

selv. Men når vi føler, at vi ikke er accepteret af andre,

så bliver vi også hårde over for os selv og har det

dårligt med os selv.

Jeg læste om en undersøgelse, som en psykolog

havde lavet. Han havde bedt nogle personer skriver 10

navne på en seddel, navne på mennesker som de

kendte godt og ud for hvert navn skulle de skrive om

vedkommende person var lykkelig eller ulykkelig. Så

bad psykologen om at de ud for hvert navn skrev om

vedkommende person var selvisk eller uselvisk, altså

om vedkommende tænkte mest på sig eller var

hjælpsom over for andre. Og det viste sig, at det faldt

sammen sådan, at de lykkelige også var dem, som var

mest hjælpesomme og åbne over for andre.

	Psykologen konkluderede, at de mennesker som

arbejder på selv at blive lykkelige, sjældent opnår det,

men tværtimod de mennesker, som gerne ville give

andre lykke, har større chance for også selv at blive

lykkelige.

	Den store sammenhæng er der i kærligheden.

Det gælder også over for Gud. Det er ikke et umuligt

bud, at vi skal elske Gud af hele vores hjerte. Det

betyder, at der ikke skal være den mindste skygge af

frygt i os. Vi kunne ellers tænke, at Gud er så mystisk,

at vi ikke kan forstå ham eller tro helt på ham som vi

skulle. Men der behøver ikke være mindste skygger i

os. Tværtimod får vi en stor styrke og støtte fra Gud.

Jesus har sagt,at Gud accepterer os. Vi skal ikke skjule

noget af det vi har gjort. Vi skal ikke pynte på noget af

det vi er. Guds tilgivelse er fuldstændig og 

altomfattende. Derfor må vi være helt åbne over for

Gud. 

Det er at tro og elske Gud, at der intet er mellem os og 

Gud. I troen er der intet, som kan skille os fra Gud. 

     Den tro kan jo løse op for os, løse op for alt det 

som kan skille os fra os selv og vores medmennesker. 

	Det store kærlighedsbud er centrum i

kristendommen. I er døbt i Guds kærlighed og i dag

bliver i konfirmeret, I bliver velsignet med den

kærlighed.