Hvis du har kommentarer
så skriv til
Susanne Fabritius de Tengnagel
PÅSKEDAGSPRÆDIKEN - 2001
Det er en mærkelig dag i dag!
Det er påske!
Kirkebygningen står her i Køge
og kirkebygninger er spredt godt og grundigt ud over hele Danmark,
Europa, hele jordkloden,
mennesker samles i disse bygninger,
fejrer en glædesfest
fordi Kristus er opstanden.
Sådan lyder det overalt!
Men ordene, der lød før,
ordene som Markus bringer os,
om englen, der siger til kvinderne,
at de ikke skal være forfærdede,
de ord og det, der er sket,
at Kristus ikke er i graven,
SKABER netop forfærdelse i kvinderne.
Den glæde, som budskabet skulle være,
udebliver i kvinderne lige i øjeblikket.
Skræmte og bange ved graven,
hvor de troede, de kunne fastholde den døde
og deres sorg og savn.
For det er jo det sikreste.
Det ved man, man har
de døde!
Dem er der styr på, hvis man skal sige det lidt sarkatisk.
Kvinderne klamrede sig om sig selv og hinanden
turde ikke bryde ud i friheden og kærligheden,
som var brudt igennem til dem.
Friheden og kærligheden,
glæden og freden!
De gik ud af graven og flygtede,
for de var rystede og ude af sig selv.
Og de sagde ikke noget til nogen,
for de var bange!
Kan vi genkende noget af os selv i kvinderne?
Når tilværelsen pludselig ikke længere falder i hak
med ens egne forventninger og ønsker!
Når man mister fodfæstet,
Når man mister sig selv
er ude af sig selv
og ikke længere kan se sig selv i øjnene!
Hvad gør man så!
Man gør ikke noget, for man kan intet!
Denne lammelse,
denne magtesløshed!
rystet i sin grundvold.
Forventningerne til en selv,
det man skulle,
kunne,
burde!
Pludselig er det hele krakeleret,
alt det man troede, man selv havde styr på!
Alt det, man forventede af den anden, de andre,
det man højt og helligt havde lovet,
brudte løfter,
troen, der blev til tvivl,
håbet der brast,
kærligheden, der viste sig at være en tom skal!
Man skal jo som sagt af nogen ikke tro på alt,
hvad der bliver sagt!
Påske handler om det store guddommelige menneskedrama i tre akter.
Første akt handler om at blive set, blive elsket!
Anden akt handler om at svigte den, der ser mig og elsker mig,
Tredje akt handler om at blive taget til nåde, blive tilgivet af den,
der ser mig og elsker mig trods alt.
Blive set, blive elsket!
Helt gratis!
Uden at have fortjent det!
magter vi det?
Magter vi, at en anden har den magt over os
at give sin kærlighed til os?
Magter vi at Gud i Kristus er den, som har magten?
Det er ellers godt at blive set, blive elsket!
Livet får en ny dimension,
livet bliver nyt!
verden bliver ny!
Solen skinner selv om det er overskyet,
hjertet banker livligt,
blomsterne blomstrer endnu smukkere!
Da Gud blev født,
da Gud kom i øjenhøjde med os mennesker
da begyndte det at blive farligt.
Vi kan lige klare Gud som lille,
som drengen i krybben i en stald i Betlehem.
Men som mand!
som den, der så
og ser,
ser vores fejl og svigt og lumpenhed
og lunkenhed
vores fixering på os selv,
at vi er os selv nok!
At vi ikke sætter os til bords med hvem som helst,
at vi skyder skylden på Vorherre,
når der sker så meget ondt i verden
og vil ikke selv tage ansvaret for det.
Menneske, siger Kristus!
Du er et dårligt liv, når du selv vil råde over det hele.
Livskvalitet siger du, hvad er det?
Er det alt det småtteri med at sørge for at spise sundt, lade være med at ryge og drikke, klø din hund bag øret og sørge for at bilen og børnene er i god stand.
Livskvalitet siger du, hvad er det?
når du sidder med røven i vandskorpen,
når dit liv hænger i laser,
når du hverken kan finde ud eller ind,
når din sidste time er lige for hånden
eller du står ved dine dødes grav?
Hvad er livskvalitet så?
Det skal jeg fortælle dig, siger Kristus,
det er at få at vide, at der er en, der vil kendes ved dig
netop sådan som du er,
hvor paraderne er faldet,
det er at få at vide, at du kan findes dér i mørket,
jeg kan finde dig!
det er at få at høre, at du er tilgivet,
elsket i din magtesløshed, i din syndighed, i din død!
det er at få at vide, at du ikke finder livet i det, du hænger ved,
men ved at give slip på dig selv
og modtage det nye, som jeg rækker dig.
For se, jeg gør alting nyt!
Tro mig, der er ikke noget at være bange for,
Tro mig, der er intet at være forfærdet over i denne verden!
SANG AF BJØRN EIDSVÅG:
Jeg ser, du er træt
men jeg kan ikke gå alle skridtene for dig
du må gå dem selv, men jeg vil gå dem med dig
jeg vil gå ved siden af dig.
Jeg ser, du er trist,
men jeg kan ikke græde alle tårerne for dig,
du må græde dem selv, men jeg vil græde med dig
jeg vil græde med dig.
Jeg ser du vil give op
men jeg kan ikke leve livet for dig
du må leve det selv, men jeg vil leve med dig
jeg vil leve med dig.
Jeg ser du er bange
men jeg kan ikke gå i døden for dig,
du må møde den selv
men jeg vil dø til liv for dig
jeg vil dø til liv for dig.
Jeg har gjort død til liv for dig!
KORMOTET lige efter prædiken:
af Axel Madsen og Johs. Johansen
Han er opstået!
Ja, Han er sandelig opstået,
frem med liv af døden gået.
Han, der blev på listen skrevet,
da alverden taltes op.
Han, der som vor bror har levet,
en af os med sjæl og krop.
Han er opstået!
Ja, Han er sandelig opstået,
skaberværkets mål er nået.
Mens for påskesolen viger
dødens mørke, sorgens sky,
glad vor Gud og Skaber siger:
Se! Nu blev min verden ny!’
Susanne Fabritius de Tengnagel
susanne.fabritius@koege.mail.telia.com
www.hjemmesider.eon.dk/Susanne-praest