Hvis du har kommentarer
så skriv til
Susanne Fabritius de Tengnagel
 
 

Salmetrilogi
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn
- Gud, Du er vor Herre og Skaber

Melodi ?
Harmonisering af Anne Kirstine Mathiesen 2000
efter Maurice Ravels Pavane pour une infante défunte.

Gud, Du er vor Herre og Skaber (Julen)
Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Ræk nu Dine hænder imod os
og velsign os
og lad Dit ansigt lyse over os!
:/: Jesu Hjerte brænder
Maria fødte
vort Lys i mørke! :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Lys for os i mørke
og dødens skygge
og lad Dit ord os trøste i sorgen!
:/: Jesu Hjerte brænder
Maria fødte
vort Lys i mørke! :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Lad Din vilje ske
som i himmel så på jord
send Din Helligånd til os med Din Kærlighed!
:/: Jesu Hjerte brænder
Maria fødte
vort Lys i mørke! :/:
Susanne Fabritius de Tengnagel 2000

Gud, Du er vor Herre og Skaber (Påsken)
Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Lad Dit nådes lys
vælde ind i vores mørke,
så vi kan se Dit ansigt
i Kristus!
:/: Jesu Hjerte brænder,
hans død på korset
er liv for verden!:/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Kristus er vor bro
fra Din Himmel til vor jord,
er vor vej igennem døden
til livet!
:/: Jesu Hjerte brænder,
hans død på korset
er liv for verden!:/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber!
Påskesolen skinner,
vi kender nu dit ansigt
i Kristus, den opstandne
af døde!
:/: Jesu Hjerte brænder
hans død på korset
er liv for verden!:/:
Susanne Fabritius de Tengnagel 2001

Gud, Du er vor Herre og Skaber (Pinse)
Gud, Du er vor Herre og Skaber
i Dit navn Du kommer
til vore lave egne
og sætter Pagtens bue i skyerne!
:/: Jesu Hjerte brænder
Hans Ånd begejstrer
med kærligheden. :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber
ud Din Ånd os driver
med glæden og med freden
at herske ved at tjene i Kristus!
:/: Jesu Hjerte brænder
Hans Ånd begejstrer
med kærligheden. :/:

Gud, Du er vor Herre og Skaber
Pinsesolen danser
fordriver sorgens smerte
opliver vores hjerte
med Åndens ild!
:/: Jesu Hjerte brænder
Hans Ånd begejstrer
med kærligheden. :/:
Susanne Fabritius de Tengnagel 2001


Susanne Fabritius de Tengnagel
susanne.fabritius@koege.mail.telia.com
www.hjemmesider.eon.dk/Susanne-praest
Den 6-5-2001 er denne prædiken sat på
Præstesiden
http://home3.inet.tele.dk/agerbo/
af præst Mogens Agerbo Baungård email