Hvis du har kommentarer
så skriv til
Peter Kiel Nielsen
1. Salme: 167 Hil dig frelser og forsoner
Hilsen
Kollekt
Læsning fra Gammel Testamente
2. Salme: 791 Så bøjed den dødsdømte nakken
Læsning fra Det nye Testamente
Trosbekendelsen
3. Salme: SOM: Hvor er lammet, offerlammet
Ja, jeg tror på korsets gåde - sådan har vi i den første salme sunget med
Grundtvig.
Og jeg tror egentlig, at for mange af os er korset en gåde. Det var det for
mennesker førhen. I urkirken. I middelalderkirken. Under reformationen. I
ortodoksi, pietisme, oplysningstid, liberalisme. Ja, i vor tid.
Men når vi siger, at korset er en gåde, så siger vi jo også, at korset får
os til at stille et spørgsmål: Hvorfor skulle Kristus dø? Ja, korset er en
gåde på den måde, at det, der dér sker kan ingen dybest set trænge ind i
eller forstå. Men det er ud over vores fatteevne. Det ligger dybest set
skjult i Guds væsen og vilje. Og i hans kærlighed.
Men noget kan vi forstå.
For korset er selvfølgelig umiddelbart en henrettelse. Et menneske klynges
op på et kors - sådan som det er sket for andre. Og det der gør historien om
Jesus speciel er jo, at det ligner et justitsmord. Eller i hvert fald en
henrettelse af en, som jo ikke har gjort noget forkert - bortset fra at han
trådte på nogle religiøse lederes ømme tæer.
Og umiddelbart, får man jo ondt af manden. Sådan at skulle dø, fordi man var
på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og siger det rigtige - til
de forkerte. Arme mand.
Men gåden er jo, at det er Guds egen søn, der må dø på korset. Ja, gåden er,
at han der er skaber af alt liv - skal dø. Og at han der er Gud selv -
bliver dømt til døden som gudsbespotter. Ja, at han der er kærlighed - lader
sin egen søn gå i døden - på så hæslig en måde. Det er gåden.
Og gåden er jo også, at han ikke var på det forkerte sted på det forkerte
tidspunkt. Og at han ikke dør ved et justitsmord.
Og det er jo ikke mindst en gåde, at han der har al magt i himlen og på
jorden - hænger afmægtig på et kors. Og gør det frivilligt.
Ja, det er ikke uden grund, at Paulus - og senere Grundtvig - netop talte om
Korsets dårskab eller gåde som noget, vi ikke kan forstå. Men som vi netop
må tro på.
Ja, jeg tror på korsets gåde. Men jeg forstår ikke gåden. Og jeg kan godt
leve med, at det er en gåde. Og jeg kan godt leve med, at visse ting omkring
denne gåde bliver os vist - i Jesu forkyndelse og i apostlenes breve - men
at det samtidig er og bliver en gåde, som dybest set kun kan forstås af den,
der kan trænge ind i Guds væsen. Og det kan kun Guds Ånd.
Nogen har fundet det let at svare på, hvad korsets gåde er. For nogen bliver
det fx til et simpelt regnestykke, hvor Vorherre betaler regningen for vores
synd. Eller en retssag, hvor alt går op - juridisk set. For andre bliver det
Guds solidariske lidelse med denne verden. Eller noget med, at Gud ved sin
død vil vise os, hvor meget han holder af os.
Andre - dem tilhører jeg selv - har fundet at det er svært, helt at forstå
det så enkelt. Der er mange løse ender. Mange tråde, der ikke fører nogen
steder hen.
Nogen gør det til en matematisk lignelse. Men det er ikke en matematisk
lignelse. Nogen gør det til jura. Men her er mere end jura. Nogen gør det
til Guds solidariske liden med os mennesker, men hvorfor lige på den måde?
Og atter nogen gør det til Guds kamp i syndens og dødens verden - mod lovens
forbandelse, mod sin vrede, mod syndens lod - som er døden. Og også her
findes spørgsmål, som er svære at svare på.
Selv føler jeg, at det der sker på korset - på trods af dets karakter af
lidelse og død - samtidig er en diamant. En diamant, som har flere facetter,
flere træk. Hvor lyset brydes i flere retninger. Og hvor forskellige træk
viser en del af sandheden. Og engang imellem giver os et næsten samlet
billede af, hvad korsets gåde er.
Men når det så er sagt, er det også vigtigt at understrege - at korsets gåde
- også er frelsens vished og grundvold. Og der er noget klart og entydigt
over korsets gåde. For det, der i sandhed gør korset til en gåde, er jo det
klare og entydige: At på korset forsoner Gud sig med os mennesker. Her
betaler Gud for vor synd og straf. Og her gør Gud sig til en del af alle
menneskers lidelse - og giver os del i sit liv.
Ja, det klare og entydige er jo dette, at Gud elsker os så meget, at han
give sin elskede og enbårne søn i vort sted, for at enhver som tror på ham
ikke skal fortabes men have evigt liv. Det er kærligheden, der netop gør det
til en gåde. Guds kærlighed til sin søn - og til os.
Korsets gåde er jo dette, som begynder med Maria Bebudelsesdag, hvor Gud i
Kristus lader sig undfange i Marias moderliv. Og det går over Palmesøndag,
hvor Jesus rider ind i Jerusalem - som en fredskonge på et æsel. Og det
handler om Skærtorsdag, hvor han giver sig til disciplene - og os - og gør
sig til det påskelam, der bliver slagtet, for at døden kan drage forbi. Og i
centrum for denne given sig hen for os, er jo Langfredag, hvor han hænger på
korset, med de ord, der skulle være vore: min Gud, min Gud, hvorfor har du
forladt mig?
Og det er jo i Det nye Testamente blevet fortolket på den måde, at Kristus
betaler vort skyldbrev. At han forsoner Gud med os mennesker. Ja, at han
bringer tilgivelse og frelse til os.
Og dermed er det jo også sagt, at Jesu korsdød er en straf. Det er den
straf, vi skulle have lidt. Og hvad er endnu mere underligt: Det nye
Testamente - især Paulus - taler om, at den straf Kristus lider på korset
ikke er et justitsmord. Men en retfærdig straf? Det er den skyldige, der
bliver straffet.
Og med det mener Paulus, at Kristus gør sig så meget til en af os, at han
bytter med os. Det som også kaldes for det salige bytte. Der tales om dette
uudgrundelige, at han der ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os.
Han der var uskyldig - gør sig skyldig på vore vegne. Og vi der er syndere -
bliver gjort retfærdige i ham.
Jesus forkynder ikke blot forsoningen mellem Gud og menneske. Men han
udfører den ved sit liv og sin død. Han tilgiver ikke på skrømt. Men han
giver alt til den der skylder Gud alt. Og det er jo evangeliet på
Langfredag.
Hvordan har forsoningen betydning for os i dag? Ja for alle mennesker til
alle tider, som urkirken påstod?
Forsoningen er det eneste, der dybest set betyder noget. For det forsoningen
peger hen på er jo dette forunderlige, at korsets gåde, er blevet vor
mulighed for frelse. Ja, korset er fra at være et henrettelsestræ blevet til
et livstræ.
Det kan godt være, at det i så mange af livets situationer ikke har den
store betydning. Men det betyder jo faktisk noget, den dag vi skal dø. Eller
i de situationer, hvor vi ikke magter livet. Eller når skyld overmander os.
Jeg ved godt, at nogen vil sige, at synd og skyld er blevet til fyord. Men
det er jo ord, der er så grundlæggende ved det at være menneske, at ingen af
os kommer uden om dem. Fordi begreberne dækker over en virkelighed i vort
liv.
Det er interessant, at psykologerne i dag taler om, at mennesker kommer til
dem med skyldproblemer. Ikke bare fiktiv eller sygelig skyld. Men ægte skyld
- og skyld, som de ikke ved, hvad de skal gøre ved.
Og da er det jo vigtigt, at sige, at hos Gud er der tilgivelse - for den,
der vil vedgå sin skyld.
Og at vedgå sin skyld er jo ikke det samme som at bøje nakken. Måske i
første omgang. Men i sidste ende, er det jo sådan, at den der vedgår sin
skyld. Gør op med sig selv. Og får tilgivelse - kan gå med oprejst pande.
Ja, kan begynde på en frisk. Starte forfra.
Møllehave sagde fornyligt i KD, at tilgivelse kun kan gælde det
utilgivelige. Det tilgivelige skal ikke tilgives. Og det utilgivelige kan jo
netop kun mødes af enten straf, kulde, døden, raseri eller tilgivelse.
Tilgivelse er den eneste mulighed for at livet kan fornyes.
Og her er det jo netop, at Langfredag gør en forskel. For den dag tager Gud
skylden for vor synd. Og møder os med tilgivelse og retfærdiggørelse.
Han dør - for at vi skal leve ved ham. Så gådefuldt er det med korset. Amen.
Kirkekor synger: Min Gud, min Gud...
Meddelelser: Sommersted og Oksenvad
* Ingen altergang
* Næste søndag:
* Sommersted kl. 9:00
* Oksenvad kl. 10:15
* Indsamling påskedag til KFUMogK
* Apostolisk velsignelse.
4. Salme: 169 Naglet til et kors på jorden
Altergang
431 i Sommersted - 430 i Oksenvad
Kollekt
Velsignelsen.
5. Salme: 798 Der venter bag langfredagsnat
Sognepræst Peter Kiel Nielsen
Kirkevej 8
6560 Sommersted
Tlf. 7450 4158
Mailto:pkni@km.dk