Hvis du har kommentarer
så skriv til
Hanne Svensmark
Det er lidt underligt at høre sådan en beretning om palmesøndag nu med
bagklogskabens briller på. Vi kender jo resten af historien, hvordan det få
dage efter indtoget i Jerusalem ender i undergang og død.
Det klinger med som en molakkord i baghovedet og gør næsten den smukke og
højtidelige beretning om Jesus, der rider ind i byen på et æsel, sørgelig.
Hvordan kan vi fejre Palmesøndag som en god dag? Hvordan har nogen kunnet
give dagen for indtoget i Jerusalem et navn, der klinger af fest og sejr og
kongelig værdighed, når vi véd hvor hurtigt det går galt?
Men tænker vi sådan, er der noget vi har glemt. Ordet evangelium betyder et
glædeligt budskab, - og også Palmesøndags evangelium er glædelig.
Vil vi endelig se på det med bagklogskab har vi ikke lov til at standse ved
Langfredag, for det blev jo også påskemorgen.
Da disciplene stod for foden af korset, hvor Jesus blev henrettet, så de
ikke andet end død og ulykke. De, der jo også havde været med Palmesøndag,
oplevet festen, hyldesten, mærket alle forventningerne, - de så et liv endt
i fuldstændig meningsløshed.
Den konge, de havde været med til at fejre, hans kongeværdighed kunne de
ikke se, det eneste, der var til at få øje på var lidelsen og døden.
Men Jesus opstod og disciplene mødte ham, hver på deres sted og de fandt en
mening og en sammenhæng. Som mange mennesker efter dem har mødt beretningen
om Jesus og fundet håb og trøst i den.
Skal vi se på Palmesøndag med bagklogskabens briller er vi derfor nødt til
at have det hele med!
Paulus forfulgte dem, der så trøst og håb i budskabet om Jesus. Nidkært og
strengt viede han sit liv til at forfølge de kristne, der efter hans mening
troede på noget helt forkert.
Men så skete der noget for ham. På vej til Damaskus, skinnede et lys om ham,
og det greb ham med så stor ærefrygt at han faldt til jorden.
Han hørte Jesus tale til sig, og da han rejste sig var han blind. I tre dage
kunne han ikke se og han spiste ikke og drak ikke. Da han fik synet igen,
lod han sig straks døbe.
Han, der havde ført mange kristne i fængsel, blev selv grebet af det budskab
de kristne forkyndte, så grebet at han kæmpede og led for det.
Så grebet at det fik ham til at skrive poesi, nogle af de smukkeste tekster
i biblen har han skrevet, blandt andet den tekst vi har hørt fra
Filipperbrevet i dag som optakt til Palmesøndags evangelium:
"Han, som havde Guds skikkelse regnede det ikke for et rov at være lige med
Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker
lig," skriver Paulus.
Det er en god tanke, at Gud ikke fandt sig selv for god til at blive et
menneske, at han ville gå i blandt os. Og at han gjorde hele vejen med
igennem døden og adskillelsen for os.
Det er en god tanke, at Gud blev menneske og døde, men kun for at opstå; for
komme igen og på den måde overvinde døden for os. At skabe samling, at give
os håb, så vi kan se, at alting har mening.
Så vi kan se at alting har mening, uanset om det er palmesøndag eller
langfredag for os, uanset om tingene skrider stille og harmonisk og
meningsfyldt frem for os, eller om vi står med sorg og siger farvel, og
meningen ligger langt, langt væk.
Så når vi hører Palmesøndags evangelium med den bagklogskab, vi naturligvis
ikke kan undgå at have, skal vi tænke helt frem til påskemorgen og ikke lade
langfredag standse vores tanker.
Vi har valgt at palmesøndag skal være en uadskillelig del af den påske vi
fejrer, børnene får endda påskeferie til Palmesøndag. Det kan ikke være
anderledes, indtoget i Jerusalem som jo fejres palmesøndag er uløseligt
knyttet til alle de begivenheder, der i hurtig rækkefølge følger efter.
Palmesøndag, den sagtmodige konges indtog, er en del af baggrunden, når vi
skal forstå påsken. Både fordi det dengang var den faktiske optakt til de
begivenheder der endte med korsfæstelsen, og fordi denne dag fortæller os
noget vigtigt om, hvem Jesus er.
Evangeliet til i dag blev også læst den første søndag i advent, det er
optakt til jul og det er optakt til påske.
Sådan er det fordi Jesu komme forstås som opfyldelse af en profeti, som
indfrielse af dybe forventninger - som Jesu fødsel er knyttet sammen med
profetierne i det Gamle Testamente, er hans gerning og hans sidste timer det
også.
Det er vigtigt for Matthæus, som fortæller om dagens begivenheder, at
undertrege for læseren at tingene sker for at opfylde det som er blevet talt
ved profeten:
"Sig til Zions datter: Se din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et
æsel..."
Vi hører i dag om den sagtmodige konge der rider ind for at korsfæstes og
dø, for derefter at stadfæste sin kongeværdighed på en helt anden måde, end
vi havde tænkt os den.
De folk, der har sat deres forventninger til ham som konge, tror, han
svigter dem, men han stadfæster sin kongeværdighed, stadfæster at han er en
at stole på i liv og død - og ved dette sidste stadfæster han, at han er
langt mere end en almindelig konge, langt mere end det folk hyldede.
Det var ikke falske øjebliksmennesker der tiljublede Jesus den dag i
Jerusalem, de der viftede med palmer og kastede blomster foran ham.
Det var mennesker der satte al deres tro og tillid til Jesus, - og forbandt
det med de forventninger en menneskeforstand kan rumme. Nu skulle der
endelig komme bedre tider.
Men de blev fyldt med gru og forfærdelse, da det så hurtigt gik anderledes
og alle deres forventninger blev sønderbrudt. Det blev langfredag for dem
alle, den dag alle håb knustes og intet så ud til at blive rigtigt helt
igen.
Det er den samme gru og forfærdelse der kan fylde os, når vi af en eller
anden grund oplever en Langfredag i vores liv.
Med Palmesøndag vil evangelisten lære os, at vi har lov til - ja pligt til!
- at give livet og håbet plads selv om det ender i død.
Jesus ved hvor det bærer hen, da han rider ind i Jerusalem, men han har tid
til medmenneskelighed, omsorg - tid til at bekymre sig for at menneskene
forstår, hvad han skulle hos os.
Palmesøndag er et ord til de af os, der ind i mellem fristes til at tænke:
Hvad kan det egentligt nytte at udrette noget som helst, vi skal jo dø
alligevel. Så kan ingenting da have betydning.
Guds søn kunne ikke gå forbi, han tog livet alvorligt, elskede det, måtte
miste det. Genopstod for os, så vi der også må miste livet, kan tage det
alvorligt som han.
Amen.
Hanne Svensmark
Borgergade 34
9740 Jerslev
98 83 19 70
mailto:hsv@km.dk