Hvis du har kommentarer
så skriv til
Jørgen Jørgensen
2. Påskedag. 16/4 kl. 10.00
Luk. 24,13-35
Salmer: 206; 190; 207 - 199; 365; 202; 205
Gør det nogen forskel, hvad vi tror på? Er det ikke nok, at vi er i god tro? Ser Gud så nøje på om vi tager fejl af et par småtterier. Vi er jo mange forskellige - og har forskellige opfattelser i mange spørgsmål. Betyder det noget? Kan no-gen tage patent på sandheden?
Nej. Ingen kan tage patent på sandheden - og hvis troen er en ydelse vi skal give Gud. En slags betaling for nåden, til-givelsen og det evige livs håb, så er jeg helt overbevist om, at Gud ser på den gode vilje og intention og anerkender en-hver god tro.
Men troen er ikke en betaling vi giver Gud - en slags mind-stepris for hele frelsesværket. Troen er ikke en slags tilslut-ning til Guds parti i verden.
Tro er liv - vantro er død. Forskellen mellem tro og vantro er ikke forskel i mening, men er selve livet til forskel. At tro er at være opvakt fra de døde - levendegjort fra tidligere at have været død i synd og overtrædelse af Guds bud. At være vantro er at være død og fortabt for evigt.
Troen er ikke en præstation, men forskellen på liv og død. Ret tro er evigt liv - er at være levendegjort med Kristus. Forkert tro er at være død i sine synder - uanset hvor meget man stoler på et eller andet mere eller mindre ligegyldigt.
Den lille bibel sammenfatter det præcist: "For således elske-de Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Joh. 3,16. Den som tror er frelst. Vi er altid fristet til at høre dette som om troen er vores ydelse. Det er ikke tilfældet. Således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne for at give evigt liv. Det er grundlaget. Dette evige liv gives den der tror. Ved troen befries vi fra fortabelsen og skænkes evigt liv.
Er troen så ikke en beslutning? Nej. Troen er skabelse! Tro-en er opstandelse - at Gud opvækker mig fra de døde. Troen er når Gud lader et enkeltmenneske modtage frelsen. Da bliver det menneske levende!
Sådan som Paulus skriver i Ef. 1,17-21: " Jeg beder om, at .Gud .vil give jer visdom .til at erkende ham, . så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, v19 og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styr-ke. Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og ."
Troen er ikke beslutning, men udtryk for, at Gud har virket i et menneske med samme magt, som han virkede med den første påskedag, da Jesus blev levende efter at have ligget i graven i tre dage.
Tror du? Da har du været genstand for Guds indgreb. Er du vantro? Da lyt til troens ord - lyt - grib - se - forstå. For gennem prædiken - gennem nadver - gør Gud levende.
Det er underligt - men sandt. Den første prædiken / bibelti-me efter opstandelsen holder Jesus i dag selv for to disciple - og troen fødes. Og den første nadver efter opstandelsen er en hjemmealtergang, hvor Jesus træder nær og bliver kendt.
Vi skal se bevægelsen her: De to Emmausvandrere havde hørt et rygte - de var forvirrede - de havde hørt, men troede ikke rigtigt. De vidste ikke, hvad de skulle tro. Det er dagens samfund! Det er så absolut den mest almindelige holdning: Forvirring og modløshed - manglende beslutsomhed - re-signation. Der må jo være noget?
Denne indstilling er ikke useriøs. Den er heller ikke foragte-lig. Den er udtryk for den håbløse situation de to Emmaus-vandrere var i. Hvad skulle de stille op? De havde hørt et rygte, men de kunne ikke tro det. De havde spekuleret sig trætte i hovedet - og nu ville de hjem!
mange mennesker har spekuleret sig trætte i hovedet og har opgivende vendt sig væk fra kristendommen. De fandt ikke, hvad de søgte.
Men de trætte og modløse Emmausvandrere mødte den op-standne. Jesus prædikede for dem - de lyttede - de modtog - de blev troende, fordi Gud trådte dem nær og åbnede deres hjerter, så de hørte, så og fandt!
Jesus - den opstandne trådte dem så nær, at hans liv smitte-de. De blev opvakt fra de døde. Deres synder blev dem for-ladte og deres døde øjne fik nyt liv, så de nu kunne se den opstandne som deres levende Herre. Indtil nu kunne de ikke se, at det var Jesus.
Mennesker kan ikke beslutte sig for at se Jesus, men deres øjne kan åbnes, når Jesus træder nær nok - og det gør han i sit ord og sine sakramenter. Her - under prædikestol og ved alterbord er der åndskraft nok til at lade forvirrede og mod-løse mennesker forvandles til levende, troende - seende mennesker, der frygtløst og i Guds ånds kraft lever deres nye velsignede opstandelsesliv.
Derfor må enhver prædikant gå i lære hos Jesus - og udlæg-ge, hvad der i alle skrifterne handler om ham. Enhver der prædiker må undervise, kalde, appellere og revse - må tale af tro - og tale til tro. For i denne forkyndelse - direkte ud-sprunget af skriften - træder den opstandne Herre selv nær. Det var Paulus' vidnesbyrd: jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. .og min tale og min prædiken blev ikke frem-ført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.
Prædikanten skal være sig bevist, at hans ord bærer Guds Ånds skabermagt i sig. At Gud er på spil i gudstjenesten med samme magt som opvakte Jesus fra de døde.
Derfor gør troen ikke bare en forskel - troen er selve for-skellen mellem liv og død - mellem frelse og fortabelse. For Således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne for at enhver som tror ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Amen.